søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Razer Man'O'War Wireless 7.1 Gaming headset

Test: Razer Man’O’War Wireless 7.1 Gaming headset

Hvis man vil give sig selv en fordel i forhold til modstanderne i eksempelvis skydespil kan man i det mindste sørge for at høre dem. Denne filosofi har Razer naturligvis også for de har længe gået all in for at give gamere verden over muligheden for at få en fordel og så i hvert fald ikke lade det være udstyret, som er flaskehalsen. Razer Man’O’War headsettet er et sådant produkt, hvor du får trådløs lyd, med 7.1 virtuel surround og uden lag. Om den så kan give en fordel eller sågar det modsatte kan du læse med om her.

Hvad er der i æsken?

Æsken er udført i sort og hvad man vel efterhånden kan kalde razer-grøn, men det er ikke dét som er det nævneværdige. Det er tværtimod størrelsen på æsken som er en smule massiv. Ikke voldsomt, men alligevel større end forventet og især når man efter åbning af det velkro-lukkede låg, fjerner den gennemsigtige plastik, tager selve headsettet ud, som i sig gemmer på 2.4GHz nano-modtageren, udtager USB-forlængerenheden og manual med dertilhørende klistermærker, finder ud af at der faktisk ikke er mere at finde i æsken og størrelsen skyldes det massive headset jeg nævnte først. Troll post ganske vist, men 50mm lyddrivere er ikke at spøge med.

IMG_2355

Design

For ligesom at snakke om elefanten i rummet tager vi og vender Razer Man’O’War headsettets størrelse. Det er det første man ligger mærke til og det er helt forståeligt, hvis nogen ved første øjekast vil blive skræmt lidt væk af det af frygt for at dette headset vil give én problemer med nakken. Heldigvis er Razer Man’O’War dog ikke nær så tungt som det er stort. Det skyldes et letvægtsdesign i plastik.
manowar-gallery-v1-3

Trods plastikken overlever Razer Man’O’War den obligatoriske vride-test. Denne går ganske enkelt ud på at man tager headsettets ender i hænderne og begynder at bøje og dreje det. På denne måde kan man efter min mening identificere svagheder i konstruktionen enten ved at det knækker eller giver indikation af at den skal til at give efter. Det er heldigvis ikke sagen med Razer Man’O’War, der ganske vist er nemt at vride og bøje, men på intet tidspunkt tænker jeg at det er et headset, der vil bukke under for en gamers til tider hårdføre behandling. Dog afgiver den lidt knirkeri når man bøjer den, men kvag plastikken er det at forvente.

På ydresiden minder Razer Man’O’War lidt om Razers andre headsets, med en rillet ring omkring centerringen med Razers logo i midten, som i øvrigt lyser op og i alle regnbuens tænkelige farver, hvis man skulle have lyst hertil. Ganske vist er det en del større end tidligere headsets vi har set, men det er faktisk noget man vænner sig til og ikke tænker over efter noget tid. Bøjlen er dejligt bred så den giver støttet på en stor del af hovedbunden og under den er der også en pæn stor pude overtrukket med kunstlæder.

Takket være den store konstruktion er der i selve ørebøffen blevet plads til USB-dongle i den ene side, som allerede nævnt, men også en udtrækkelig mikrofon. Dette gør det muligt for brugeren at gemme mikrofonen væk, når denne ikke skal bruges.

IMG_2359

De kæmpestore 50mm lyddrivere er gemt bag endnu større ørebøffer betrukket med kunstlæder og fyldt med en masse skum. Dette designvalg er hvad der får Razer Man’O’War til at være så stort som det er. Det er nemlig massivt og af denne grund forventer man naturligvis det er over-ear så ens ører bliver opslugt, men hey, det gør hele hovedet nærmest også.

IMG_2361

På hver side har Razer Man’O’War to små skrueknapper og eftersom de er placeret nøjagtigt på midten så er de nemme at fange, selv når ens headset er på hovedet. Helt naturligt er de der, hvor ens tommelfinger søger hen når man griber om det og så er den ene knap brugt til volumen af lyd og den anden af mikrofonen, så man kan tilpasse lyden efter behov. De to knapper kan også trykkes ned så man lynhurtigt kan mute enten sig selv eller sine venner.

Foruden ovenstående er der en tænd/sluk knap og ved siden af denne en indgang til mikroUSB så man kan oplade headsettet med et sådant, men der er altså ikke et jackstik, som der ellers også er på udvalgte gaming headsets, der er trådløse.

IMG_2357

Funktionalitet

Umiddelbart er Razer Man’O’War mere eller mindre plug and play og det virker out of the box når man sætter det til den platform man ønsker. USB-senderen skal sættes i, headsettet tændes og man er klar. Dette gør sig dog kun gældende for de basale funktioner.

