For noget tid siden satte SteelSeries sig selv som mål at levere et professionelt lydende headset til gamerne verden over. Fra tidligere at have leveret os deres ikoniske Wireless H, som levede i en del år, så var der naturligvis nogle høje forventninger. Med Arctis Pro serien introducerer SteelSeries Hi-res lyddrivere, som vi også tidligere har set nærmere på, men det er nu blevet tid til at kigge på SteelSeries Arctis Pro Wireless, som altså er den trådløse udgave og som byder på Bluetooth, udskiftelige batterier, Hi-Res audio og meget mere.
Hvad er der i æsken?
Kassen til SteelSeries Arctis Pro Wireless minder meget om den æske vi så til Arctis Pro + GameDAC fra vores tidligere test. En hvid æske med et farverigt design og en masse teknisk beskrivelse om, hvor fedt indholdet er. Udpakningen giver først og fremmest brugeren adgang til selve headsettet og basen, mens de lidt mere kedelige, om end nødvendige, ekstra enheder gemmer sig under plastikken i en æske og består af manual, USB-audio kabel, toslink optisk kabel, mobil audio kabel, mobil opladekabel og et mikrofon vindskjold. Så en indholdsrig kasse i virkeligheden, selvom det måske ikke er sikkert vi alle får brug for det hele.
Design
Hvis man kommer direkte fra et Wireless H headset, så vil man lægge mærke til en relativt stor designmæssig udvikling. Man har bibeholdt det ret rene og sorte design, men selve headsettet har altså en anden form og hovebøjlens design er mere inspireret af SteelSeries Siberia serien, som blev adapteret med Arctis serien og er taget godt imod af både gamere og folk, der går lidt mere op i design-aspektet af et produkt.
Hovedbøjlen er af den svævende type, hvilket betyder den egentlig ikke hviler på hovedet af brugeren, men det gør den strop, som man så kan justere i længden for at tilpasse den hovedets størrelse. Herefter strammer den strop så blødt om hovedet og tilpasser sig langt nemmere hovedets form og størrelse end de headsets, hvor man selv skal justere frem og tilbage.
SteelSeries Arctis Pro Wireless er udført i en relativt letvægtskonstruktion bestående af både aluminium, stål og plastik. Af et trådløst headset at være så er det heller ikke så tungt, men jeg ville heller ikke selv gå så vidt og kalde det en decideret letvægter. Takket være nogle relativt store batterier, som sørger for batteritiden, så trækker dette også vægten en smule op.
Konstruktionen i sig selv skulle naturligvis også testes for robusthed og hvordan ellers end ved en vride-test, hvor man tager headsetttet mellem hænderne og bøjer og drejer det. Under denne procedure klarer SteelSeries Arctis Pro Wireless sig egentlig overraskende godt når man tager dens relativt lette vægt i betragtning. Den giver ikke udtryk for at konstruktionen er ved at give efter, hvilket er et godt tegn for de brugere, der agter at anvende det i lang tid. Til prisen bør man heller ikke forvente andet efter min mening.
Batterierne der medfølger er ikke på samme tid monteret i headsettet, men tanken er altså at de kan udskiftes efter behov. Det ene batteri driver SteelSeries Arctis Pro Wireless headsettet, mens det andet er monteret i basen for opladning imens. Dette design har SteelSeries kørt siden Wireless H og det skal de, fra min side, have al den ros i verden de kan tåle. Det sikrer nemlig batteritid konstant nærmest og man er kun afbrudt når man skal skifte batteri.
Man tilgår batteriet i SteelSeries Arctis Pro Wireless ved at fjerne et dæksel på siden af headsettet og det går relativt nemt for sig, især hvis man har bare lidt negl på fingeren.
På undersiden af den højre ørebøf har man på SteelSeries Arctis Pro Wireless to knapper. De er forskellige i den forstand at den ene knap buer opad og den anden indad. På den måde ved man som bruger, hvilken knap man er ved at aktivere uden at man skal kigge på dem og det synes jeg er en fin lille detalje. Den ene knap er til at tænde og slukke for headsettet, mens den indad-buende knap er til aktivering af Bluetooth, som SteelSeries Arctis Pro Wireless altså også er udstyret med.
På den anden ørebøf finder man lidt flere funktioner og placering af disse er koncentreret om undersiden, men da de er lidt flere så fylder de en del mere end på den højre. Man finder her blandt andet indgang til micro-USB, som bruges til opladning og opdatering af firmwaren i headsettet. Der er også en 3.5mm share jack, som giver mulighed for at man kan dele den lyd man hører med andre brugere. Specialindgang til det medfølgende mobil-kabel, så man kan lytte til sin mobiltelefon uden at det skal være trådløst. Lidt længere oppe har man en rulleknap til styring af lyden og over denne er der en mute knap til mikrofonen. Den sidstnævnte knap trykkes ind og popper op når mikrofonen er mutet med en lille orange farve på siden, så man kan se den er mutet – forudsætter man tager headsettet af naturligvis.
