fredag, december 27, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Mad Catz Micro C.T.R.L. R mobile gamepad for android and PC

Test: Mad Catz Micro C.T.R.L. R mobile gamepad for android and PC

MCB32262_CTRLR_micro_GB_003_lg

I forbindelse med vores M.O.J.O. anmeldelse kiggede vi kort på den medfølgende Mad Catz C.T.R.L. R controller, som vi nu har fået lillebroren til i form af Mad Catz Micro C.T.R.L. R, og tænker den da skal have sin egen test. Den adskiller sig fra sin bror i størrelsen, C.T.R.L. i, ved at være kompatibel med Android og PC enheder, men i bund og grund er det en Bluetooth controller til at forbedre din spilleoplevelse både på den mobile platform, men også på PC. Lad os se nærmere på den.

Hvad er der i æsken?

Kasserne til Mad Catz produkter er ganske beskedne og i pap, men indmaden er tæt pakket og fint arrangeret for at give den gode udpakningsoplevelse, som især gamere sætter pris på. Indmaden består dog af blot Mad Catz Micro C.T.R.L. R controlleren, to AAA-batterier, manual og klistermærker.

Design og funktionalitet

Umiddelbart ligner Mad Catz Micro C.T.R.L. R en ganske almindelig controller og den adskiller sig meget lidt ved at have lidt ekstra knapper til mediestyring gemt bag de andre knapper som tilgås via en centreret knap. Disse medieknapper er til brug med multimedier eller blot volumen. Der er derudover en knap i bunden, der lader dig skifte mellem de tre måder Mad Catz Micro C.T.R.L. R kan operere på; Bluetooth SMART, mus og PC. Det skal lige siges at i henhold til sin navnebror er Mad Catz Micro C.T.R.L. R 20% mindre, hvilket mine store hænder sagtens kan mærke. Fordelene ved den mindre form er at børnehænder bedre kan have fat, men også at den er nemmere at have med rundt.

De analoge pinde er som på en Xbox controller forskudte fra hinanden, hvilket giver mere plads til fingrene imellem dem og det er efter min mening den rigtige måde at lave en controller på. Jeg har selv i mange år været den store tilhænger af DualShock controlleren, men siden jeg er begyndt at spille mere Xbox har jeg indset at designet simpelthen er mere ergonomisk og nemt at spille på.

Hvis jeg skulle sætte finger på noget designmæssigt, så er det at Mad Catz Micro C.T.R.L. R føles en smule outdated og noget fra halvfemserne. Den lækre feel man eksempelvis har fra førnævnte DualShock eller den konkurrerende SteelSeries Stratus XL vi også har anmeldt, så føles Mad Catz C.T.R.L. R en smule for old school. Det kan sagtens være hensigten, for det ville ikke overraske fra Mad Catz, men personligt så jeg hellere lidt mere modernisering.

Med batterierne smidt i fra bunden er Mad Catz Micro C.T.R.L. R dog som en ganske fin, tung og robust controller, som også føles ganske fint i hænderne og mens man spiller mærker man bestemt ikke den designmæssige tilbagegang man ellers oplever fordi man alligevel fordyber sig i sit spil.

Den absolutte optur med hensyn til Mad Catz Micro C.T.R.L. R designet er dog den lille cirkel på toppen af den, som man påsætter den medfølgende holder til og dermed forvandler controller + mobil enhed til en decideret håndholdt spillekonsol. Holderen kan udvides til at holde på enheder op til 8 cm i bredden. Dette burde være rigeligt for de fleste smartphones og holderen kan heldigvis fjernes, hvis man ønsker at bruge Mad Catz Micro C.T.R.L. R med en computer eller tablet, hvor der ikke er plads. Det er helt klart positivt at holderen kan fjernes let, om end ikke særlig hurtigt, for den er med holderen påsat ikke særlig mobil eller nem at have med i tasken. Det kræver lidt kræfter at fjerne holderen, men til gengæld holder denne ganske fint på telefonen, forudsat det er sådan en man benytter.MCB32262_CTRLR_micro_GB_001_lg

Ideen bag en controller til den mobile platform, der samtidigt virker med en PC, virker egentlig ganske simpel og når man hører om dette initiativ tænker man umiddelbart at det næsten ikke kan være bedre, men desværre er det langt fra alle spil på Android store, der er understøttet til spil med controller. Udvalget er noget større på PC, hvor listen er lidt længere end jeg har tid til at undersøge det, men på Android har jeg dog lagt mærke til at det heldigvis er et stigende antal apps og spil, der understøtter løsninger som denne. Man skal dog være opmærksom på at det er langt fra alle ens favoritspil som man kan nyde med Mad Catz Micro C.T.R.L. R controlleren. Mad Catz har dog været så servicemindede og kommet med en liste over understøttede apps og spil, som du kan finde ved at følge dette link http://madcatz.com/compatibility/ctrlr/#ctrlrShopnow.MCB32262_CTRLR_micro_GB_005_lg

Konklusion

Jeg synes at konceptet med at kunne forvandle sin mobiltelefon til en håndholdt spille konsol er ganske glimrende. Med Mad Catz Micro C.T.R.L. R er der det ekstra plus at man kan anvende den på sin PC også. Det der hæmmer denne løsning er dog at spiludviklerne også skal tage hånd om idéen og bringe den videre til deres spil, hvilket heldigivs er på vej i den rigtige retning og selvom jeg kunne finde mange titler, der er understøttet af Mad Catz Micro C.T.R.L. R, så er der mindst ligeså mange der ikke er, eller hvor integrationen ikke er god nok. Mad Catz Micro C.T.R.L. R skal dog have ros for det kompakte design, der stadig giver mulighed for påhæng af mobiltelefon, så man kan spille på farten uden at skulle finde et sted at have telefonen placeret imens.

[checklist]

  • Kompakt størrelse til de mindre hænder
  • Holder til mobiltelefon
  • Stigende antal understøttede spil

[/checklist]
[badlist]

  • Design en smule old school

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 500,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

I forbindelse med vores M.O.J.O. anmeldelse kiggede vi kort på den medfølgende Mad Catz C.T.R.L. R controller, som vi nu har fået lillebroren til i form af Mad Catz Micro C.T.R.L. R, og tænker den da skal have sin egen test. Den adskiller sig...Test: Mad Catz Micro C.T.R.L. R mobile gamepad for android and PC