torsdag, december 26, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Logitech MX Ergo S

Test: Logitech MX Ergo S

Også MX Ergo S er blevet opdateret og den har vi set nærmere på i denne test. Der er tale om en trackball mus med trådløs forbindelse, programmerbare knapper, vipbart design og et genopladeligt batteri, samt nye stille taster i forhold til forgængeren.

Hvad er der i æsken?

Æsken til MX Ergo S er nævneværdigt større end den til den lidt billigere Ergo M575S. Det skyldes delvist at musen reelt er større, men der er også tale om en lidt mindre skrabet æske i min optik. Indholdet består dog ikke af voldsomt meget andet end musen og Bolt-modtageren til USB.

Design

Rent ud sagt, så minder MX Ergo S om sin forgænger utrolig meget. Sådan plejer det også at være med Logitechs “S” versioner af deres tilbehør, fordi der er fokus på nogle ikke-visuelle ændringer.

For dem, der dog ikke kender MX Ergo S og dens forgænger, så er der tale om en relativt stor trackball mus, med et gråt design og hvor kuglen også er grå. Det gør at den egentlig ikke er så iøjefaldende på skrivebordet, omend selve princippet i en trackball kan være spændende nok for dem der ikke kender dem.

Trackball mus adskiller sig nemlig ved at du ikke bevæger musen når du skal bruge den. Du bevæger derimod kuglen på musen med din tommelfinger, som så fortæller sensoren at den skal bevæge musemarkøren.

Dermed grundet dens form, så er MX Ergo S kun til højrehåndsbrugere og dens knapper er nogenlunde nemme at ramme. Ligesom med M575S fra Logitech så synes jeg at de to knapper ved dem primære knap og min pegefinger er lidt akavet placeret.

Det nye ved MX Ergo S er i øvrigt dens knapper. Disse er nu med et stille klik, så du og andre omkring dig ikke kan høre lyden. Det synes jeg er ret rart, selvom det betyder at tasterne er lidt bløde at trykke på. Jeg bliver nok aldrig fan af bløde taster, men lader det ikke påvirke min vurdering af MX Ergo S, da det er en personlig smag.

Funktionalitet

Blandt det nye med MX Ergo S er at du nu gennem Options+ appen til både Windows og Mac har endnu flere muligheder. Appen har udviklet sig gennem tiden og gjort at du kan være mere produktiv. Med MX Ergo S kan du programmere seks af dens knapper til at gøre forskellige ting afhængigt af den app du bruger. Derudover har du også genveje og Smart Actions, så du kan sætte hele kæder af handlinger i gang med enkelte tastekombinationer.

Det er begrænset, hvor meget man skal forvente sig af udvikling i en mus som MX Ergo S. Ganske vist er der går fire år siden vi testede dens forgænger og den ligner sig selv, men ergonomi er bare ikke noget, som der sker revolutioner indenfor sådan uden videre.

Det der så ér nyt, foruden softwaren, er de nævnte stiller taster og så at MX Ergo S forbinder til computeren via enten den medfølgende Bolt-modtager eller også via Bluetooth. Det er egentlig ikke så nyt, da man også dengang havde to forskellige måder at forbinde på, men nu har du så bare Bolt i stedet for Unify.

Selv bliver jeg altid overrasket over, hvor lidt der skal til for at jeg vænner mig til at bruge en trackball. Det føles på en eller anden måde ret naturligt og på sin vis behageligt. For så vidt angår ergonomien, så er man ikke i tvivl. Man kan bare sætte MX Ergo S ved siden af sin almindelige mus og bruge dem i et par sekunder hver. Man bemærker hurtigt, hvor meget mindre anspændt ens fingre og arm er. Det kræver dog lidt tilvænning og tid.

Du lader det interne batteri på MX Ergo S med en USB-C oplader. Angiveligt giver et minuts opladning 24 timers brug og en fuld opladning giver op til fire måneder. Det havde jeg svært ved at teste, men umiddelbart virker det til at være mere end rigeligt med strøm per opladning. Jeg hader nemlig selv batterier, næsten uanset hvor længe de holder. USB-C forbindelsen er dermed også ny i forhold til forgængeren, så det er ikke fordi den ikke har ændret sig fysisk også.

Her ser du MX Ergo S venstre og Ergo M575S højre ved siden af hinanden

MX Ergo S understøtter i øvrigt også Logitechs flow funktionalitet og Smart Actions ligeså. Flow gør at du kan arbejde på to computere og lade softwaren være installerert på begge maskiner. Derefter finder softwaren ud af at skifte mellem de to maskiner som en KVM-switch ville gøre det uden at du skal gøre noget. Det er en lidt overset feature, som jeg synes godt kan være smart når man sidder på forskellige enheder og arbejder skiftevis.

Konklusion

Hvis du som jeg forbinder trackball mus med noget langsomt og mangel på produktivitet, så er MX Ergo S med til at dementere disse fordomme. Det kræver dog Logitech Options+ softwaren for at du kan udnytte den helt, men takket være denne så kan du arbejde ret hurtigt med MX Ergo S. Dertil får du en meget behagelig mus-oplevelse, som alt andet lige vil gøre det mere komfortabelt at bruge en computer. Den føles lækker og så er den stor i størrelsen, hvilket måske ikke vil appellere til alle. Det jeg dog døjer med at fordøje er scroll-hjulet og de to genvejstaster til venstre for den primære kliktast. Disse kunne godt bruge lidt kærlighed, men ellers er MX Ergo S et rigtig godt bud på et ergonomisk alternativ til den traditionelle mus og nu i endnu bedre udgave en den har været.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Også MX Ergo S er blevet opdateret og den har vi set nærmere på i denne test. Der er tale om en trackball mus med trådløs forbindelse, programmerbare knapper, vipbart design og et genopladeligt batteri, samt nye stille taster i forhold til forgængeren. Hvad er...Test: Logitech MX Ergo S