mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Sandberg USB Hub Bungee Stand

Test: Sandberg USB Hub Bungee Stand

Når man har begrænset med plads på skrivebordet er det om at udnytte den og der vil danske Sandberg gerne dig som gamer til undsætning. De har lavet en tre-i-en løsning i form af deres USB Hub Bungee Stand, som vi har kigget lidt nærmere på denne gang.

Hvad er der i æsken?

Sandbergs gaming-gear er som vanen tro pakket ind i sort kasse med dertilhørende illustration af produktet og detaljer om produktet. Indholdet består af selve standeren, et USB-kabel på en meters penge og en kort manual på engelsk.

Design

Om det er fordi selve æsken til Sandberg USB Hub Bungee er med lyn og torden illustreret eller om det er selve designet, men af en eller anden årsag minder den mig om en Tesla Coil fra Red Alert. En Tesla Coil er væsentlig anderledes ved jeg nu godt, men det er min første association og det er jo ikke ligefrem en skidt association. I hvert fald ikke for mig for det spil har jeg da godt nok spillet en del.

Sandberg USB Hub Bungee er en høj enhed med fire fødder. Fødderne sørger for at resten af konstruktionen står stabilt på skrivebordet og ikke rykker sig nogen steder i øvrigt. Fødderne er hver især udstyret med gummi i bunden, som sørger for at den ikke rykker sig på skrivebordet under brug.

Foruden bungeen i midten og bunden af fødderne, som altså er af gummi, så består resten af produktet af plastik. Det vejer ikke voldsomt, men står altså overraskende fast på skrivebordet takket være de nævnte fødder.

Selve bungeen i midten minder meget om den selvstændige bungee, som Sandberg har lavet, men her er den altså lavet som en del af headset holderen. Mus-bungee er med en fleksibel arm og er lavet af gummi. Jeg havde ingen problemer med at sætte både tynde og lidt tykkere kabler i trakten.

På bagsiden har Sandberg USB Hub Bungee en USB indgang til det medfølgende kabel, idet den også agerer som USB-hub og de to USB-porte, som man så kan anvende er at finde i henholdsvis højre og venstre side af konstruktionen.

På fronten er der en touch-følsom knap, som lader dig styre RGB-belysningen i Sandberg USB Hub Bungeen. Den har nemlig en ring omkring selve headset-delen og så også fire små streger på fødderne, der lyser op i takt. Lyset kan også slukkes ved at holde knappen inde i et par sekunder.

Designmæssigt er Sandberg USB Hub Bungee ikke noget der vinder designerpriser, men den er faktisk fint pæn at kigge på og så er den funktionelt designet, så den får løst det den skal. Det er så at sige en rigtig tre i en løsning for den giver reelt funktionalitet til tre brugsscenarier og nogen som også giver fin mening at holde sammen. Dog kan det være en smule svært, hvis man har en større skærm, hvis headset holderen skal have plads for en mus-bungee skal jo helst stå direkte foran musen for at have bedst effekt.

Funktionalitet

I de næstkommende afsnit har jeg valgt at bryde de tre funktioner, som Sandberg USB Hub Bungee besidder i hver sit område. På den måde kan du kigge efter det som er vigtigst for dig og koncentrere dig om den løser netop dit behov.

Headset stand

Den simpleste del af konstruktionen er nok at Sandberg USB Hub Bungee agerer som headset holder eller stand om man vil. Ved at du har en sådan lige ved hånden ved du også, hvor dit headset er at finde. Det fede er at, hvis headsettet er med USB-tilkobling så er der som angivet i nedenstående en port hertil så du kan få kablet tættere på dig. Hvis headsettet er trådløst ved du altid hvor du har det, forudsat du husker at sætte det på plads.

Der er ikke meget funktionelt over dette, men holderen er bred nok til at du nemt kan placere headsettet på uden at det skal spredes for meget. Desuden er det højt nok oppe til at det uanset størrelsen på dit headset ikke burde komme i berøring med skrivebordet eller de kabler, du måtte have forbundet.

USB-hub

Som USB-hub er det nævneværdigt at Sandberg USB Hub Bungee i virkeligheden kun har én ekstra port ofr den ene optager den jo fra computeren når du slutter den til. Jeg tænker at man godt kunne have brugt bare en port mere for at det virkelig gav mening, men til gengæld er det USB 3 og altså hastigheden bør være i top til både hurtige overførsler eller i hvert fald at mus, tastatur og headset har den fornødne båndbredde.

Jeg synes dog helt klart at det er en fed implementering i produktet og 3-i-1 er berettiget for man får om ikke andet portene lidt tættere på sig selv som bruger, hvis det skulle være nødvendigt eksempelvis.

Mouse bungee

Som mouse bungee (jeg kender ikke den danske oversættelse for produktet) fungerer Sandberg USB Hub Bungee også fint. For dem som ikke ved, hvad en mouse bungee er, så er der tale om et ret simpelt princip. En mouse bungee sørger for at kablet til din mus “svæver” over skrivebordet og på den måde får du fornemmelsen af at musen er trådløs uden at den behøver være det. Princippet er at ved at løfte kablet fra skrivebordet, så er der ikke træk fra kablet og musen føles mere fri. For dem, som ikke har prøvet en bungee, men sværger til kablede mus, så kan jeg kun anbefale man giver det et go.

Sandbergs løsning med en gummihånd fejler absolut ikke noget. Den er fleksibel, så man kommer sjældent til at rive i musen mere end den har kabel til og hvis man gør så er armen altså tilgivende. Montering i den kabel-tunnel som er lavet kræver ikke det store og jeg testede sågar med et relativt tykt stofovertrukket kabel, som det også fremgår af billedet.

Konklusion

Kort fortalt så leverer Sandberg endnu engang ganske fint på et produkt, som er prissat så det er medgørligt for de fleste, men hvor funktion overrasker positivt. RGB lyseffekterne er fede og løfter Sandberg USB Hub Bungee designmæssigt en smule for ellers er der tale om et ganske simpelt produkt i det hele taget. Et simpelt produkt, som dog løser opgaven rigtig godt og der er ikke noget rigtigt negativt at komme efter.

Positivt

  • RGB effekter
  • Meningsfyldt 3-i-1 produkt
  • Nemt at bruge
  • Mus-bungee er fint integreret

Negativt

  • USB “hub” kun med 2 USB porte

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Når man har begrænset med plads på skrivebordet er det om at udnytte den og der vil danske Sandberg gerne dig som gamer til undsætning. De har lavet en tre-i-en løsning i form af deres USB Hub Bungee Stand, som vi har kigget lidt...Test: Sandberg USB Hub Bungee Stand