mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Trust GXT 960 Graphin letvægts gaming mus

Test: Trust GXT 960 Graphin letvægts gaming mus

Trust går på markedet med prisvenlige, men yderst featurrige produkter og med deres GXT 960 Graphin gaming mus har de taget opskriften på lette mus og gjort den tilgængelig for så mange som muligt. Vi ser nærmere på denne mus, som vejer 74 gram uden at være lille i størrelse.

Hvad er der i æsken?

For at spare på pengene og gøre deres produkter prismæssigt tilgængelige for så mange som muligt har vi med en ret skrabet indpakning at gøre. Den er på ingen måde kedelig så at sige, men der er heller ikke meget andet end mus at tage ud af boksen.

Design

For dem, der ikke har haft erfaring med lette og hullede mus, vil designet af Trust Graphin være en smule underlig og også kræve noget tilvænning. Musen er nemlig designet således at der er huller i plastikken og designet af hullerne er hentet fra biernes verden med sekskanterne.

Overraskende nok føles hverken plastik eller design som værende noget billigt skrammel, men det var nu heller ikke forventet af netop Trust. Det er korrekt at de laver billigere produkter end de store brands, såsom Razer, SteelSeries og Logitech, men det er sjældent det bliver for billigt.

Dermed føles Trust Graphin robust i hånden, men jeg må indrømme at det krævede tilvænning at huden godt kunne føle teksturen var en anden. Især i siderne, hvor fingrene kom i berøring med hullerne var det til tider lidt for underligt især i starten.

Vægten på Trust Graphin på 74 gram er angivet uden selve kablet. Med kablet vejer musen 104 gram, hvilket også er relativt let sammenlignet med “almindelige” mus, hvor det med vægten er mindre i fokus. Selvom Trust angiver at der er tale om et såkaldt “zero drag cable”, så er det ikke helt den oplevelse jeg har med GXT 960 musen. Kablet trækker en stor del i musen når man bruger den og jeg tror at jeg bemærker det fordi netop musen er så let. Kablets vægt udgør nærmest en fjerdedel af den samlede vægt, hvorfor det ikke er underligt. Når jeg smed musens kabel i en mouse bungee, som jeg havde liggende, så var det lige pludselig ikke noget problem.

Jeg var urolig for om knapperne på musen led under det lette design og om der så også var sparet på deres konstruktion, men de primære knapper havde jeg ingen problemer med. Trust Graphin er udstyret med to genvejstaster i venstre side (hvilket gør denne mus til en højrehåndsmus) og disse to knapper var en smule mere “billige” så at sige. Til gengæld var de godt positioneret i forhold til mine fingre, så det var ikke besværligt at trykke på dem af den grund.

Foruden at man finder knapperne i venstre side kun og så en knap bag scrollhjulet, så er der tale om et ambidextrous design, som er ens ved et vertikalt tværsnit. Der er tale om en mus med ikke så meget højde, men det til trods synes jeg det fylder håndfladen ud og jeg havde intet problem med at bruge den i mit palm-greb.

Trust GXT 960 Graphin har også RGB belysning og denne effekt skinner altså hele vejen igennem musen, eftersom denne jo er fyldt med huller og det giver et ret fedt look når der er mørkt og musen lyser op. Trods hullerne ser man ikke musens indre og det hele er dækket til med hvid plastik. Om det er for lyseffekternes skyld eller for at beskytte indmaden ved jeg ikke, men jeg ville ikke have noget imod at jeg kunne se de mekaniske dele inden i hellere.

Funktionalitet

Udstyret med en 10.000 DPI optisk sensor, så er det ikke fordi Trust har sparet på denne del hellere. Mine forventninger til en moderne mus er at enhver sensor skal kunne følge med mig og skal ikke være min flaskehals. Med Trust Graphin hører det så bare til historien at musens vægt heller ikke skal være en begrænsning. Personligt foretrækker jeg en tungere mus. Tidligere når jeg har testet mus med ekstra vægte så har jeg næsten altid sat de fleste af disse i for at komme op på et så højt niveau som muligt. Jeg må dog indrømme at det med GXT 960 musen her også var ret befriende at musen var utrolig let, for det er den virkelig med sine blot 74 gram. Det føles i højere grad som om jeg blot bevæger armen og musen ikke er der.

Især når jeg satte bungee på kablet, så føltes musen utrolig nem at håndtere og jeg vil gå så vidt at man nærmest glemte at man havde den i hånden. Den føles ret let og det er nærmest kun det hullede design, hvor ens fingre en gang imellem falder ind at man bliver mindet om dens eksistens.

Jeg har dog også et par udfordringer med Trust Graphn må jeg indrømme. Den første værende scroll hjulet, som simpelthen er for let at rulle rundt. Jeg ved det kan lyde underligt, men jeg foretrækker en taktil følelse når jeg trykker eller ruller på en knap og det savner jeg lidt af på Trust Graphin. Der er ikke nok modstand på scroll hjulet simpelthen.

Det andet jeg har lidt svært ved er den software som man kan installere for at kunne tilpasse musens lys og funktionalitet. Den er ret forsimplet og meget basal, men det virker også lidt langsomt når man tænker på hvor simpelt det er. Det skal dog i den forbindelse siges at det på en måde også er rart med så nem indstilling og uden alle de komplekse muligheder, som man finder med mere etablerede brands’ løsninger.

Konklusion

Alt i alt får man en fantastisk mus til prisen i form af Trust GXT 960 Graphin. Hvorvidt den vægtmæssigt passer dig vil være en smagssag. Personligt blev jeg positivt overrasket over både vægt, byggekvalitet, form og performance, så jeg kan ikke rigtig sætte en finger på noget, der ville kunne afholde mig fra at købe denne mus fremfor så meget andet. Hvis jeg havde et større budget kan jeg godt se man har med en skrabet kvalitet og sensor at gøre, men rent funktionelt så svigtede Trust Graphin mig ikke i mine spil og det må jo være det vigtigste langt hen ad vejen. Summa summarum er der tale om en god mus til prisen

Positivt

  • Meget let og dog robust
  • Flot RGB effekt
  • Pris

Negativt

  • Sideknapperne
  • Scroll hjul uden modstand

Pris og tilgængelighed

Set til 349,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Trust går på markedet med prisvenlige, men yderst featurrige produkter og med deres GXT 960 Graphin gaming mus har de taget opskriften på lette mus og gjort den tilgængelig for så mange som muligt. Vi ser nærmere på denne mus, som vejer 74 gram...Test: Trust GXT 960 Graphin letvægts gaming mus