mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Polycom Studio USB video-bar

Test: Polycom Studio USB video-bar

Åbne kontorer er kommet for at blive de fleste steder, og så er man også begyndt at have disse mindre “teams” rum, hvor man kan samles og have et mindre møde kørende. Netop til disse mindre rum har Polycom udviklet deres Studio, som altså skal understøtte disse typer af samkomster. Vi ser nærmere på den.

Hvad er der i æsken?

Fra billedet skulle man ikke tro at Polycom Studio er så stor, som den rent faktisk er i virkeligheden og æsken til den er derfor heller ikke ligefrem lille. Indholdet i æsken er beskedent, men alligevel fylder tingene en del. Bestående af selve Polycom Studio video-baren, strømforsyning, USB C-kabel, fjernbetjening og hængsel til montering på væggen.

Design

Som allerede indikeret i ovenstående, så er Polycom Studio en ikke så lille enhed at have stående, og det er nok de færreste, som ville ønske at have den stående på deres skrivebord, selvom billedekvaliteten i deres Skype videosamtaler forventeligt vil blive væsentligt bedre, end hvad de er vant til.

Tanken med Polycom Studio er nemlig at få enheden placeret, eller vægmonteret, i et mødelokale, hvor den så kan inkludere flere personer samtidigt. Her vil den så fylde en del også, men forventeligt ikke mere end man er vant til på kontoret alligevel. Polycom Studio stikker nemlig en smule ud fra væggen.

Om du vælger at placere den over eller under den skærm, som den skal bruges sammen med, er underordnet, idet hele enheden kan vippe op og ned, så du kan rette kameraet mod brugerne. Når møderne skal være diskrete eller sikret fuldstændigt mod andre øjne, så er der i bunden også en skydeknap, der kan blokere kameraets udsyn. Lidt ligesom man kender det fra nogle bærbare computere nu om dage, hvor funktionen er indbygget.

Hvis ikke du vælger at montere Polycom Studio, så kommer den faktisk på en ganske stabil fod, som den står fint på. I midten har man en blank finish, hvor bag kameraet er at finde og I siderne er der stof, som gemmer på de højtalere Polycom Studio er udstyret med. Video-baren er på hele 70 cm, så lidt fylder den dog trods alt uanset om det er på skrivebordet eller væggen.

Bag det ydre på Polycom Studio, så gemmer der sig seks mikrofoner, som heldigvis er blevet gemt i designet, så de ikke influerer på designet. Hvorvidt mikrofonerne og kameraet spiller godt sammen vil vi se nærmere på i det næste afsnit, hvor vi netop dykker lidt mere ned i det praktiske.

Funktionalitet

Egentlig er Polycam Studio kompatibel med alt, som gider modtage video og lyd via USB porten. På den måde er den også direkte kompatibel og plug and play med en almindelig PC eller Mac. Det er dog også muligt at installere Polycom Companion applikationen, som giver dig mulighed for virkelig at begynde at udnytte produktet til fulde.

I programmet er der nemlig mulighed for at justere forskellige indstillinger og niveauer af disse, såsom for eksempel hvor meget mikrofonerne skal bidrage til at holde støj ude. Et mødelokale kan være nok så stille, men det kan hænde at det er et lokale med ringe lydisolering og støj udefra kan påvirke mødet i negativ forstand. Så er det altså gennem Companion applikationen muligt at gøre mikrofonerne mindre følsomme. Det er blandt andet derfor at der er seks mikrofoner at finde på Polycom Studio.

Afhængigt af om man har et relativt lille eller større lokale, så er det også gennem appen muligt at justere vidvinklen på kameraet helt op til en Field of View på 120, som gør det muligt at se temmelig meget af et givent lokale.

Dernæst er det også muligt at lade kameraet i lavere eller højere grad tilpasse sig dem i lokalet som siger noget. Det er nemlig sådan at kameraet zoomer og skifter fokus på den som snakker til mødet. Denne øvelse har været med lidt blandet succes. Jeg oplevede at den helt klart skiftede fokus og til rette person, men det skete nogle gange med så stor en forsinkelse at to folk nåede at skiftes til at snakke før den hoppede frem og tilbage. Hovedsageligt virker det dog efter hensigten og det virker ret godt for modtageren af kaldet at de ved, hvem der snakker.

Denne funktionalitet er i øvrigt understøttet af kameraets høje opløsning på 2160p for billedkvaliteten er god, selv når der bliver zoomet ind. Der er nemlig tale om en digital zoom, hvorfor en ringe opløsning sagtens kunne resultere i en pixeleret og grynet oplevelse. Man mister givetvis lidt billedkvalitet, men det er ikke i en sådan grad at det bliver til gene.

Det er også i denne forbindelse at de seks mikrofoner kommer til deres ret i øvrigt. De bruges af systemet til at opfange, hvor lyden kommer fra og om vedkommende er tæt på eller langt væk. Polycom Studio arbejder så med denne data til at justere volumen på dem som snakker, således at modtageren på kaldet oplever at alle snakker i nogenlunde samme niveau.

Apropos modtagere af opkaldet, så er Polycom Studio kompatibelt med de fleste systemer man måtte kende. Personligt testede jeg kun Skype og Teams, men producenten siger der er support for det meste man måtte kende, såsom zoom, gotomeeting, Bluejeans og whatnot.

Konklusion

Med Polycom Studio skal man virkelig have behovet med hyppige konferencekald, hvor video og lyd har en betydning. Man køber sig til bekvemmelighed og hvor mødet ikke skal starte med “kan I høre mig og de andre i rummet på denne bærbars indbyggede mikrofon”-agtigt og netop her udmærker Polycam Studio sig med sin “alt-i-en” løsning, som i øvrigt er kompatibelt med det meste. Når man tænker på at den er udelukkende softwarestyret og selv finder ud af at zoome ind på dem som snakker samt tager højde for støj, så er det en rigtig simpel løsning. Den har måske ikke det store eksistensgrundlag i et hjem, med mindre man har et hjemmekontor, hvorfra man også laver kald med adskillige deltagere.

Positivt

  • Nem at sætte op
  • Følger den som snakker
  • Godt kamera

Negativt

  • Fylder 70 cm i bredden
  • Pris

Pris og tilgængelighed

Set til 8.100,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Åbne kontorer er kommet for at blive de fleste steder, og så er man også begyndt at have disse mindre "teams" rum, hvor man kan samles og have et mindre møde kørende. Netop til disse mindre rum har Polycom udviklet deres Studio, som altså...Test: Polycom Studio USB video-bar