mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Razer Kraken 2019

Test: Razer Kraken 2019

Team Razer lancerer endnu et nyt produkt i deres ellers mangfoldige sortiment, men går nu til rødderne og kommer med en ny udgave af Razer Kraken headsettet, som mange af os i forvejen kender. Hvad kan der være af nye ting her ser vi nærmere på i denne test.

Hvad er der i æsken?

Æsken til Razer Kraken består af selve headsettet, et ekstra kabel med splitter af lyd og mikrofon samt en manual med klistermærke i. Selve æsken er Razers oprindelige farver, nemlig sort og så den ikoniske grønne farve som vi kender Razer for.

Design

Vores udgave af Razer Kraken er nærmest helt i grønt og det gælder sågar også kablet. Kunstlæderet og stoffet der hviler på ørerne og hovedbunden er sorte og det skyldes nok at denne farve (eller mangel på samme) har en mindre tilbøjelighed til at krakelere ved sved og anden slid mod huden.

Der er tale om et par meget lette hovedtelefoner, der sågar vejer mere end de føles som. Razer Kraken har en kampvægt på 322 gram og det er egentlig det samme som et par V2, men designmæssigt er der også nogle få forskelle man skal tage højde for.

Eksempelvis er overfladerne af den del af ørepuderne som kommer i berøring med ens hud nu lavet af stof og ikke af kunstlæder som de tidligere udgaver. Da kunstlæder generelt er dårligt til at lade luft cirkulere så er det også forventeligt at komforten vil være en smule bedre, især hvis man bruger sit headset mange timer ad gangen.

Af små detaljer så er det således at toppen af mikrofonen på denne nye Razer Kraken er med et par riller i stedet for blot et enkelt hul. Om det har nogen betydning for selve mikrofonens kvalitet, vil vores test vise. Der er dog tale om en anden mikrofon, idet følsomheden er større i denne nye udgave med signal to noise ratio på over 60 dB, hvor V2 til sammenligning siger mere end 55 dB og en lavere følsomhed.

Min egen obligatoriske vridetest, som går ud på at lade ethvert headset opleve lidt voldelig behandling, lader Razer Kraken sig egentlig ikke påvirke af. Trods den lave kampvægt føles headsettet robust og fleksibelt på samme tid. Vridetesten giver ikke anledning til bekymring i hvert fald og når man ryster headsettet er der heller ikke alarmerende lyde at mærke.

Polstringen på undersiden af hovedbøjlen er ikke voldsomt blød i forhold til hvad man ellers har set ved andre headsets, men dette var heller ikke tilfældet ved V2 og den klarede komfortdelen ganske fint.

Razer Kraken er udstyret med en udtrækkelig mikrofon, der i øvrigt er på en meget fleksibel arm, så den er nem at indstille efter ønske og behov. Når den er trukket ind i headsettet er den meget svær at spotte og derfor vil jeg også vove og påstå at man sagtens kan bruge Razer Kraken uden for hjemmet uden at den tiltrækker for meget “gaming” omkring sig. Det sørger den grønne farve dog for, så helt skjult kommer man nok ikke gennem bybilledet med et par af disse på hovedet.

Det kabel som er fastmonteret på Razer Kraken er på 1,3 meter, men denne længde kan man udvide til udover 3 m, hvis man sætter splitterkablet på også, men i så fald skal man have en separat tilslutning til hhv. mikrofon og audio. Det har de fleste, med mindre de bruger en bærbar, hvor det godt kan være ét kombostik.

Ned ad kablet har man også en lille fjernbetjening påmonteret, som gør én i stand til at justere volumen, men også at mute mikrofonen således at man kan føre en samtale med dem man bor sammen med uden at ens online-venner behøver være med. Fjernbetjeningen er ret nem at både finde og betjene selvom den ikke er særlig stor.

Funktionalitet

Med spillekonsollernes integration af 3.5mm jackstikket i deres controllere er det blevet relativt nemt at finde ét headset til flere formål og Razer Kraken er dermed et af dem. Med 3.5mm forbindelsen kan man bruge dette headset til både PC og spillekonsoller i form af både Xbox One og PS4.

Lydkvalitet

Testen af lyden er for så vidt todelt. Det handler både om at kigge på selve gaming delen, men for mange af os er musik og anden underholdning mindst ligeså vigtig en del af et godt headset.

Hvis jeg skal starte i den modsatte ende og fokusere på musikken, så er Razer Kraken et headset, der hverken skuffer eller overrasker positivt så at sige. Jeg ved et eller andet sted, hvad jeg kan forvente af Razer og det er også dét som dette nye Razer Kraken leverer. Der er en meget klar og detaljeret lyd, som får en masse bass med sig i de rigtige musikgenrer i hvert fald. Hvis man er til klassisk eller meget vokal musik vil man syntes at lyden er for mørk og bunden for dominerende.

