mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Rapoo MT550 trådløs mus

Test: Rapoo MT550 trådløs mus

Det er blevet almindeligt for nogle af os at have flere forskellige enheder vi kan arbejde på, såsom en computer derhjemme og en anden på arbejde. Til formålet har Rapoo introduceret os for deres trådløse mus, der netop gør op med behovet for flere mus i et sådant setup. Den hedder en Rapoo MT550 og den har vi fået lov at lege med i denne omgang.

Hvad er der i æsken?

Der er tale om en meget standard æske fra Rapoo, der dog trods et relativt fornuftigt prisleje formår at gøre både indpakningen og indholdet lettere attraktivt. Æsken er ikke noget særligt som sådan, men den føles på en eller anden måde heller ikke sådan billig på den dårlige måde. Indholdet er ret beskedent og består af selve musen og en manual.

Design

Der er ikke mange designmæssige detaljer på Rapoo MT550, så på den måde skiller den sig ikke voldsomt ud på skrivebordet og et eller andet sted synes jeg det både giver mening og nok også har været hensigten. Rapoo MT550 er en kontormus og falder med det simple design fint i hak med resten af udstyret på bordet. Den står måske ikke så elegant ved siden af en flot Ultrabook i aluminium, men den er fin nok til at det ikke gør noget hellere.

Der er tale om en ret kompakt mus og for min store hånd er den en tand for lille til at den kan fungere som min primære mus i virkeligheden. Dens design er dog lavet således at den passer til højre hånd og dette skyldes både formen og placering af genvejstasterne i venstre side.

I venstre side buer musens form lidt ud i bunden og her kan ens tommelfinger så hvile når denne ikke er i brug. Denne del virker faktisk og gør at musen trods sin kompakte størrelse ikke er helt umulig at holde på når man bruger den.

Knapper har Rapoo MT550 i øvrigt seks stykker af og de er foruddefineret med de gængse funktioner med frem og tilbage i siden og de almindelige knapper i toppen. Derudover har man én knap til justering af følsomheden på musens sensor.

På undersiden af en mus plejer man ikke at finde meget andet end et hul til sensoren så denne kan se musemåtten eller skrivebordet i tilfælde af at man ikke bruger en sådan. På Rapoo MT550 er der dog lidt mere at se. Der er nemlig både knap til at tænde og slukke med, knap til Bluetooth-parring og knap til skift mellem tre profiler.

Derudover er der i øvrigt også et dæksel som kan slides af og så får man adgang til de to AA-batterier, der driver musen. Denne er ret nem at tage af og på og mellem batterierne er der også plads til den medfølgende USB-dongle, som muliggør 2.4 GHz forbindelsen til computeren i tilfælde af at man ikke forbinder via Bluetooth.

Funktionalitet

Umiddelbart lyder det til at være en ganske pæn mus med ikke for mange detaljer. Funktionsmæssigt er den dog alt andet end ordinær. Som nævnt i ovenstående så har Rapoo MT550 i bunden en knap der gør at den kan skifte mellem forskellige profiler. Disse har den fire af og det betyder at man kan tilslutte musen her til tre Bluetooth enheder og én enhed til USB-donglen der hører til musen.

De tre Bluetooth forbindelser indikeres i øvrigt på de grønne lys der er at finde på venstre side af musen mens disse slukker helt når man forbinder til USB-donglen. Det betyder man kan forbinde til stort set alle sine enheder med én og samme mus, såsom laptop, tablet, smartphone og desktop om man vil. Det synes jeg er en ret smart feature fordi jeg netop er en sådan bruger med adskillige devices.

Sensoren i Rapoo MT550 er en meget simpel en af slagsen. Den går op til 1600 DPI og helt ned til 600 DPI. Man kan altså bruge den til både præcisionsarbejde og almindeligt kontorarbejde. Selvom 1600 lyder af meget så er det ikke en sensor til gaming og er egentlig ret langsom når det kommer til stykket. Jeg forsøgte at lave hurtige bevægelser med den som man nogle gange gør og dem kan jeg bare se den ikke er vild for at følge med på. Det er nu ikke andet end forventet af en trådløs kontormus.

Batteritid

Mit review ville være temmelig længe på vej, hvis jeg skulle teste den endelige og præcise batteritid på Rapoo MT550 eftersom kassen siger 12 måneders batteritid, så det vælger jeg at stole på. Batteriet døde i hvert fald ikke under test. Dette må siges at være en ganske fornuftig batteritid og noget man vil kunne leve med selvom man skal skifte batterierne når det er og musen altså ikke er genopladelig.

Komfort

Batteritiden kan man dog også halvere for Rapoo MT550 virker fint, hvis blot man lader det ene batteri sidde i og tager det andet ud. På denne måde kan man bringe vægten ned og så tænker du måske at vægten på et enkelt AA-batteri virkelig kan være ligegyldigt, men procentvis betyder det meget og hvis man godt kan lide en let mus så er det en måde at få reguleret dette på.

Af en lille mus at være så er Rapoo MT550 fint komfortabel, men efter min mening er der tale om en mus man ikke bruger 8 timer dagligt. Egentlig burde man ikke bruge nogen mus i så lang tid ad gangen, men det er en hel ergonomisnak vi nok ikke skal tage her. Formen i Rapoo MT550 gør at den er fint behagelig trods kompaktheden og så er dens knapper fint nemme at nå.

Konklusion

Rapoo MT550 er en fin mobil mus der er god at have med på farten. Dens kompakte størrelse gør i hvert fald at den fylder meget lidt i tasken eller på skrivebordet. For mit vedkommende er den for lille til at være brugt som primær kontormus da jeg sidder og bruger min mus temmelig meget, men til gengæld så er den mulig at forbinde med op til fire enheder og skifte mellem disse. En meget smart feature, som ganske vidst ikke er unik, men i et andet prisleje end vi har set det tidligere om ikke andet.

Positivt

  • Simpel
  • Forbinder til fire enheder hhv. USB dongle og Bluetooth
  • Batteritid på et år
  • Pris

Negativt

  • Kompakt
  • Sensor lidt langsom ved hurtige bevægelser

Pris og tilgængelighed

Set til 216,-

Køb Rapoo MT550

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er blevet almindeligt for nogle af os at have flere forskellige enheder vi kan arbejde på, såsom en computer derhjemme og en anden på arbejde. Til formålet har Rapoo introduceret os for deres trådløse mus, der netop gør op med behovet for flere...Test: Rapoo MT550 trådløs mus