søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Samsung Galaxy S23 Ultra

Test: Samsung Galaxy S23 Ultra

Nærmest så sikkert som at solen stiger op er det at Samsung en gang om året fornyer deres lineup af deres topserie i form af Galaxy S-serien og vi har fået fornøjelsen af at lege med S23 Ultra i denne omgang.

Hvad er der i æsken?

Det skal indledningsvist nævnes at vores testudgave blev shippet i en særlig æske, hvor der var instruks til nogle challenges fra Samsung, som vi skulle se nærmere på. Det betød at foruden den lille og kompakte/slanke æske, som selve Galaxy S23 Ultra er at finde i sammen med nål til SIM-kort og USB-C ladekabel, så var der en større æske indeholdende et stearinlys, stearinlysholder, tændstikker, instruks til challenges og et cutout af stjernehimlen.

Vores eksemplar blev sendt i en særlig challenge æske med spændende opgaver

Design

For mange af os var det sørgmodigt at høre at Samsung dræbte Note navnet i sin tid, fordi det var en temmelig komplet telefon med stor skærm, godt kamera og en tilknyttet pen. Sidst år blev vi så introduceret til Galaxy S22 Ultra, som var erstatningen til denne kombinationsløsning og i denne omgang fortsætter Samsung ved at gøre det samme i form af Galaxy S23 Ultra.

Der er dog ikke i denne omgang tale om en revolutionerende designmæssig udvikling og foruden farven, så minder Galaxy S23 Ultra temmelig meget om sin forgænger. Det er mere indmaden og farveudvalget, som er ændret, og indmaden kommer jeg lidt nærmere ind på i afsnittet under Funktionalitet.

For dem, der ikke kender serien, så er Galaxy S23 Ultra en kæmpe telefon med en skærm på 6,8″ og et kantet chassis til at omslutte denne skærm med et ikke-buet design. Personligt er jeg ret glad for at man er gået bort fra edge-displays og buede kanter, selvom det gør at telefonen er en smule mere klodset at holde på.

Skærmen er så også med en høj 3088×1440 opløsning, så den fremstår ret så smuk og detaljeret i op til 120 Hz. Der er mulighed for at aktivere adaptiv synkronisering, så skærmen kan køre fra 1 Hz til 120 Hz og give dig den rigtige opdateringshastighed afhængigt af hvad du laver. Det betyder at ved stilbilleder sparer du strøm og telefonen opdaterer ikke unødigt, mens video og film er helt smooth, såvel som navigation på telefonen. Det er klart en feature man bliver glad for i længden.

Det store 6,8″ flade display er som nævnt lidt stort at gribe omkring, men det giver dig utrolig meget plads. Her kommer Samsungs overlay på Android interfacet lidt til kort, fordi når du skal søge en app frem du ikke har på startskærmen, så skal du bruge to hænder. Min egen løsning er en Nova Launcher, som gør det noget nemmere at arbejde med den store skærm, men jeg må også indrømme at One UI fra Samsung er kommet meget langt i sin udvikling og giver meget fede funktioner og virker ret hurtig.

Pennen på Galaxy S23 Ultra trækkes ud i venstre side af telefonen, hvilket jeg lige skal vænne mig til, da jeg kommer fra en Note 10 Plus, hvor den var i højre side og for mig gav det langt mere mening. Måske kan der dog være tale om en vanesag.

Generelt er pennen dog en ganske fin størrelse, når man tænker på at den bliver opbevaret i selve telefonen og altså dermed ikke fylder mere. Her bliver den også opladt da der er tale om en aktiv pen, som din skærm altså genkender og du kan derfor aktivere gestures med pennen og tegne/skrive meget mere præcist end du ellers ville. Med de såkaldte gestures kan du bevæge pennen på bestemte

Funktionalitet

I brug er Samsung Galaxy S23 Ultra et sandt monster. Det ser man også af den benchmark jeg kørte den igennem, hvor dens Snapdragon 8 Gen 2 virkelig kommer til ret. Et er dog en benchmark og et tal og noget andet er den oplevelse man har med telefonen. Man kan måske på sigt frygte at de 8 GB RAM, som de mindste modeller er udstyret med kan komme til at være en udfordring, men umiddelbart var det i min test ikke noget, der gav anledning til problemer. Dog var det her også 12 GB versionen jeg havde fået lov at lege med.

Det eneste sted, hvor jeg oplevede at Galaxy S23 Ultra hakkede lidt var i kameraet. Her var den tit langsom til at skifte mellem 1 zoom og 0,6. Det er i denne proces at telefonen skal gå fra at “kigge” med et kamera til at bruge to og sætte det sammen for at give en bredere vinkel, men som sagt var den lidt med forsinkelse på.

Også når man ryster med kameraet så bliver billedet en smule sløret som i gamle dage, hvor telefonkameraer var langsomme og ikke havde mulighed for at fokusere ved bevægelse, men selve billedkvaliteten er ret imponerende.

Jeg vil lade billederne tale for sig selv mere eller mindre. Det jeg dog vil kommentere er den 100x zoom, som kameraet kan klare, som jeg synes er ret imponerende. Det fede ved denne er i øvrigt også at kameradisplayet får en “picture-in-picture” på også, så du nemmere kan følge med i, hvad det er du zoomer ind på og på den måde bedre kan orientere dig.