En anden vigtig komponent er base stationen til SteelSeries Arctis Pro Wireless, som vi ikke må glemme. Der er tale om en lille sort boks med et display på fronten og en stor og lille knap. Den store knap er med dreje og tryk, mens den lille blot kan trykkes på og er til at gå tilbage med i menuerne på skærmen.
Selve displayet er tilpas detaljeret og man kan tydeligt se både tekst og ikoner, som beskriver de forskellige funktioner. Med mindre at man har direkte sollys ind på enheden for så bliver det relativt svært at se, hvad der foregår på skærmen og det skyldes den blanke overflade på enheden, som dækker skærmen.
I højre side finder man indstiksslottet til batteriet, som man kan bruge til opbevaring af det ekstra batteri, men slottet sørger faktisk også for at oplade batteriet mens det ikke er i brug. På bagsiden finder man de forskellige tilslutninger til base stationen i form af mini-jack in, mini-jack ud, strøm, mini-USB, optisk in og optisk ud. Strøm-stikket er dog mere eller mindre overflødigt da man ikke er nødsaget til at slutte det til. Det er kun, hvis man vil have at der skal lades op når computeren ikke er i brug.
Funktionalitet
Vi bevæger os nu over i de mere lavpraktiske afsnit, hvor vi kigger på brugen af SteelSeries Arctis Pro Wireless til både gaming og andre aktiviteter. Før man sådan rigtigt kan komme i gang så skal man tænde for headsettet således at det kan parre med base stationen. Dette gør man ved at holde tænd/sluk knappen på ørebøfferne inde i hvad der føles som en evighed. I virkeligheden er det blot 4 sekunder, men det er, efter min vurdering, mindst tre sekunder for længe. Det var et irritationsmoment for mig nærmest hver gang jeg skulle i gang med at bruge SteelSeries Arctis Pro Wireless. Normalt er man vant til at trykke på en tænd/sluk knap eller sågar blot slide den, så er man kørende, men med SteelSeries Arctis Pro Wireless der skal man vente til der kommer liv i den og så kan man slippe. Western World problems, I know, men nu er det sådan at jeg ikke føler SteelSeries Arctis Pro Wireless har særlig mange kritikpunkter, så man kan ligeså godt pointere de få der er.
Software
Softwaren til SteelSeries Arctis Pro Wireless er mere eller mindre frivillig at installere. Man får sådan set de samme indstillingsmuligheder, som er tilgængelige direkte på basen, men hvis man hellere vil lege med dem i Windows, så understøtter headsettet altså den samme SteelSeries Engine software, som resten af producentens udstyr. Det er dog en god idé at installere softwaren blot fordi man herigennem har mulighed for at opdatere firmwaren i headsettet når der kommer en sådan en. Hvem ved, måske de opdaterer tænd/sluk lag på et tidspunkt også.
Lydkvalitet musik
Først og fremmest valgte jeg at smide noget musik og film efter SteelSeries Arctis Pro Wireless for at teste dens evner i det felt. De 40 mm store lyddrivere har et frekvensområde på 10-40.000Hz og det er faktisk ret vildt. Det burde også betyde man har med en temmelig detaljeret lyd at gøre, hvor driverne kan afspille et bredt spekter af lyden.
Selvom lyden er trådløs så foregår det gennem en forbindelse af høj kvalitet og man tilsikrer en høj lydkvalitet. SteelSeries Arctis Pro Wireless valgte jeg naturligvis også at sætte på prøve med min playliste i høj bitrate med den musik jeg normalt bruger i disse tests, hvor der er lidt af forskellige genre og sange. Jeg må tilstå at de performer langt bedre end jeg havde forventet. Årsagen til min skepsis skyldes såmænd ikke dårlig erfaring med SteelSeries, men derimod den lydkvalitet, som jeg oplevede med Arctis Pro + GameDAC, som så ganske vist er et kablet headset med dertilhørende DAC og forstærker. Til trods for at disse to elementer mangler så er lyden i musik en fornøjelse på dette headset.
Balancen er ganske god og der kommer temmelig mange detaljer med i musikken. Især Rock kommer vildt godt til udtryk, hvor sådan noget som Jazz og Blues måske godt kunne bruge lidt mere fast differentiering mellem diskant og mellemtone. Det var dog bestemt nydeligt og musikken kunne man sagtens fordybe sig i og sågar glemme at man har et gaming headset på hovedet.
