mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Rapoo M750s trådløs mus

Test: Rapoo M750s trådløs mus

Vi har i denne omgang set nærmere på endnu en mus fra kinesiske rapoo, som byder på mange funktioner vi ellers kender fra dyrere brands og pakket i en mere prisvenlig udgave. Ofte går rapoo ikke på kompromis med kvaliteten, så lad os se, hvad de har bragt os i form af deres MT750s.

Hvad er der i æsken?

Trods prislejet synes jeg at rapoo formår at lave en indbydende indpakning til deres produkter og det er først når man begynder at pakke op at man opdager selve budget-niveauet. Indholdet er beskedent og består af selve musen, ladekabel og en lille USB-nanomodtager.

Design

Umiddelbart har Rapoo MT750s et klassisk mus-look, hvis der da skulle være et sådant. Den koksgrå og metalliske overflade synes jeg henter lidt inspiration fra Logitechs serie af mus og lidt af designet lånes også heraf, men så længe det spiller er det vel til dels ok.

Når man begynder at kigge Rapoo MT750s lidt efter i sømmene opdager man dog at den har et lidt atypisk design alligevel. I siden, hvor man normalt finder frem og tilbage knapperne fint tilgængelige for tommelfingeren finder man i stedet et sekundært scroll-hjul. Dette scroll-hjul i siden bruges til netop dét – at scrolle til siden.

Frem og tilbage knapperne er derimod flyttet op ved siden af den venstre primære knap og det betyder at man aktiverer dem ved hjælp af sin tommelfinger. Derudover har Rapoo MT750s to ekstra knapper “syd” for det traditionelle scroll-hjul og disse bruges til at skifte DPI og forbindelse. Alt sammen noget vi kommer nærmere ind på lidt senere.

Op langs siden af Rapoo MT750s er der en blank overflade, som også er gennemsigtig så man kan se der kommer et tal frem i grøn farve når man skifter profil for at man ved om man forbinder til USB-donglen eller en Bluetooth enhed man måtte have parret med enheden.

Der er tale om en mus som på ingen måde er lavet til begge hænder, men til gengæld er der former, som giver støtte til både tommelfinger og lillefinger. Med andre ord er Rapoo MT750s en fint bred og stor mus.

På undersiden af Rapoo MT750s finder man fire fødder af forskellig form og størrelse, samt sensoren i midten og så en knap til at tænde og slukke for musen med. Helt fremme på fronten har man en indgang til mikroUSB forbindelsen, der sørger for at du kan oplade denne mus og samtidigt også bruge den mens den lader op.

Funktionalitet

Rapoo MT750s er en såkaldt multi-mode trådløs mus, hvilket betyder at du kan forbinde den til flere enheder samtidigt og du er bare én knap fra at skifte mellem disse forbindelser. Hvis du fx sidder og arbejder på en laptop til daglig, men en stationær når du kommer hjem og sågar en tablet på farten, så kan du have én mus til alle dine enheder og skifte mellem dem lynhurtigt.

DPI knappen på musen skifter mellem 600, 1200, 1600 og 3200 følsomhed, hvilket ikke er fordi Rapoo MT750s er skabt til gaming og man dermed skal have mulighed for forskellige indstillinger, men derimod så du kan vælge den følsomhed der passer til din skærms opløsning og størrelse. Skift foregår meget hurtigt og ubemærket.

Komfort

Ved første øjekast ser Rapoo MT750s ret lille ud, men jeg tænker at det er designet, som tricker for den fylder ganske fint i hånden. Der er støtte de steder man behøver det og jeg kan kun tale ud fra den måde jeg nu en gang holder på en mus. Hele hånden på og så var jeg i den forbindelse bange for at min hånd ville røre skrivebordet konstant, men det gør den ikke for Rapoo MT750s har nemlig en fin højde, der sørger for dette.

Batteritid

Jeg må sige at jeg ikke er synderligt imponeret over batteritiden på Rapoo MT750s og de lovede 30 dage er jeg ikke sikker på at kunne vinge af fra min side. Jeg ved at jeg nåede at lade op to gange i løbet af en måned, så jeg vil snarere sige at 20 dage er mere realistisk, om end det kan skyldes at jeg bruger min mus mere end hvad de hos rapoo har testet med.

Batteriet er generelt mit issue med Rapoo MT750s for jeg kunne heller ikke umiddelbart se en batteristatus løbende påminde mig om at jeg nu skal til at lade op. Opladningen foregår gennem microUSB porten i fronten og også her havde jeg i øvrigt gerne set at man havde et mere tidssvarende USB-C.

Konklusion

Hvis man kan leve med at skulle lade sin mus op minimum en gang om måneden, så har Rapoo MT750s ret meget at byde på og til en billigere penge end vi har set det hos konkurrerende mus med samme funktionalitet. MT750s har nemlig mulighed for at forbinde til flere enheder samtidigt, fint med knapper (selvom placeringen kunne være mere optimal), god komfort og størrelse og en fin og præcis performance. Man får altså lidt i både den gode og mindre gode ende, men alt i alt en ganske fornuftig mus til prisen.

Positivt

  • Komfortabel
  • Føles af god kvalitet
  • Præcis og pålidelig

Negativt

  • Batteritid
  • Frem tilbage knapper underlig placering

Pris og tilgængelighed

Set til 454,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har i denne omgang set nærmere på endnu en mus fra kinesiske rapoo, som byder på mange funktioner vi ellers kender fra dyrere brands og pakket i en mere prisvenlig udgave. Ofte går rapoo ikke på kompromis med kvaliteten, så lad os se,...Test: Rapoo M750s trådløs mus