mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: SteelSeries H Wireless Gaming Headset

Test: SteelSeries H Wireless Gaming Headset




fa690531accbb096a70ff6e9cf8d09090fd12f8da98276ae0d69b215f00355f4_H_Wireless_Headset_Transmitter (Custom)

Hvis man vil have den ypperste spille oplevelse så er det ikke nok blot at opgradere computerens indmad fra tid til anden, men man må også opdatere sin skærm, mus, tastatur i ny og næ og det gælder naturligvis også ens lyd, som nogle foretrækker at benytte headsets til. Der findes mange afskygninger i denne boldgade, men i toppen finder man nogle få og heriblandt SteelSeries H Wireless, hvor SteelSeries lover professionel og kompromisløs lyd, som vi naturligvis skal teste validiteten af.

Hvad er der i æsken?

SteelSeries Wireless H kommer i en robust æske med mønster på den indre kasse, som trækkes ud og flippes åben, hvor man finder selve SteelSeries H Wireless, transmitteren og under disse finder man så de nødvendige kabler for at forbinde sig til sine trådløse enheder, bestående af optisk, USB, strømkabel, analog 3.5mm jack, mobil, Xbox chat og adapter til strøm med adaptere til verdens stikkontakter. Desuden er der et ekstra batteri medfølgende foruden det ene som ligger i selve øretelefonerne i forvejen.5215bf70f47c91d5f6b3dc34f3804b32d917d02b05539d8c3205a3c69d9fb886_H_Wireless_Soundcard_Back (Custom)

Design

SteelSeries H Wireless er et par store ørebøffer med masser af fylde og nok også en smule mere vægt end ens standardøretelefoner. Dette medvirker til at de føles ganske stabile og robuste hele vejen igennem, hvilket forstærker kvalitetsfornemmelsen gevaldigt. Ved at vride dem mellem hænderne gav de hverken efter for presset eller udgav nogle modstridende lyde, der kunne indikere de ikke ville finde sig i denne behandling. Min anbefaling er fortsat at man behandler sine ting ordentligt for at de kan holde ud i længere tid, men det er på samme tid en smule bekræftende at vide udstyret er bygget til at tåle lidt mere og dermed forventeligt har en længere levetid. Trods deres fylde blev jeg positivt overrasket over puderne på øretelefonerne og deres bløde manér for de gav efter for den mindste berørelse nærmest og ydermere er der små puder hele vejen på hovedbøjlen og ikke blot på toppen. Puderne er overtrukket med kunstlæder, hvilket for nogle, inklusive mig selv, nogle gange viser sig at være en udfordring med hensyn til den luftcirkulation, der kommer ind til ørerne.

Der er tale om et gennemgående sort design på SteelSeries H Wireless, men der er også smidt nogle detaljer af orange ind, såsom syninger omkring ørepuderne og det indvendige stofovertræk over lyddriverne, som også er orange. Denne simple kombination, hvor den orange farve er blevet holdt til et minimum, er ganske vellykket i at fremstå elegant og moderne uden at skrige gaming til alle sider. Noget som jeg personligt også foretrækker, da jeg godt kan lide et clean look, og jeg kan ikke forestille mig denne simplicitet og elegance ikke vil falde i nogens smag. Selve transmitteren er ligeledes sort med et LED-display i siden, hvor belysningen er hvid og kan styres med hensyn til intensitetetn.63f497d317e146e3fede06a016f86fe66fa796a2e054e9a794e839ef85191e08_H_wireless_Hero (Custom)

På selve SteelSeries H Wireless headsettet finder man adskillige funktioner, der gan være anvendelige i kampens hede, såsom volumeknap i toppen af den højre øretelefon, diskret inkorporeret med resten af designet, hvilket gør at den de første par gange er en smule svær at lokalisere, men det bliver nemmere med tiden. I den højre øretelefon har man også tænd/sluk knappen som også virker som mute-knap afhængigt af hvor længe man holder den inde. Man er ikke i tvivl, så man kommer ikke til at slukke for headsettet ved en fejl og en rød lampe på mikrofonen fortæller om denne er mutet så man ligeledes ved om ens medspillere forventes at kunne høre én eller ej. Et lille flip-cover af gummi dækker over indgangen til Xbox live controlleren og SHARE-udgangen hvis man vil dele sin lydoplevelse med et andet headset eller lydkilde. Vigtigst af alt er designet ikke knækket eller påvirket af disse knapper og indgange da de er godt passet ind i resten af designet og ligner altså ikke noget som man til sidst skulle finde plads til, hvilket alt sammen er med til at bibeholde den elegante udstråling SteelSeries H Wireless kommer med.

