mandag, november 25, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Razer Hammerhead BT wireless gaming earphones

Test: Razer Hammerhead BT wireless gaming earphones

De verdenskendte gamere, der laver udstyr til andre gamere, er kommet med en videreudvikling af deres populære Hammerhead serie og introducerer nu en trådløs løsning med Bluetooth, navnlig Razer Hammerhead BT. I kraft af at Razer Hammerhead BT går trådløst og Bluetooth vejen er der også nogle andre designmæssige forandringer, såsom en magnetisk holder og lys. Når ens Kraken er for store til at tage med på farten så er der heldigvis hjælp at hente og nu skal vi blot vurdere om de er en værdig partner på farten når vi går i dybden med Razer Hammerhead BT her.

Hvad er der i æsken?

Razer formår gang efter gang at lave en simpel men appellerende indpakning af deres udstyr og det er ligeledes tilfældet her med Razer Hammerhead BT, som er fint pakket ind og tages ud med fokus på de YouTubere, der skal lave en smart unboxing for os andre.

Indholdet er ikke beskedent hellere og består af selve headsettet, et 15cm kort mikro-USB kabel til opladning, ekstra dutter til ørerne i størrelserne S, M og L samt et hårdt etui til brug under transport (om man vil).

Design

I vanlig Razer stil er Razer Hammerhead BT lavet i en kombination af grønt og sort. Det er de to klassiske Razer farver og faktisk er det udført på en sådan måde at det ikke er iøjefaldende på nogen måde. Det er derimod ganske velafbalanceret ved at selve øredutterne er sorte og kablet er grønt. Det vil sige kablet er grønt på den ene side og sort på den anden helt hen til midten, hvor det samles på en magnetisk plade, der er sort.

Magnetpladen på midten er til for at man kan hægte headsettet fast til kraven på sin trøje bag på, hvilket skal sikre at Razer Hammerhead BT ikke falder af under brug. Jeg kan ligeså godt sige det med det samme når vi nu er ved emnet, for det er nemlig således at uanset hvilken størrelse øredutter jeg vælger, så falder Razer Hammerhead BT ud af mine ører. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere at jeg (læs mine ører) generelt ikke er særlig gode venner med in-ears, som der jo er tale om her. Så at magneten holder dem fast er nok meget godt for dem der kunne have det på samme måde som mig.

Der er dog lige det ved at skulle sætte den fast, for magnetpladen skal angiveligt på bag nakken og hægtes fast her, hvilket kan være en smule tricky, idet man skal sætte den fast til noget man ikke kan se. Det kan sagtens være at nogen der er mere fingernemme end mig vil have det nemmere, men man skal ikke være meget dårligere end mig inden det decideret set bliver et frustrationsmoment.

På den ene side af kablet har man en in-line mikrofon at gøre godt med. Denne kan man bruge med både Android og iOS til at kommunikere med og der er knapper til justering af både lyd og opkald. Knapperne er ikke så tydelige, hvorfor det kræver en del tilvænning at ramme den funktion man har lyst til faktisk.

Ydresiden af øredutterne på Razer Hammerhead BT lyser i øvrigt op i den klassiske grønne farve. Om det er selve LED-lyset, der er grønt eller det blot er farven på belægningen, der får det til at se sådan ud er svært at sige. Jeg synes personligt det er en fed lille detalje, hvis jeg skal være ærlig.

Funktionalitet

Foruden at være flot, hvilket jeg egentlig synes at Razer Hammerhead BT er, så er det mindst ligeså vigtigt at lyden følger med. Det betyder naturligvis også noget at enheden er nem at betjene og når der er et trådløst element inde over det, så skal batteritiden naturligvis også være tilstrækkelig. Det er disse elementer vi så småt dykker ned i nu i de næstkommende afsnit.

Lyd

Af et par små 10mm lyddrivere at være så spiller Razer Hammerhead BT temmelig højt. Det er i de færreste situationer jeg ville kunne holde ud at høre med på fuld drøn og jeg tror også det på ganske kort tid vil have varige mén på hørelsen.

Af de par Hammerhead headsets fra Razer jeg har haft fornøjelsen af at teste så er Razer Hammerhead BT dem der spiller mest velafbalanceret. De er bass-tunge, men de er ikke nær så bass-tunge, som man kunne frygte og faktisk er der en acceptabel balance mellem high og mids uden at det naturligvis skal lyde som om der her er tale om det seneste HiFi-headset for der er vi langt fra endnu.

