mandag, november 25, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Remington Thermacare Pro 2400 føntørrer

Test: Remington Thermacare Pro 2400 føntørrer

Endnu en gang har jeg allieret mig med min bedre halvdel for at bringe et review i en kategori vi ikke ser så ofte her på sitet. Remington Thermacare Pro 2400 er en 2200W føntørrer med en ydelse som en 2400W, hvad end det så måtte betyde, men vi ser i hvert fald nærmere på om den overhovedet yder tilfredsstillende.

Hvad er der i æsken?

Æsker til føntørrer minder efter min mening meget om hinanden. Det er mere indholdet som adskiller dem og i Remington Thermacare Pro 2400s tilfælde består dette af selve føntørren, et smalt fønnæb, et styling fønnæb, en diffuser og en brugervejledning.

Design

Det er naturligvis ikke fordi jeg postulerer at en føntørrer er et kvindeprodukt, men personligt har jeg ikke brugt én i mere end et årti så derfor skulle jeg have hjælp til dette af min pragtfulde kone, som har en del mere hår at gøre godt med end mig.

Fronten af Remington Thermacare Pro 2400 er mælkehvid og er dermed blank. Bagsiden, som skiller cirka på midten af skaftet er champagnefarvet og helt overordnet set er det faktisk en ret flot føntørrer. Et flot design betyder noget når man har med personlig pleje at gøre efter min mening og Remington Thermacare Pro 2400 er så en af de flottere af slagsen.

Bagerst efter det champagnefarvede har man dog et filter som også er hvidt. Dette kan man i øvrigt dreje af og rense efter behov. Processen her er ret nem og dermed kan man hurtigt komme til. Det er ikke en proces man skal foretage så ofte, men alligevel er det rart at man kan udføre den relativt nemt.

En anden proces, som man må formode skal foretages lidt oftere er dog at man påsætter en af de medfølgende fønnæb, men mens bagsiden kan drejes så kan denne ikke. Det vil sige at man ved skift af vinkel enten skal dreje håndledet nok eller man skal tage fønnæbet af og på i en anden vinkel efter ønske.
Noget som man ikke ligger mærke til ved første øjekast når man tager Remington Thermacare Pro 2400 ud af æsken er til gengæld dens størrelse. Måske er det ikke så meget selve størrelsen, som det er fylden i det hele taget. Skaftet er ret langt og det bliver ikke kortere af at kablet for enden er mindre fleksibelt og også har en hank til at man kan hænge sin føntørrer på en krog.

Længden på skaftet og selve fylden kan også skyldes at alle knapperne på Remington Thermacare Pro 2400 er placeret på samme side af skaftet. De er dermed nemme at nå med fingrene, men det gør også at længden skal være derefter. Det havde måske været en fordel at placere nogle knapper på bagsiden eller sågar på toppen eller undersiden af det øverste stykke. Det havde vært lidt sværere at nå knapperne, men det er jo ikke knapper man trykker på hele tiden som det er med andre produkter.

Funktionalitet

Hvad angår selve føntørringen så yder Remington Thermacare Pro 2400 over forventningsniveauet. Tørringen sker ret hurtigt selv når man ikke bruger den i det højeste gear og spredningen af varmen er koncentreret så håret bliver tørt hurtigt og man kan style det nemmere ved at bruge den kolde luft.

Det afhænger naturligvis af hvilken ekstra del man sætter på, men generelt er tørringen ret hurtig og nogenlunde behagelig. Når jeg siger nogenlunde så skyldes det at Remington Thermacare Pro 2400 har en relativt høj tone, især når man presser den til max og det gør at den opleves noget højere end en anden føntørrer vi har i hjemmet eksempelvis. Om den larmer mere i dB-skalaen er ikke noget vi havde mulighed for at teste, men det føltes i hvert fald sådan.

Trods størrelsen er Remington Thermacare Pro 2400 ret nem at betjene og den vejer heldigvis ikke så meget. Desuden er knapperne fint nemme at nå eftersom de er på forsiden af skaftet så designvalget er forståeligt. Desværre betyder det dog at størrelsen er det mindre kompakt og dermed dét sværere at tage med på tur i tasken.

Konklusion

Selvom det ikke er den vigtigste attribut i en føntørrer, så er Remington Thermacare Pro 2400 ret flot med sin mælkehvide og champagnefarvede kombination. Designmæssigt skiller den sig en del ud fra sine sorte slægtninge i hvert fald. Af en føntørrer er den en smule stor da den har en masse knapper og disse er alle placeret så de er nemme at nå med en hånd og betjene. Ydelsesmæssigt er Remington Thermacare Pro 2400 ret effektiv og tørrer hår hurtigt og uden at hovedbunden føles for varm forudsat man selvfølgelig holder føntørren en smule på afstand for den kan skyde temmelig varm luft af sted når den er sat til max.

Positivt

  • Flot design
  • God ydelse og tørrer hurtigt
  • Nem at rense

Negativt

  • Larmer
  • Er stor

Pris og tilgængelighed

Set til 349,-

Køb Remington Thermacare Pro 2400

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer

Endnu en gang har jeg allieret mig med min bedre halvdel for at bringe et review i en kategori vi ikke ser så ofte her på sitet. Remington Thermacare Pro 2400 er en 2200W føntørrer med en ydelse som en 2400W, hvad end det...Test: Remington Thermacare Pro 2400 føntørrer