fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Logitech K580 slim tastatur

Test: Logitech K580 slim tastatur

Leder du efter et relativt kompakt tastatur til det lille skrivebord hjemme, som du i øvrigt kan bruge på tværs af enheder og platforme, så er Logitech K580 måske et validt bud. Der er tale om et tastatur, der ikke optager meget plads og forbinder til både computer, tablet og mobil og så har vi fået det til test.

Hvad er der i æsken?

Farvekombinationen af Logitechs produkter kender man efterhånden og den cyan/hvide kombination er også brugt med Logitech K580, hvor indholdet heller ikke er ligefrem voldsomt. Tastaturet er det eneste man finder frem til når man løfter låget på æsken. I selve tastaturet finder man så batterier og USB-modtager.

Design

Logitech har efterhånden et par tastaturer på markedet, hvor designet er således at farvesammensætningen er i to toner og det er også tilfældet med K580, som øverst er af en blank grå overflade mens resten af tastaturet er med en mat sort ovrflade. Designet af Logitech K580 er dog således at det har en lille hældning, men det er ikke muligt at justere denne hældning i hverken den ene eller den anden side.

Logitech K580 er et meget fladt tastatur og det gælder både selve tastaturet og så også tasterne, som har en meget lille vandring og er i et chiclet design, hvilket naturligvis også er noget som nogen kan lide. Jeg er ikke fan, men lader ikke min personlige præference influerer på vurderingen af disse naturligvis (i hvert fald efter bedste evne)

Den medfølgende USB-modtager er en Unifying enhed, som kan forbinde flere trådløse Logitech enheder til samme computer. Man skal blot have softwaren installeret på sin computer og parre enhederne sammen. Det vil sige at det altså ikke er nødvendigt med flere USB-dongles i computeren, men du kan nøjes med en enkelt.

Hvis man vil sikre sig at USB-modtageren ikke bliver væk under transport, så kan man også gemme denne i selve tastaturet ved at man tager låget af, hvor man også får adgang til de to AAA-batterier, som driver dette tastatur i op til 2 års almindeligt brug.

Foruden USB-modtageren har man mulighed for at slutte Bluetooth enheder til sit Logitech K580. Uanset om man vælger USB-modtageren eller Bluetooth, så har man mulighed for at vælge om layout skal være til Windows, Mac OS, Android eller iOS ved at trykke de rigtige taster ind inden man slutter enhederne til. For at vælge Mac OS skal du eksempelvis holde fn+O nede i tre sekunder inden tilslutning til computeren.

Bjælken i toppen af Logitech K580, som du kan fjerne for at få adgang til batterierne har også den funktion at der i venstre side er en fordybning, som du kan placere din telefon i så den står foran dig i en nemmere læsbar vinkel når du skal skrive på dén. Tykkelsen af fordybningen er dog ret begrænsende i den forstand at den er ret smal og der er sågar knap nok plads til en tykkere telefon.

Trods kompaktheden i Logitech K580, som fylder 37 x 14,4 x 21 cm på skrivebordet, så er der dog blevet plads til et numerisk tastatur i siden, så dette heller ikke er savnet. Det numeriske tastatur er ikke brugt af alle, men os, som er vant til dem er nærmest også afhængige af dem og bare det at taste et simpelt telefonnummer ved brug af den øverste række af tal kan være en udfordring i sig selv.

Kompaktheden har dog en ulempe også og det er piltasterne, som på Logitech K580 virkelig er blevet presset sammen. Det betyder at du kan have svært ved at ramme især op og ned tasterne. Noget man nok godt kan vænne sig til, men det er lettere frustrerende.

Funktionalitet

Logitech K580 er et multifunktion tastatur og det kan ses af dens taster, som er fyldt med forskellige genveje afhængigt af om du har sluttet den til en Windows, Mac, iOS eller Android. Hvis man nogenlunde kan sine taster og tifinger systemet, så burde det ikke være et problem, men det kan godt skabe tvivl nogle gange, selv for mig, når det kommer til de taster man ikke bruger så ofte.

Dog er skiftet mellem de to mulige tilslutninger ret enkel og hurtig når det kommer til stykket, så det synes jeg ikke man kan kaste kritik over. Det overrasker mig at Logitech K580 kun understøtter samtidig tilslutning af to enheder, når de andre tastaturer fra producenten, som jeg har testet, virker med op til 3 enheder.

Selvom Logitech K580 er ret lille og ikke fylder meget på skrivebordet, så er størrelsen og designet forholdsvist behageligt at arbejde med. Hældningen er tilpas og man savner heller ikke nogen håndledsstøtte eller plads mellem hænderne. Selv tasterne har en fin størrelse til ens fingre.

Der hvor tastaturet alligevel falder lidt til kors er ved dens meget bløde taster. De er bare ikke hvad jeg forventede af Logitech og K580 er ikke ligefrem billigt hellere. Der er nemlig sammen med denne bløde vandring en smule rykken fra side til side under fingeren, som jeg ikke havde forventet at opleve og det kan være derfor min bedømmelse er farvet af forventning.

Tasternes vandring er nogenlunde stille, men resten af tastaturet giver en eller anden uforklarlig hul genlyd jo hårdere man taster på tastaturet. Det får mig til lidt at tro designet er der sparet en smule på.

Konklusion

Logitech K580 er et ganske fint mobilt kontortastatur, som er nogenlunde stille under drift, fylder meget lidt og har et generelt pænt design. Dens fordele er at den netop er kompakt, har plads til telefonen i toppen og så at den virker på tværs af platforme, så man kan bruge et og samme fysiske tastatur til sin computer, såvel som telefon. Designet føles en smule billigt, men det glemmer man nok hurtigt. Prisen er spiselig, men der er ikke just tale om et billigt tastatur trods den mangfoldige funktionalitet.

Positivt

  • Forbinder til flere enheder
  • Sprække til mobilholder
  • Flot af udseende

Negativt

  • Designet føles samtidigt en smule billigt

Pris og tilgængelighed

Set til 399,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Leder du efter et relativt kompakt tastatur til det lille skrivebord hjemme, som du i øvrigt kan bruge på tværs af enheder og platforme, så er Logitech K580 måske et validt bud. Der er tale om et tastatur, der ikke optager meget plads og...Test: Logitech K580 slim tastatur