Lydkvalitet gaming
Der hvor det dog rigtigt gælder er ved gaming, for det er trods alt hvad SteelSeries først og fremmest står for. SteelSeries Arctis Pro Wireless har ganske rigtigt ikke alle de features, som var at finde i den kablede version med GameDAC, hvilket man har måtte ofre for at give en hurtig trådløs forbindelse. Det betyder dog ikke samtidigt at man ikke har en masse andre fede features, som har deres berettigelse alligevel.
Blandt andet er SteelSeries Arctis Pro Wireless udstyret med DTS Headphone:X 2.0, som SteelSeries praler af at være de første til at tilbyde i gaming branchen, så det anfægter jeg ikke, da jeg ikke har set featuren før Arctis Pro kom på markedet i gaming headsets. Dét som denne teknologi tilbyder er en højere grad af surround så at sige. Ved at give endnu flere dimensioner på, hvor man simulerer at lyden kommer fra giver man brugeren en endnu bedre fornemmelse af at vedkommende er til stede og befinder sig midt i spillet. I praksis vil jeg sige at det bestemt er noget der kan mærkes. Vi er efter min mening fortsat ikke der, hvor det kan erstatte et ægte surround system, men vi kommer meget tættere på. I spil, som understøtter dette vil man altså opleve end nemmere præcisering af hvor fjenden og lyden kommer fra. Indlevelsen for mig betød at jeg for eksempel i CSGO og BF1 nemmere kunne orientere mig og ikke kun skulle stole på hvad jeg kunne se.
Samtidigt med at man får en glimrende surround effekt så formår SteelSeries Arctis Pro Wireless også at levere en fantastisk lyd helt overordnet set. Den gode balance, som også blev beskrevet i afsnittet før er naturligvis også noget, der giver fordele i spil. Jeg kunne godt tænke mig at SteelSeries Arctis Pro Wireless kunne spille lidt højere, men det viser sig at vi har samme begrænsning, som vi oplevede med Arctis Pro + GameDAC. Foruden dette har jeg egentlig ikke noget at sætte fingeren på hvad angår lyden. Den er meget klar og detaljeret, som gør spillene utroligt meget mere indlevende uden at bassen ødelægger det ved at være dominerende.
Mikrofon
En faktor, som gamere til tider overser vigtigheden af, er et gaming headsets mikrofon. SteelSeries har stort set altid gemt deres mikrofoner i designet og det er også tilfældet med SteelSeries Arctis Pro Wireless, hvor mikrofonen trækkes ind og ud af ørebøffen på venstre side. Hvorvidt man kan trække den helt ind afhænger af om man har sat forruden på eller ej.
Forruden bruges til at filtrere åndedrag og lyde som “pf” og andre “hårde” lyde, der kan komme igennem til modtageren relativt irritrende, især hvis de har skruet op for en i spillet eller Discord. Apropos discord så er SteelSeries Arctis Pro Wireless mikrofonen også “certificeret” til denne efterhånden meget kendte applikation. Hvad certificeringen så går ud på ved jeg ikke helt, men jeg kan i al fald konstatere at dem jeg har korresponderet med via Discord og andre apps er helt tilfredse med lydkvaliteten og nævner at man kommer igennem meget naturligt og tydeligt.
Selv når jeg hæver stemmen bliver lyden ikke forvrænget, men hvis man har en tendens til at gøre dette, så er oplevelsen med forruden langt bedre får jeg at vide.
Base station
En simpel anordning i virkeligheden, men den kan bare så meget. Man kan justere lydniveauet som det oplagte, men man kan også bruge ChatMix funktionen til at justere lydniveauet for game og voice separat fra hinanden. Det er nemlig sådan at SteelSeries Arctis Pro Wireless installerer sig selv som værende to enheder i Windows og på den måde kan man indstille de to lydenheder hver for sig.
Hvis man ønsker kan man også pille ved equalizeren, således at den mere afspejler den måde man foretrækker frekvenssammensætningen eller man kan vælge de forudindstillede profiler afhængigt af om man spiller eller hører musik og hvilken.
Base stationen til SteelSeries Arctis Pro Wireless er meget nem at bruge. Drejeknapperne peger vandret og ud, hvilket gør at de er en smule mere besværlige at betjene end det er tilfældet på den GameDAC vi nævnte tidligere. Egentlig en gene jeg nok ikke havde lagt mærke til, hvis ikke det var fordi jeg kendte til GameDAC og det lidt mere intuitive design dér. Ellers var jeg i tidernes morgen ganske fint vant til at anvende den nogenlunde samme funktionalitet man kendte fra basen til Wireless H. I hvert fald er base stationen en kærkommen addering og giver dig indstillingerne lige ved fingerspidserne, som producenten selv udtrykker det. Personligt foretrækker jeg også at have lydindstillinger smidt ud af Windows, hvor jeg helst ikke vil rode med disse ting.
