onsdag, november 27, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Razer Viper V3 Hyperspeed gaming mus

Test: Razer Viper V3 Hyperspeed gaming mus

Foretrækker du at game let og trådløst, så er det måske tid til at se nærmere på Razer Viper V3 Huperspeed sammen med os, som er en gaming mus på blot 82 gram og en batteritid på næsten tre hundrede timer.

Hvad er der i æsken?

Razer Viper V3 Hyperspeed kommer i en meget lille og kompakt æske med den ikoniske grønne farve til at pynte den ellers sorte indpakning. Indholdet er beskedent og består blot af musen og et AA-batteri samt et par klistermærker.

Vi blev i øvrigt også udstyret af Razer med deres HyperPolling Wireless Dongle, som skal sørge for ekstra meget fart over feltet, hvilket jeg kommer nærmere ind på i nedenstående.

Design

Hovedsageligt plejer Razer ikke at gøre meget ud af at ændre designet fra den ene generation til den næste, så der er også lighedstræk mellem denne nye Viper V3 Hyperspeed og den V2 Pro vi testeden i fjor.

Den nye Viper V3 Hyperspeed er en smule længere, smallere og lavere end sin forgænger, men det mærker man sådan set ikke. Havde du spurgt mig uden at kigge på tallene havde jeg faktisk skudt Viper V3 Hyperspeed til også at være bredere. Da det er marginaler vi taler om, så er det heller ikke så underligt da kombinationen af de tre mål kan have en indflydelse på følelsen af det hele.

Viper V3 Hyperspeed er til gengæld en del tungere end sin forgænger med hele 82 gram med batteriet installeret, hvor V2 Pro altså blot vejede 58 gram med et genopladeligt batteri. Det kan godt mærkes og V3 Hyperspeed kan altså ikke bruges med et kabel.

Der er tale om en relativt almindelig størrelse mus med 127,1 x 63,9 x 39,9 mm, men når man ser den ser den bare ud af mindre synes jeg. Til min hånd kunne jeg godt bruge en anelse mere bredde på ryggen, men jeg kan ikke klage over at den ikke alligevel ligger temmelig godt i hånden.

På undersiden har du et låg til batteri og dongle, som i øvrigt også tilføjer til vægten af musen, hvis ikke du bruger den. Det gør du eksempelvis ikke, hvis du vælger at købe HyperPolling donglen ved siden af. Bemærk venligst at sensoren på Razer Viper V3 Hyperspeed er ret højt placeret. Om det er et bevidst valg eller om det skyldes at der skulle være plads til batteriet kan kun Razer nok svare på. Det kan dog have en betydning for den måde du oplever sensoren på, da det ikke er helt ligegyldigt, hvor sensoren er placeret på musen.

Fødderne på Viper V3 Hyperspeed er ikke store, men jeg synes alligevel at musen glider ret fint henover min musemåtte fra Logitech, som jeg vasker jævnligt. Så trods den “høje” vægt, som stadig er ret lav i forhold til mange andre mus, så føler jeg man har fin kontrol over musen uden at den giver modstand.

Razer Viper V3 Hyperspeed har syv programmerbare knapper, hvoraf tre gemmer sig i scrollhjulet. Alle knapper har en meget fast og kort vandring, samtidigt med at de ligger godt i forhold til at man skal kunne nå dem med fingrene. Det lyder måske som en selvfølge, men jeg har testet utallige mus, hvor knapperne var en smule dårligt placeret i forhold til min hånd. Producenten skriver i øvrigt på deres hjemmeside at der kun er seks programmerbare knapper, men i appen kan jeg nu tælle til syv, som jeg sagtens kan ændre funktion for.

Musen er i øvrigt af såkaldt semi-ambidekstrøs design, hvilket vil sige at den er symmetrisk i et lodret tværsnit, men ikke helt da man så har to knapper på venstre side uden at have tilsvarende to knapper på den anden side.

Funktionalitet

Det er meget få gaming mus nu om dage, som er standalone og ikke supporteret af en app, som du kan bruge til at tilpasse dens indstillinger og knapper. Der er visse mus, hvor den kun er udstyret med de primære knapper og så giver indstillinger ikke nær så meget mening, men alligevel kan du jo så indstille sensorens følsomhed osv.

Alt det kan du også gennem Razer Synapse gøre for Viper V3 Hyperspeed. Du kan sågar indstille at X og Y aksen skal agere forskelligt, hvilket jeg slet ikke kan forholde mig til personligt, men hvis du kan så go for it. Jeg ville nok blive lettere sindsyg, hvis det var at min mus havde en forskellig hastighed afhængigt af om jeg rykkede den opad eller nedad.

