torsdag, december 26, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Logitech M590 lydløs mus

Test: Logitech M590 lydløs mus

Logitech bliver ved med at imponere med nye og innovative kontorprodukter i form af mus, tastaturer og andre enheder, der er med til at gøre ens hverdag nemmere på den ene eller den anden måde. Logitech M590 er en multi-device mus, der måske har mere fokus på at gøre livet nemmere for ens kolleger end en selv. Det er nemlig sådan at denne mus fra producenten er udstyret med 90% støjreduktion på musetasterne, hvilket sammen med FLOW-teknologien gør den til en rigtig habil kontormus. Vi ser nærmere på Logitech M590 Silent musen i denne anmeldelse.

Hvad er der i æsken?

Selvom Logitech M590 er fyldt med en masse funktioner, så er der ikke tale om et top of the line produkt fra producenten og indpakningen er derfor også “bare” i gennemsigtig plastik. Indholdet består så blot af mus, manual og batterier. Plastikken er dog lavet så den er nem at åbne op og uden brug af saks. Phew.

Design og funktionalitet

Umiddelbart en ganske almindelig kontor mus af bygning. Logitech M590 er ganske vidst trådløs med seks knapper, hvoraf den ene gemmer sig bag scroll-hjulet. Den sjette knap er måske ikke at tælle med hellere for denne bruges til at skifte mellem de to profiler, som er tilgængelige med Logitech M590.

Under scroll-hjulet finder man denne sjette knap og denne bruges altså til at skifte mellem to enheder, som Logitech M590 kan forbindes til samtidigt. Under denne knap igen finder man så to LED-lys med henholdsvis 1 og 2 tal printet over dem for at fortælle brugeren, hvilken profil man har aktiveret.

I siden har man de, efter min mening, obligatoriske frem- og tilbage-knapper. Plastikken på disse knapper samt logi logoet på ryggen af musen og plastikken omkring scroll-hjul og førnævnte LED-lys er alle af en lysere grå farve en resten af musen. Tasterne i venstre side føles både af farve og præcision en smule billige. Resten af musen føles dog ganske robust om end musen ikke vejer voldsomt med sine 101 gram. Den matte grå farve stråler dog ikke ligefrem af luksus efter min mening. Det skal dog siges at Logitech M590 fås i en ren lysegrå farve og også rød. De tre farver hedder dog graphite tonal, mid grey tonal og ruby i Logitechs systemer.

Vægten skyldes også at Logitech M590 ikke er en kompakt eller mobil mus. Den har en fin størrelse til at man kan anvende den på kontoret og til det daglige arbejde. Til sammenligning har vi stillet den op ad en Logitech G903, som er en del længere, men også en smule lavere i højden.

Genvejstasterne i venstre side gør også at Logitech M590 er en mus til højre-håndede brugere og er altså ikke egnet til venstre-håndsbrugere grundet dens design. Musen buer også indad i venstre side, så selv hvis man som venstrehåndsbruger kunne leve med knapperne, så er formen altså ikke særlig venlig til brug med begge hænder.

Alle taster på Logitech M590 er stille af slagsen og det betyder man ikke hører det “traditionelle” klik når man anvender musen. Det hjælper til at dæmpe støjniveauet på kontoret, men det er ikke ensbetydende med at den er 100% lydløs. Den bliver dog hurtigt overdøvet af alt muligt andet støj på kontoret.

På undersiden af musen finder man en skydelåge, som man kan tage af for at få adgang til det ene AA-batteri, der driver musen i op til to år. Her finder man også plads til den medfølgende USB-nanomodtager, som man kan bruge til at forbinde til sin computer, men Logitech M590 forbinder også ligeså nemt med Bluetooth. Det betyder at man kan forbinde Logitech M590 til to enheder samtidigt og ved tryk på en tast skifte mellem disse.

Hvis man installerer Logitech FLOW softwaren på to enheder så kan man også lade musen selv skifte mellem enhederne ved at man aktiverer deling af denne og meget andet mellem maskinerne. Det som gør Logitech FLOW smart i et kontormiljø er at man kan kopiere links, filer og andet ved blot at trække dem fra den ene skærm til den anden, selvom man har med to forskellige computere at gøre. Oplevelsen er ofte meget flydende, men jeg har også oplevet enkelte forsinkelser på alt fra et splitsekund til adskillige sekunder. Det skyldes forbindelsen til mus og computere imellem, men også hvad man vælger at flytte med musen. Større filer kræver naturligvis mere båndbredde og tid. Man kan ligeledes installere Logitech Options softwaren til Logitech M590, hvis man ønsker at tilpasse musens taster og genveje til de programmer og aktioner man selv anvender mest.

Trods den stille teknologi er tasterne i Logitech M590 faktisk ganske behagelige at arbejde på og man vænner sig hurtigt til at de er lydløse. De er dog lidt mere bløde i deres vandring end man måske er vant til fra andre mus, hvilket var min største udfordring at komme mig over. De er dog præcise og for det meste ret præcise. Sideknapperne mindre end de andre taster. Sidetasterne føles nemlig lidt som om de er lidt mere løse end de andre taster. Selv scroll-hjulet overrasker positivt synes jeg og det føles ret godt om end det også har en lidt blød vandring.

Konklusion

Selvom Logitech M590 musen ikke er helt lydløs så føles den nærmest sådan, hvis man arbejder på et aktivt og åbent kontor. Dens taster overdøves nemlig nemt af støj fra alt muligt andet og man er i hvert fald ikke den, der bidrager til støjniveauet. Det er heldigvis ikke blot tasterne man har haft i fokus og Logitech M590 musen er på andre punkter også en ganske habil kontormus, idet den har en fin størrelse, vægt og form. Samtidigt kan man nok ikke være utilfreds med at batteriet holder i op til to år med et enkelt AA-batteri. Som et ekstra, så understøtter Logitech M590 også både Logitech Options og FLOW softwaren, så man kan få tilpasset musen til både at være en mus med personlige genveje og til deling og samarbejde blandt kolleger.

[checklist]

  • Stille taster
  • God størrelse
  • Gode taster
  • FLOW og Options software

[/checklist]
[badlist]

  • Kvalitetsfornemmelse sammenlignet med andre Logitech produkter

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 248,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Logitech bliver ved med at imponere med nye og innovative kontorprodukter i form af mus, tastaturer og andre enheder, der er med til at gøre ens hverdag nemmere på den ene eller den anden måde. Logitech M590 er en multi-device mus, der måske har...Test: Logitech M590 lydløs mus