Base stationen er også den enhed, som sikrer at SteelSeries Arctis Pro Wireless er kompatibel på tværs af enheder. Den har adskillige indgange, så man kan koble både sin konsol og PC på samtidigt og sågar dele lyden videre via udgange. Selve headsettet har direkte indgang til mobiltelefon, hvis man vil bruge den kablet og det gør SteelSeries Arctis Pro Wireless til et ret alsidigt headset faktisk. På den måde kan man eksempelvis bruge ét headset til stort set det hele for lyden fejler, som allerede nævnt, ikke noget.
Batteritid
Indledningsvist lod jeg vær med at måle på batteritiden mens jeg anvendte SteelSeries Arctis Pro Wireless. Simpelthen for at se om jeg ville opleve at det på nogen måde var til besvær med batterisystemet. Egentlig er det slet ikke så lang tid siden jeg udskiftede mit Wireless H, så jeg har nok svært ved at ligge skjul på min begejstring omkring udskiftelige batterier, som man finder det i SteelSeries Arctis Pro Wireless. Jeg synes nemlig at løsningen med de to batterier er intet mindre end genialt.
Batterierne holder i cirka 10 timer hver og det var også oplevelsen med dem, så det vil jeg ikke nærmere ind på. Det holder cirka 10 timer og afhænger af om man spiller høj eller lav lyd og om man bruger Bluetooth eller ej. Man må dog gå lidt på kompromis med SteelSeries Arctis Pro Wireless og batterisystemet for man er naturligvis uden lyd mens man skifter batterierne og så tager det de cirka 4 sekunder at tænde for headsettet igen – suk.
Bluetooth
SteelSeries Arctis Pro Wireless indeholder Bluetooth mulighed, men det er ikke til brug for gaming eller musik-lyden. Rettere sagt, man kan sagtens afspille musik via Bluetooth, men det er ikke dens primære formål vil jeg mene. Det er mere at man kan holde kontakten til ens omverden via mobiltelefonen, så man kan anvende SteelSeries Arctis Pro Wireless til at snakke i mens man spiller. Lyden skifter så mellem de to, men det betyder også at man kan bruge SteelSeries Arctis Pro Wireless udenfor hjemmet mens man fx henter indkøb eller andet. Designmæssigt er det måske ikke det kønneste headset at gå ud i offentligheden med, for det oser nu en gang af gaming, men mikrofonen kan trods alt trækkes 90% ind.
Komfort
SteelSeries Arctis Pro Wireless er ikke helt en letvægter, som jeg også kom ind på i ovenstående. Det er også svært når der er tale om et trådløst headset med 40mm drivere, så naturligvis vil der være noget tyngde bag. Alligevel er ørepuderne og stroppen i toppen med til at omslutte hovedet på en blød måde.
Ørepuderne er samtidigt med et ret luftigt stofsmateriale, som sikrer at ens ører ikke er for indelukket og får det for varmt. Lyden er nu temmelig godt holdt inde, men der siver en smule ud til omverdenen også oplevede jeg. SteelSeries Arctis Pro Wireless er dog bestemt et behageligt headset at have på hovedet og selv efter lang tids gaming var det overraskende behageligt og jeg mærkede intet til det. Jeg har ellers en tendens til at få ondt lige over ørerne efter timevis af gaming, men det problem havde jeg altså ikke med SteelSeries Arctis Pro Wireless.
Konklusion
Afslutninsgvist er der en masse godt at sige om SteelSeries Arctis Pro Wireless er et bundsolidt headset, hvor man ikke har mange kritikpunkter at rette dens vej. Personligt er jeg i virkeligheden kun irriteret af to bagateller og det er at headsettet ikke kan spille nær så højt, som jeg ellers har oplevet andre headsets kan og så at tænd/sluk knappen er for længe om at gøre det den er tiltænkt til. Resten spiller og det til UG. Komforten er i top. Headsettet føles robust og veludført og man kan vel forvente det holder mindst ligeså lang tid som Wireless H, så se det som en investering, trods den lidt høje pris.
Lydmæssigt er der en god klarhed og detaljegraden er helt i top. Jeg mangler lidt diskant i forhold til et ægte Hi-Fi sæt for at den er helt på plads, men jeg vil mene at til prisen og alle de ekstra features man får, så er det bestemt dét værdigt. Det gælder såvel musik som gaming og SteelSeries Arctis Pro Wireless kan efter min mening sagtens slå to fluer med et smæk, således at de fleste af os kan undlade at have to headsets stående. Hvis man er en ægte audio-fil vil man nok foretrække et mere åbent design med mindre fokus på bass, men vi snakker småtingsafdeling.
[checklist]
- God lyd til både gaming og musik
- Komfort
- Design
- Base station
- Mikrofon
[/checklist]
[badlist]
- Tænd/sluk tager en evighed
- Spiller ikke voldsomt højt
[/badlist]
Pris og tilgængelighed
Set til 2.444,-