Razer Hammerhead BT er udstyret med Bluetooth 4.1 og aptX codec, hvilket betyder at ens ud kan komme ukomprimeret frem til headsettet fra telefonen. Det er også denne der kan være i stand til at levere langt højere bitrate og klarere lyd forudsat kilden naturligvis understøtter dette. Bluetooth 4.1 sørger desuden for at der ikke er nogen delay på lyden, hvilket man ellers oplevede med tidligere versioner af denne trådløse teknologi, hvor man i film så en missmatch mellem det der skete på skærmen og det man kunne høre.

Lyd kan som så meget andet altid blive bedre, men i dette tilfælde med Razer Hammerhead BT vil jeg faktisk stille mig tilfreds når jeg tager alle tingene i betragtning og mine forventninger egentlig bliver indfriet.

Batteritid

Det er altid spændende at se om det producenten nu engang lover også er noget der kan overholdes og det viser sig at Razer har lavet målingen under fair vilkår. Det vil sige at man kan forvente både bedre og dårligere resultater end de 8 timer, som der bliver stillet i udsigt. Det skyldes at jeg sagtens kunne lade headsettet spille i næsten 10 timer sammenlagt, idet jeg personligt ikke hører musik med alt for høj volumen, men det var også muligt at lade headsettet spille på fuld drøn og dræne batteriet på den halve tid nærmest. Dog vil jeg sige at der var en smule skuffelse, idet jeg tænkte at magneten indeholdte en form for ekstra batteri og grundet dennes tyngde havde jeg ventet langt mere batteritid.

Komfort

Som jeg allerede har nævnt, så er jeg ikke bedste venner med in-ears og enten passer de perfekt eller også falder de konstant ud. Det er desværre sidstnævnte, som gør sig gældende med Razer Hammerhead BT. Mens de sidder i ørerne er de dog ganske fint komfortable og de trækker ikke i ørerne, idet de jo hviler på bagsiden af nakken klipset til ved hjælp af en mikrofon.

Konklusion

Efter at have testet et par stykker af Razer Hammerheads så var mine forventninger egentlig at der ville være tale om nogenlunde det samme blot nu med Bluetooth forbindelse, men der er faktisk nogle ting ved Razer Hammerhead BT, som er en del anderledes. Der er nu lige pludselig en følelse af mere bass, selvom produktet er blevet gjort trådløst og det er egentlig varmt velkomment. Det er ikke noget HiFi headset, men som supplement til når man blot gerne vil nyde sin musik eller spil på farten så er der acceptabel lyd, om end den så er lidt bass tung, hvorend forkert dette måtte lyde i samspil med førstnævnte.

Magnetclipsen som holder headsettet på plads til tøjet synes jeg er en god idé, men er svær i praksis, idet man har svært ved at se kraven på sit tøj på nakken i virkeligheden. Bortset fra det så føles det ikke så tungt at have på hovedet, idet man netop aflaster ved at clipse det fast til tøjet.

I bund og grund er Razer Hammerhead BT et fint headset som addering til deres kablede udgaver, men man skal altså ikke sætte for høje forventninger op for lydkvaliteten, om end de kan spille rigeligt højt.

[checklist]

  • Fedt design
  • Acceptabel lydkvalitet
  • aptX
  • Falder ikke af (og især hvis man er gode venner med in-ears)

[/checklist]
[badlist]

  • Klips skal hægtes bag ved nakken
  • Batteritid (havde simpelthen forventet mere selvom 8 timer er ganske fint)
  • Item #3

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Kan pt. erhverves via Razers shop til 109 EUR.

Køb Razer Hammerhead Bluetooth

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Test: DJI Neo drone

Test: Logitech Ergo M575S

Test: Logitech MX Ergo S

Reklame

Seneste kommentarer

De verdenskendte gamere, der laver udstyr til andre gamere, er kommet med en videreudvikling af deres populære Hammerhead serie og introducerer nu en trådløs løsning med Bluetooth, navnlig Razer Hammerhead BT. I kraft af at Razer Hammerhead BT går trådløst og Bluetooth vejen er...Test: Razer Hammerhead BT wireless gaming earphones