Logitech melder sig ind i kampen om markedet for lette mus og sågar i den trådløse klasse med deres Pro X Superlight. Logitech går dog ikke til opgaven med honeycomb-designet, så der er ikke hul igennem til indmaden. Vi har fået lov at se nærmere på den i denne test.
Hvad er der i æsken?
Da jeg startede med at tage Logitech G Pro X Superlight ud af den ret så sorte æske var jeg en smule overrasket over dens klodsede størrelse. Jeg syntes nemlig ikke der var så meget indhold, men det viste sig også at jeg glemte at tage en del af det ud ved første udpakning og troede at der foruden mus, trådløs modtager, adapter til modtager og kabel ikke var andet end papir i æsken. Det viser sig dog at der også er klistermærker til bedre greb og en ekstra “fod” til bunden af musen. Der er også et klistermærke med Logitech G logo for dem, der vil vise deres farver.
Den sorte indpakning er i øvrigt ikke noget med at Logitech sparer på blækket. Det samme simplistiske mønster gør sig gældende for deres øvrige Pro-serie produkter.
Design
Umiddelbart virker Logitech G Pro X Superlight ikke som værende nooget særligt ved første øjekast. Ikke dermed sagt at designet er på nogen måde kedeligt eller at ordene er negativt ladet. Den er blot meget simpel og uden en masse “udenoms”-detaljer. Der er på den højre side printet “SUPERLIGHT” ind med hvid tekst, så det skal man lige affinde sig med, men ellers er der tale om en simpel mus.
Den er dog ikke mere simpel end at den er yderst avanceret i den forstand at man fra Logitechs side har bragt en trådløs forbindelse med op til 70 timers spilletid, en optisk HERO sensor med op til 25,400 DPI og Powerplay-kompabilitet i en vægt på mindre end 63 gram. Jeg forsøger hermed blot at sige at den lave vægt på Pro X Superlight er ret imponerende. Hvis altså man er til lette mus, for det skal man gøre op med sig selv og være klar til med Pro X Superlight.
Logitech G Pro X Superlight understøtter ikke smart belysning gennem RGB effekter, så på den måde kan du ikke gøre musen særlig unik og til din smag. Til gengæld er Pro X Superlight leveret med komponenter, der kan gøre musen en smule unik og hvor det også har en funktionel værdi for dig som bruger. Først og fremmest er der låget til senderen på undersiden, som sættes fast med magneter og hvor den ene er blank, mens den anden, som man finder i æsken er med PTFE materiale, så overfladen der skaber friktion på musemåtten bliver større. Det er til dem der foretrækker en smule mere modstand. Derudover er der klistermærker med en lidt mere klæbrig overflade, som du kan sætte på musens primære knapper og i siderne. Disse sørger for at du får et mere fast greb om musen.
Disse nævnte ekstrating fra forrige afsnit adderer dog til Pro X Superlights samlede vægt, som i udgangspunktet er under 63 gram. Dét er meget lidt og musen føles utrolig let, især af en trådløs en af slagsen. Ellers er musen ganske standard i størrelsen, selvom jeg personligt godt kunne tænke mig den var en anelse mere bred. Med dimensioner på 125 x 63,5 x 40 mm, så er Pro X Superlight relativt kompakt uden at være decideret lille. Til sammenligning ses Superlight nedenfor ved siden af en G502.
Et designvalg jeg ikke kommer til at forstå med mus som Pro X Superlight er at de blot er to knapper fra at gøre denne mus velegnet til både højre og venstrehåndsbrugere. Eftersom Pro X Superlight kun har ekstraknapper i venstre side, så er den ikke ambidekstral (symmetrisk) og det er ærgerligt at begrænse nogen fra at kunne anvende den. Jeg kan godt følge det at den givetvis ville være dyrere og at man gennem softwaren oftest nok ville slukke de to knapper man ikke ønsker at trykke på ved en fejl, men på denne måde giver man ikke engang mulighed for missclicks.
Det jeg til gengæld bare elsker ved denne mus er at indersiden af dens scrollhjul er mat-hvidt. Det er en meget lille detalje, men det er nok til at musen her skiller sig ud fra Logitech G Pro eksempelvis og på en fed måde. Også logoet på bagsiden er hvidt og jeg synes på en eller anden måde det ser ret stilet ud. Logitech G Pro X Superlight fås i øvrigt også i hvid, hvis man hellere er til dét.