Den venstre øretelefon kan drejes af for at man kan komme ind til det genopladelige batteri og skifte det ud. Det samme gælder faktisk for den højre side, men her har man serviceporten til USB (er min antagelse da der ikke umiddelbart står nogen forklaring) så den behøver man ikke pille ved. Nederst på den venstre øretelefon har man også den udtrækkelige mikrofon, som er bøjelig og indstilbar til at blive vinklet efter ønske og behov. Denne havde jeg dog en smule udfordringer med for enten var den for langt fra eller for tæt på min mund og så nem var den ikke at indstille til at forblive i den vinkel man ønskede det altid.c9b56c011103fa429a2ff042f04277ec7083cef57dd7c4522770f1cdaae60c15_h-wireless_battery (Custom)

Selve transmitteren er en sort boks med runde former og et SteelSeries logo i toppen. Bagsiden er præget af indgange og udgange; optisk ud, optisk ind, mini-USB, strøm, chat ud og analog ind i den nævnte rækkefølge. I siden har man en bred indgang til det ekstra batteri, hvor det også bliver opladt og på fronten finder man det nævnte display og to knapper, hvoraf den ene også kan skrues på, hvilket man også navigerer menuen med.c6d3964b71f45e86075d185788f9468009dd067eaa3ccf1aadf4e199a9c6fcb8_H_Wireless_Transmitter_front (Custom)

Funktionalitet

Opsætning

Med den store mængde af forskellige tilslutnings muligheder, hvoraf der endda er nogle man ikke nødvendigvis skal bruge, så kan det godt være en lille opgave i sig selv blot at slutte SteelSeries H Wireless til, men når man følger manualen og kommer i mål er det også hele besværet værd. Lydkvaliteten kommer jeg ind på senere, men jeg snakker mere om den bekvemmelighed som dette headset giver spilleren, som med den rette opsætning kan skræddersy sin lydmæssige spilleoplevelse takket være ChatMix og LiveMix teknologierne i SteelSeries H Wireless.

Til at starte med var jeg en smule i tvivl om hvad forskellen helt nøjagtigt var mellem LiveMix og ChatMix, men fik styr på det efter nogle timers gaming og mange indstillingstilpasninger, hvor jeg fifflede med begge indstillingsmuligheder adskillige gange og konstaterede det som SteelSeries egentlig også fint forklarer og det er at man med LiveMix lader systemet selv kombinere chat og game-lyd når den opdager chatlyd for at give fokus til ens medspillere, men retter så fokus tilbage til spillet når der ikke er nogen som snakker, mens ChatMix er ens egen indstilling som er mere konsekvent. Det giver med LiveMix mere lyd til spillet når der ingen er der snakker og det virker faktisk ganske fortrinligt når den balancerer mellem de to når der endelig er nogen som vil sige noget.

Lydkvalitet

SteelSeries har valgt at sætte baren rigtig højt med SteelSeries H Wireless og prisen har valgt at følge med. Der er dog tale om et headset som foruden understøttelse af Dolby Digital 7.1 virtuel surround faktisk er udstyret med et par højkvalitetslyddrivere, som formår at bære denne lyd og levere den til brugeren i en fantastisk flot og krystalklar udgave. Trods den trådløse forbindelse, så er lyden i SteelSeries H Wireless meget mere end blot velegnet til gaming, høje eksplosioner og virtualisering af surround-effekterne, men derimod et headset man også kan bruge i stuen til at høre sin musik på i rigtig høj kvalitet. Via transmitterens menu kan man indstille equalizeren til at være som det behager en og dermed tilpasse det til behovet. Transmitteren lader faktisk også brugeren gemme profiler på den, således at man kan have forskellige profiler som man selv har bygget op og på den måde slippe for at pille ved indstillingerne til ChatMix, LiveMix, equalizer og meget andet, men blot nøjes med at indstille den profil man har tildelt til formålet. Volumeknappen på selve headsettet kan i øvrigt trykkes ind og på den måde benyttes til at navigere i menuen på til de mest gængse funktioner. Lyden i SteelSeries H Wireless er fantastisk detaljeret og min playliste til at teste headsets og audio-udstyr med kom vitterligt på prøve og jeg blev nødt til at høre nogle flere af mine yndlingssange for at høre om der var noget jeg kunne sætte en finger på og det var småting i forhold til det meste andet. Bassen er ikke overdrevet og mellemtonerne er måske dem jeg havde mest problemer med, men alle udfordringer man måtte have kan stort set justeres til med equalizeren. Selv lyden ud af huset gennem chat var også klar og tydelig, men ikke det bedste jeg har testet fra et gaming headset, hvor mikrofonen i SteelSeries H Wireless føltes en smule for digital, men ikke i en så høj grad at det var noget som generede mine medspillere. Hvis man som gamer generelt er skræmt væk af trådløse enheder grundet deres lag og andet, så lad vær, for der er intet af det på SteelSeries H Wireless. Lyden spiller bare og er konsekvent, hvilket netop er hvorfor det virker som det skal for nogle gange laver man trådløse enheder til at spare på strøm eller hvad det end skulle være, hvor genaktiveringen af signalet kan give forsinkelse.0d5d5fee9704d755ac3a189b3f94379752049abda4da72adf16963435f6c2c3c_H_Wireless_side (Custom)