Den dominerende bund er dog noget, som passer fint ind i lidt mere elektronisk musik og så selvfølgelig gaming, hvor eksplosionerne ikke blot skal høres, men de skal også kunne mærkes til dels. Trods en god og solid bass så spiller Razer Kraken ikke voldsomt højt. Især ikke hvis man tager dens 50mm lyddrivere i betragtning så forventer man at få ørerne blæst af ved fuld volumen, men det er ikke helt tilfældet. Personligt passer det mig fint, men jeg har haft venner brokke sig ved headsets der sågar også kunne spille højere end det som Razer Kraken kan.

Mikrofon

En god mikrofon må man ikke glemme vigtigheden af hellere. Det er også tydeligt at Razer kigger på denne del for mikrofonen i Razer Kraken er nu (på papiret) mere følsom og forbedret. Jeg har ikke det gamle headset til sammenligning og kan ikke huske så langt tilbage, men jeg vil pointere at dette nye Razer Kraken headset har en mikrofon med en meget tydelig stemmegennemgang og den kan også opfange, hvis man kommer til at snakke lidt højere end gennemsnittet. Den opfanger ikke åndedrag unødigt, men den opfanger ting der sker omkring en, hvis man for eksempel spiller et sted, hvor der render andre rundt. Overraskende nok så opfangede den ikke Razer Blackwidow tastaturet med clicky switche. Det var min medspiller i hvert fald glad for.

Komfort

Et af de punkter, hvor Razer Kraken serien har udmærket sig i forhold til mange konkurrerende produkter er dens komfort. Denne stamtavle er nu ført videre til det nye Razer Kraken og takket være bløde ørepuder med stofovertræk så er der igen tale om et headset man kan tåle at have på hovedet i lang tid ad gangen.

Normalt bruger jeg ikke briller til dagligt, men når jeg gamer lang tid ad gangen tager jeg mine Gunnar briller på for at beskytte øjnene og da er det også rart at ørepuderne er udstyret med indbyggede kanaler, som gør at brillestellet i mindre grad irriterer eller bliver trykket mod hovedet. Justering af det tryk man får mod hovedet kan man naturligvis gøre ved at justere hovedbøjlen, som er ret robust, men så står den også fast i den indstilling man sætter den i.

Angiveligt skulle ørepuderne også være udstyret med kølende gel, men det var ikke helt noget jeg mærkede så meget til. Måske det ville komme mere til udtryk i de hotte sommermånedere, hvor dette er af endnu højere betydning. Endvidere er puden på hovedbøjlen i denne nye version af Kraken blevet en smule tykkere og dermed også tilsikrer mere komfort. Derimod mærkede jeg heller ikke decideret varme fra dem, så måske er det hele humlen. Razer Kraken er i hvert fald ganske behagelige at have på hovedet og dét trods deres vægt på 322 gram.

Razer Kraken er i øvrigt udstyret med ovale ørepuder og i disse er der meget luft til ørerne, som gør at disse kan ånde og på den måde heller ikke bliver varme eller svedige.

Konklusion

Razer Kraken er ikke producentens mest avancerede headset. Der er tale om et kablet headset, der forbinder via 3.5 mm jackstik og uden hverken lys, vibration eller surround for den sags skyld. Dét som den dog er sat i verden for at gøre gør den ganske udmærket. Med Razer Kraken er der nemlig tale om et ganske velspillende og utroligt komfortabelt headset. Lyden er til prisen ganske fin, om end det ikke er et HiFi sæt så koster det heller ikke som et kan man argumentere. Jeg kunne godt for nogles vedkommende tænke at de skulle kunne spille en smule højere, men hellere at der er fokus på den kvalitetsfulde lyd fra både hovedtelefonerne såvel som mikrofonen. Det hele spiller rigtig godt sammen, men der er meget lille udvikling i dette “nye” produkt til at man skal hen og skifte fra eksisterende, men er det tid til at skifte, så er Razer Kraken bestemt et kig værdig.

Positivt

  • Komfort
  • Flot design
  • God mikrofon
  • God lyd

Negativt

  • Spiller ikke så højt

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Team Razer lancerer endnu et nyt produkt i deres ellers mangfoldige sortiment, men går nu til rødderne og kommer med en ny udgave af Razer Kraken headsettet, som mange af os i forvejen kender. Hvad kan der være af nye ting her ser vi...Test: Razer Kraken 2019