For at få mest muligt ud af Razer Man’O’War er det nødvendigt at installere Razer Synapse softwaren. Denne gør det nemlig muligt at indstille 7.1 surround muligheden. Dette betyder ligeledes at man ikke kan benytte denne feature, hvis man slutter headsettet til en PlayStation 4, hvor lyden derfor kun vil være stereo.

//media.ereviews.dk/#!album-205

Lydkvalitet

Selvom der “kun” er tale om virtuel surround i 7.1 så er det dog også noget man kan justere intensiteten af og tilpasse den måde ens hoved og øre er. Dette bevirker at man kan få den virtuelle surround faktisk kan gøres mulig for dig som bruger og det giver en effekt. Jeg har testet ægte surround headsets før og naturligvis bliver effekten, hverken ligeså præcis eller naturlig, men det er nok til at man tydeligt kan høre hvor fra de forskellige lyde kommer fra. Nogle gange kan man komme en smule i tvivl, men det er ganske almindeligt i virtuelt surround. Razer Man’O’War gør faktisk et godt stykke arbejde på denne front. Det giver en fordel i forskellige typer af spil på forskellige måder. I skydespil er det åbenlyst at man ved at vide, hvor fjenden er på vej fra og til, kan udnytte de informationer. I bilspil kan man fx bruge det til at vide fra hvilken side man er ved at blive overhalet.

IMG_2360

Ganske som forventet er de 50mm lyddrivere ikke blot til pynt på Razer Man’O’War, men derimod kan de spille ret højt. I mit tilfælde alt for højt til at jeg på noget tidspunkt ville skrue op for fuld skrue da det med sikkerhed kan give høreskader. Nu skal det naturligvis ikke lyde som om det er så voldsomt at det aldrig er set før, men jeg ville blot pointere at man på dette punkt ikke vil mangle noget. Tværtimod så er det muligt at tilpasse lyden til at indeholde den mængde af bass man ønsker og her skuffer Razer Man’O’War heller ikke for de kan godt give et godt punch.

Hvis man bruger Razer Man’O’War til at kommunikere med andre, så sørger mikrofonen for at man kan høre sig selv inde i headsettet. Denne feature er ganske eftertragtet for gamere, der gerne vil vide, hvordan de kommer igennem og når man ellers har headset på hovedet og det spiller for fuld drøn kan man komme til ikke at høre sig selv og så er det rart at få lidt assistance hertil.

Brug

At der ikke er nogen indgang til et almindeligt jack-stik kan virke underligt, men det betyder altså at når man løber tør for strøm på sit Razer Man’O’War så skal man sætte til opladning. På computeren kan det måske være praktisk nok fordi denne er lige ved siden af, men hvis man i stuen spiller på sin PlayStation så har man altså ikke mulighed for at slutte headsettet direkte i controlleren og spille videre. Man bliver nødt til at finde en opladningskilde, som ikke nødvendigvis er lige ved sofaen for os alle.

Ofte er det sådan i gaming at man ønsker at kunne tilpasse lyden af ens spil i samspil med lyden fra ens kammerater over fx TeamSpeak. Hertil er det med andre headsets oftest nødvendigt at have to lydindgange, såsom optisk og USB, men det er ikke tilfældet med Razer Man’O’War. Her gør Razer Synapse det muligt at indstille lyden separat for hhv. spil og chat. Endnu en årsag til at installere Razer Synapse softwaren naturligvis, men det giver styring og det er en fantastisk feature, som jeg selv får masser af glæde af. Jeg spiller eksempelvis nogle gange alene og andre gange med venner og det er så forskelligt, hvad der er vigtigst at høre hvornår. Det ser dog ikke ud til at være muligt at gemme profiler for lyden, hvilket ellers havde været optimalt. Jeg mangler muligheden for at Razer Man’O’War gemmer profilerne for når jeg spiller CS:GO med eller uden venner eksempelvis. Når man har indstillet lydniveauet for en bestemt app, såsom TeamSpeak, Skype, CS:GO eller andet så husker Razer Synapse det trods alt, selvom man i mellemtiden slukker for dette program. I oversigten over apps man kan justere lyden i kan man se alle de apps, der forsøger at forbinde lyd gennem Razer Man’O’War og det sker gennem valg af lydoutput enhed i Windows.