Det eneste der lydmæssigt overraskede mig med SteelSeries H Wireless var at de ikke var i stand til at spille ligeså højt som jeg har hørt andre trådløse headset spille. Det kan naturligvis disktureres, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at de skal spille højere for jeg spillede alligevel selv ved maksimalt cirka 80% af det de kunne præstere og oftest endda lavere, men principielt kan man ikke fejre at det er fredag med dem og fyrre en sang helt vildt meget af og blive blæst væk i et par minutter til euforien forsvinder igen.

Komfort og brug

Den frygt jeg havde rettet mod de kunstlæderovertrukne ørebøffer viste sig at være irrationel for på en eller anden måde formåede mine ører at forblive luftede og jeg følte på intet tidspunkt decideret ubehag med SteelSeries H Wireless, omend de var en smule tungere end mange andre headsets jeg havde benyttet også selvom jeg tog batteriet ud af det, men det er der måske ikke noget overraskende i når man tager deres størrelse i betragtning. De er dog komfortable at have på og bruge så man kan spille i mange timer i træk uden ubehag.

Et af de mest geniale tiltag ved SteelSeries H Wireless er dens udskiftelige batterier, som oplades gennem transmitteren når disse ikke er i brug. Dermed er man sikker på altid at være trådløs og aldrig være afhængig af kablet. Batteritiden i sig selv er ganske imponerende og jeg kunne spille dagevis uden at skulle lade op, men holdte mig til anbefalingen fra SteelSeries om at man skulle helst lade op når der var cirka 20% tilbage på batteriet for at forlænge deres batteritid. Batteritiden kan jeg roligt sige aldrig bør være en flaskehals på SteelSeries H Wireless, med mindre batterierne dør under en ferie og de så begge skal lades op inden brug.

Afslutningsvist vil jeg dog pointere en smule ubehag efter al denne optimisme og det er menuen på selve transmitteren, som jeg ikke føler er intuitiv nok. Jeg lærte at mestre den til sidst, men følte stadig at der var mange punkter man skulle igennem for at indstille nogle simple funktioner og det var ikke altid just logisk for mig hvad der foregik, men det kan også være mig, som er vant til SteelSeeries Engine softwaren på andre af SteelSeries enheder. Man har måske for mange indstillingsmuligheder, som jeg ikke nødvendigvis vil bruge i hverdagen efter de er blevet indstillet en gang og at jeg derfor blev forvirret når jeg skulle teste hele menusystemet på en gang for hvilke indstillinger man kunne lave. Det berører derfor ikke mit samlede indtryk besynderligt for SteelSeries H Wireless.

Konklusion

SteelSeries H Wireless er i udgangspunktet et ganske simpelt headset, hvor man har taget nogle designmæssige korrekte valg, såsom det udskiftelige batteri og kompabilitet med næsten alle gaming platforme og blandet dette med fantastisk lydkvalitet, men i det indre må der jo gemme sig nogle mere komplicerede faktorer, der i min optik gør dette til et af de bedste gaming headsets jeg selv har haft mulighed for at lege med. Det er den samlede oplevelse, der bidrager til denne vurdering og ikke blot den lydmæssigt overlegenhed som SteelSeries H Wireless har sammenlignet med sine konkurrenter og jeg må sige at ja, det koster mange penge, men det er også en investering i lydoplevelsen, såsom skærmen er til billedet og her er der mange der giver endnu flere penge. SteelSeries H Wireless får i al fald tommelfingeren opad her fra.

[checklist]

  • Lydkvalitet
  • Kompatibilitet med mange platforme
  • Share-udgang på headset
  • Komfort

[/checklist]
[badlist]

  • Træg menu på transmitteren
  • Bør kunne spille en smule højere

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 2.299,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis man vil have den ypperste spille oplevelse så er det ikke nok blot at opgradere computerens indmad fra tid til anden, men man må også opdatere sin skærm, mus, tastatur i ny og næ og det gælder naturligvis også ens lyd, som...Test: SteelSeries H Wireless Gaming Headset