Appen er relativt nem at nem at finde rundt i og du har adgang til mange indstillingsmuligheder for Razer Viper V3 Hyperspeed. Det er også i appen du parrer HyperPolling donglen med din mus, så du kan åbne op for den høje 4000 Mhz polling rate. Razer advarer at dette kan have indflydelse på hastigheden af din computer og for mit vedkommende kan jeg faktisk også nikke genkendende hertil for i det gamle CSGO faldt min FPS med mere end 10 FPS når jeg aktiverede de 4000 Mhz og på det nye er min FPS simpelthen ikke stabil nok til at jeg kan sige det mens FPS i de øvrige spil jeg prøvede ikke var påvirket umiddelbart nok til at jeg kunne mærke nogen forskel.

Der er dog ikke nogen tvivl om at Razer Viper V3 Hyperspeed er en hurtig mus. Om du selv kan mærke forskel på den og de øvrige hastigheder er nok tvivlsomt med mindre du sætter det til under 1000 Mhz, men det er rart at vide at musen ikke er flaskehalsen når man spiller. Jeg føler i hvert fald ikke jeg kan bebrejde Razer Viper V3 Hyperspeed for udfaldet i mine dueller.

Razer Viper V3 Hyperspeed ligger utrolig godt i hånden. Overfladen er så at sige glat af udseende, men den sidder fint godt fast under fingerspidserne, om end jeg selv spiller med palm-grip. Dog synes jeg at formen og størrelsen af Viper V3 gør den fin til alle slags greb da den ikke er så bred. Den er måske en anelse for høj og bred for nogle at spille med claw grip.

Jeg oplevede med Viper V3 Hyperspeed at der er tale om en mus med relativ lav lift off ud af boksen, men det er også noget du kan justere til dels. Der er altså dermed en masse indstillingsmuligheder på en mus, der egentlig ikke ser ud af meget, men det er efter min mening også bedst. Altså en mus, der gør det den skal uden alt muligt lir for som du måske har bemærket, så er Razer Viper V3 Hyperspeed ikke udstyret med RGB lys eller andet unødigt.

Razer Viper V3 (oppe) med Logitech G502 (nede)

Den er derimod udstyret med en 30.000 DPI optisk sensor, som kan klare meget hurtige retningsskift og bevægelser. Razer nævner at musen kan klare op til 70G, hvilket er mere end vi udsætter vores mus for, men igen er der tale om at når musen kan modstå mere end nødvendigt, så er det mindre sandsynligt at det er musens skyld du taber en duel.

Batteritid

Personligt bliver jeg nok aldrig glad for udstyr, hvor man er afhængig af udskiftelige batterier, men jeg kan også se fordelen i det, hvis ikke man vil stå i en situation, hvor en trådløs enhed er løbet tør for strøm og man så skal lade den op. Det er denne filosofi man har med Razeer Viper V3 Hyperspeed og fra et hardcore gamer perspektiv giver det nok meget fin mening. Længe har Xbox gjort det samme for deres controllere, mens modparten PlayStation har givet brugerne en trådløs version.

Hvor om alting er så holder strømmen i Razer Viper V3 op til 280 timers gaming, men det forestiller jeg mig er i 1000 MHz indstillingen for med 4000 Mhz var min mus død efter under en uges gaming og det svarer ikke til 280 timer er jeg bange for. Jeg slukkede ikke musen i bunden og regnede med at den selv styrede at gå i dvale når jeg ikke brugte den, men Hyerpolling enheden begyndte altså at blinke rødt efter en uges gaming og det indikerer at batteriet er ved at være tømt. Dermed er Viper V3 Hyperspeed altså en ret batteri-sulten mus i sin hurtigste indstilling.

Konklusion

Razer prøver noget nyt med formen på Viper V3 sammenlignet med dens forgænger og personligt synes jeg den rammer ganske fint for musen ligger rigtig fint i hånden. Dertil får du gode knapper og en utrolig præcis sensor, så der er ikke meget på det funktionelle at kritisere den for. Derimod, så er musen drevet af et AA-batteri og det bringer dens vægt op samtidigt med at du skal have batterier klar til den. Hvis du er villig til at leve med de to gener, så er Razer Viper V3 Hyperspeeed en ganske glimrende mus Om det er nødvendigt at parre den med en Hyperpolling dongle er op til den enkelte, men den bliver i endnu mindre grad en flaskehals i hvert fald. Alt i alt en ganske fin gaming mus, om end lidt tørstig

Positivt

  • God størrelse og form
  • Hurtig sensor
  • Kan kører 4000 MHz polling rate (ekstra tilbehør skal tilkøbes)
  • Simpelt design
  • Stærk software

Negativt

  • Tørstig på AA batterier
  • Vejer mere end sin forgænger

Pris og tilgængelighed

Set til 638,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer

Foretrækker du at game let og trådløst, så er det måske tid til at se nærmere på Razer Viper V3 Huperspeed sammen med os, som er en gaming mus på blot 82 gram og en batteritid på næsten tre hundrede timer. Hvad er der i...Test: Razer Viper V3 Hyperspeed gaming mus