Nattezoom på himlen

Den næste funktion, som er ny for denne nye generation af S23 Ultra er at den kan tage billeder med 200 Megapixel. Det er utrolig mange pixels og til dels blæst op, men faktisk er detaljegraden i disse billeder altså reelt bedre end på andre billeder man tager med en telefon og man kan zoome langt mere ind. Det er lidt svært at tage med på vores site og vise, men billederne fylder altså i snit 40 MB med 200 MP, så det burde give lidt indikation af, hvor mange flere detaljer de indeholder kontra “almindelige” billeder, der fylder en tiendedel cirka.

Når du zoomer på billeder så dukker der en lille vejledende skærm frem Ret genial feature efter min mening

Jeg fik af Samsung en speciel kasse, som Galaxy S23 Ultra blev leveret i. Denne indeholdte som nævnt stearinlys og tændstikker, fordi jeg skulle lege lidt med muligheden for at tage billeder og zoome i mørke. En udfordring fra Samsung gik ud på at tage og zoome ind på et billede af Orions bælte og den lille tekst, som Samsung havde udstyret billedet med. Det gik overraskende godt og man kan bruge zoom-funktionen i telefonen til at opdage ting man ellers ikke ville kunne med det blotte øje.

Den næste udfordring gik ud på at tænde stearinlys ved siden af billedet og så stadig se om jeg kunne tage billeder af objektet i et ellers mørkt lokale. Dette gik også langt bedre med Samsung Galaxy S23 Ultra end de andre telefoner jeg testede med, deriblandt Samsung Galaxy Z Flip4 og iPhone 13 Mini. Dog opdagede jeg at S23 Ultra ikke klarede sig ligeså godt når jeg tog billeder udenfor i mørke omgivelser. Altså, billedet var ganske flot og lyst i forhold til min gamle Note 10 +, men sammenlignet med Z Flip4 syntes jeg faktisk ikke at nattefunktionen i S23 Ultra imponerede.

Det var dog nogle fede challenges og en fed måde at vise at S23 Ultra bød på en større zoom og bedre nattefunktion end sin forgænger, så det kan man helt sikkert lege med. Generelt synes jeg at billeder taget med S23 Ultra er flotte og skarpe. Især farverne er ikke overmættede, som jeg ellers har oplevet Samsung kameraer har en tendens til. På kamerasiden vil jeg vove og påstå at du ikke kan finde mange telefoner, der har et bedre kamera, uden at jeg selv har haft alle topmodeller til test. Dog klarer den sig altså en smule mindre godt i nattelivet end jeg havde forventet.

Man kan ikke løbe fra S23 Ultras størrelse. Det er uanset, hvordan du vender det, en stor telefon, som fylder en del i lommen. Måske jeg synes den er ekstra stor fordi jeg for tiden render rundt med en Z Flip4 til dagligt og den så fylder så meget mindre. Uagtet, så stikker kameraerne fra S23 Ultra ud og giver dig altså en telefon, som ikke kan stå lige på bordet hellere.

Til gengæld er S23 Ultra nok en af de mest robuste telefoner, som jeg har haft i hånden. Den føles så solidt bygget. Nu ved jeg det er meget lang tid siden, men mange af os husker, hvor skrøbelig og bøjelig en iPhone 6 var da den kom på markedet. Dét problem får man absolut ikke med S23 Ultra da den føles solid som en sten.

Solid som en sten men den stikker altså op fra min bukselomme når jeg har den dér fordi den er ret stor

Modsat dog Z Flip4, så er batteriet i S23 Ultra på 5000 mAh og holder snildt en hel dag, selvom jeg tit leger med telefonen, kamera og spil. Så den store skærm er altså ikke nødvendigvis en udfordring for det store batteri. Jeg skal lade op dagligt, men jeg kan sagtens vente til når jeg skal i seng. Du kan dog i øvrigt ikke oplade S23 Ultra hurtigere end dens forgænger og her havde Samsung ellers mulighed for at lave en forbedring når nu de har valgt at den designmæssigt ikke skulle adskille sig voldsomt meget. Der er dermed “kun” 45 Watt opladning via kabel max og 15 Watt via trådløs opladning.

Nattebillede

Konklusion

Galaxy S23 Ultra er en meget komplet smartphone. Du får en utrolig hurtig telefon, der har et kanon godt kamera og så har du en pen, som du kan bruge til at tage hurtige noter med. Der er ikke mange andre telefoner i marken, der leverer alt dette i én og samme løsning. Du får såmænd også lov at betale for det, så hvis du er klar herpå, så er S23 Ultra en stor telefon, med store kameraer, men også en stor udstyrsliste.

Positivt

  • Godt og solidt kamera (op til 200 MP)
  • God zoom
  • Hurtig processor
  • S Pen
  • God batteritid

Negativt

  • Pris
  • Langsom opladning sammenlignet med konkurrencen

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Nærmest så sikkert som at solen stiger op er det at Samsung en gang om året fornyer deres lineup af deres topserie i form af Galaxy S-serien og vi har fået fornøjelsen af at lege med S23 Ultra i denne omgang. Hvad er der i...Test: Samsung Galaxy S23 Ultra