2016-08-12 06_27_25-Razer Configurator

Der er tydeligvis også blevet plads til et ordentligt batteri i Razer Man’O’War for batteriet holder ret længe. Per opladning lover Razer 14 timer cirka, hvilket heller ikke var et problem at få ud af det. Softwaren viser også batteriniveauet og headset beeper når det er ved at være afladet. Man kan altså spille i ret lang tid på en enkelt opladning og husker man at lade op i mellem sine spil slipper man også for at sidde med et kabel i. Med mindre man holder gaming-maraton naturligvis, men selvom man har set andre headset have udskiftelige batterier, så er det ikke noget jeg tror man kommer til at savne i Razer Man’O’War. For mit vedkommende savner jeg mere 3.5mm jackstik.

IMG_2356

Komfort

Razer Man’O’War er med et lukket design og kunstlæder på puderne, hvilket i andre tilfælde har vist sig at give varmeudvikling og en ubehagelig oplevelse. Med Razer Man’O’War syntes jeg ikke at jeg oplever denne problematik i samme grad. Måske skyldes det at ørebøfferne er så store at de har deres eget indeklima, men ørerne er inde i ørebøfferne heller ikke sammenpresset. Tværtimod har ørerne masser af plads og det til trods føles headsettet godt at have på hovedet uden at det hverken er tung, løst eller stramt. Hvordan man helt nøjagtigt har formået dette med denne størrelse er mig en gåde, men jeg kan forestille mig at det ikke nødvendigvis vil være den samme gode oplevelse for alle brugere. Måske nogen med et mindre hoved vil føle at det er fór meget, men det kan jeg af gode grunde ikke vurdere.

IMG_2362

Konklusion

Hvis man kigger på Razer Man’O’War headsettet isoleret set, så er der “bare” tale om endnu et af slagsen med digital surround og store bøffer. Graver man lidt længere ned finder man ud af at godt software for headsets er ligeså vigtig for spilleoplevelsen som for mus og tastaturer. Med de funktioner og justeringsmuligheder Razer Synapse giver ender Razer Man’O’War med at være meget mere end endnu et. For ikke at tale om den komfort som gives af de store bøffer og den brede hovedbøjle, der støtter hovedet de rette steder og på mærkværdig vis lader ørerne ånde samtidigt. De store lyddrivere er heller ikke til pynt og leverer en fantastisk høj og klar lyd. Ved at være trådløst og kompatibelt med både PC, Mac og PS4 er Razer Man’O’War alsidigt og kan bruges på forskellige platforme. Batterierne kan ikke skiftes og der er ingen jackstik, hvorfor man alligevel er en smule afhængig af oplader og desuden virker 7.1 surround ikke på PS4, men ellers er der tale om et fantastisk headset, der med sikkerhed vil løfte din spilleoplevelse på et højere niveau.

[checklist]

  • Lydkvalitet
  • Komfort
  • Razer Synapse indstillinger

[/checklist][badlist]

  • Ingen 3.5mm jackstik
  • Lidt klodset og stort
  • Item #3

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 1388,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

6 KOMMENTARER

  1. Hej David,

    Jeg er egentlig lidt ked af at jeg ikke har fået dette med i ovenstående. Det plejer ellers at være en fast del af det hele.

    Det kan vi ikke ændre så meget ved nu, så er rigtig glad for din kommentar.

    Hvis man ser isoleret set på et sæt hovedtelefoner til musik, så er der nogle steder, hvor Razer Man’O’War rammer ved siden af, idet musikken føles en smule flad, dog med masser af bass. Tager man dog i betragtning at det er et headset, som er tunet til gaming, så gør er de hvad jeg vil kalde OK til musik, især hvis det er moderne elektronisk musik man lytter til. Til klassisk, old school rock og hvis man er en HiFi nørd så er det ikke headsettet til ens musiknydelse. Det lyder dog absolut ikke forfærdeligt. Husk dog at slukke den virtuelle surround, hvis du vil rigtigt prøve at nyde din musik.

    Håber det var svar nok, ellers er du velkommen til at uddybe dit spørgsmål.

    Med venlig hilsen

    Goran Popadic

  2. Jeg mener der står 8 timer, men selv lader jeg headsets op over natten så jeg aldrig mangler strøm når det skal bruges.

    Håber du kan bruge svaret.

    Med venlig hilsen

    Goran

  3. Hej,

    Det er ikke noget jeg har prøvet, men jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være et problem, hvis man eksempelvis blot bruger de adaptere med 1 Ampere, så sker der ikke noget ved det.

    Mvh

    Goran

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis man vil give sig selv en fordel i forhold til modstanderne i eksempelvis skydespil kan man i det mindste sørge for at høre dem. Denne filosofi har Razer naturligvis også for de har længe gået all in for at give gamere verden over...Test: Razer Man'O'War Wireless 7.1 Gaming headset