Funktionalitet
Eftersom Logitech G Pro X Superlight ikke er bestykket med alle mulige smarte lyseffektmuligheder, så er softwaren måske heller ikke den man er mest afhængig af, idet musen fint virker uden at man installerer noget ekstra.
Det er muligt at indstille forskellige profiler afhængigt af hvilket spil eller program du anvender og så lade sensorens følsomhed enten være den samme altid eller forskellig afhængigt af igen spil/program.
Til alt dette er det dog som om Logitech G Pro X Superlight ikke har nok knapper. Hvis man skal bruge en knap til at skifte DPI med, så er der ikke meget andet tilbage. Musen understøtter dog G-Shift, så du kan have den samme knap til at have to forskellige funktioner, så længe du holder den G-Shift-tilknyttede knap inde. På den måde kan du udvide musens muligheder en smule og sågar udnytte at den har plads til seks profiler på den indbyggede hukommelse.
Tasterne på Pro X Superlight føles utrolig faste og med en ret præcis vandring. De to primære knapper føles tilpas svære at trykke på så man undgår missclicks, men ikke for meget til at det er trættende. Derimod er de to sideknapper lidt af varierende kvalitet. Den forreste af knapperne var ligesom de primære knapper ret fin og præcis. Den bagerste, som jeg bruger til at gå tilbage med, har ikke altid den samme lydmæssige feedback, selvom knappen umiddelbart føles som om den agerer ens hver gang. Hver fjerde klik cirka lyder lidt mere hul og desuden føler jeg at sideknapperne skal have en lidt dybere vandring end jeg umiddelbart ville foretrække.
Selv scrollhjulet føles som om det har lige den rette mængde af modstand. Dét og så det flotte design med den hvide detalje gør nærmest dette scrollhjul til et af mine favoritter.
Jeg smed naturligvis Logitech G Pro X Superlight gennem en række tests og spillede både egne multiplayerspil, såvel som træningsprogrammer på nettet. Derudover kørte jeg en test for dens opdateringsfrekvens og konstaterede at denne lå stabilt omkring de lovede 1000 Hz. Og der ér tale om en hurtig mus med en sensor, som fint kan følge med til både hurtige og præcise bevægelser. Hvad dælen man skal bruge en DPI på 25K er mig dog en gåde, men vi er alle så forskellige.
Hvad angår understøttelse af den maksimale acceleration på mere end 40G eller den maksimale hastighed på mere end 400 IPS (inch per second), så er det ikke noget jeg kan teste, men jeg kan konstatere at jeg ikke følte musens performance svigtede mig.
Når Pro X Superlight er ved at løbe tør for strøm, så er det muligt at slutte den til kablet og spille mens musen lader op, men forbindelsen er en ret bred en af slagsen og jeg synes på en eller anden måde den tilføjer mere tyngde til musen end kabler ellers plejer at gøre. Om det skyldes at musen her i sig selv er så let at tilføjelsen af kablet simpelthen udgør en stor forskel eller om det er det brede stik er svært at blive helt klog på.
Konklusion
Jeg ved ikke om Pro X Superlight er blevet så let fordi man har sparet de to sideknapper fra G Pro Wireless, men umiddelbart virker det som om dét er den eneste forskel på de to mus, foruden lidt farvevalg og så de medfølgende klistermærker til Pro X Superlight. Dermed ikke sagt at G Pro X Superlight ikke er en fantastisk mus, for det er den i den grad. Der er tale om en præcis mus med en meget lav vægt og et stilet design, der ikke skiller sig ud på en dårlig måde. Ydelsen fejler absolut intet, men den er grundet kun to sideknapper kun velegnet til højrehåndsspillere, men måske det var et nødvendigt onde.
Positivt
- Super let
- Flot og stilet design
- Nem at indstille og bruge
- Præcis og hurtig
Negativt
- Ikke ambidekstral
- Høj pris at betale for at spare på vægten (og samtidigt miste to knapper)
Pris og tilgængelighed
Set til 1.099,-
