Logitech har lanceret et produkt, der skal gøre dig i stand til at blande deres racing-udstyr på tværs, hvis altså du har nogle komponenter du er mere glad for end andre selvom Logitech skulle have sat dem anderledes sammen. Se med her om denne Racing Adapter så er løsningen for dig.
Hvad er der i æsken?
Det er tydeligt at se at Logitech G ser deres Racing Adapter som et tillægsprodukt, hvilket giver god mening, da det ikke kan fungere selvstændigt. Derfor er der ikke gjort synderligt meget ud af æsken, som er en hvid og ret skrabet en af slagsen, hvor vi derimod er vant til sorte æsker til Logitechs gamingudstyr. Indholdet består af selve adapteren og et serial-kabel, som du skal bruge til at forbinde dine enheder med. Der er også en manual med, men denne viser eksempelvis ikke hvordan du kobler den nye RS Shifter & Handbrake til den, så der må man ty til guides på nettet.
![Logitech Racing Adapter 2 | eReviews.dk](https://www.ereviews.dk/wp-content/uploads/Logitech-Racing-Adapter-2-scaled.jpg)
Design og funktionalitet
På selve produktets design har Logitech til gengæld ikke sparet. Det er måske lettere og på den måde mindre robust end mange andre af Logitech Gs produkter, men det er stadig robust og med Logitech G logoet på toppen.
Der er en temmelig stor drejeknap på toppen, samt to serial-porte i den ene side og en USB-port i den anden side, hvor der også hænger et fastmonteret USB-kabel fra.
![Logitech Racing Adapter 3 | eReviews.dk](https://www.ereviews.dk/wp-content/uploads/Logitech-Racing-Adapter-3-scaled.jpg)
Logitech G Racing Adapter har også to lange gummifødder på bunden af enheden, som skal sørge for at den ikke rykker rundt, hvis du fx stiller den på et skrivebord. I mit tilfælde hang den altså bare og blev holdt på plads af strips langs mit simrig.
Hvis du har to enheder, såsom en H-shifter eller to RS Shifter & Handbrake, så er det på konsol kun muligt at forbinde en af disse, hvis du som jeg “kun” har et Logitech G923 rat og pedalsæt. Du skal op i deres professionelle rat-serie, hvis du vil bruge flere samtidigt.
![Logitech Racing Adapter 4 | eReviews.dk](https://www.ereviews.dk/wp-content/uploads/Logitech-Racing-Adapter-4-scaled.jpg)
Jeg fik ikke Logitech G Racing Adapter til at virke med min PlayStation 5 ud af boksen. Jeg ved ikke om det skyldes en opdatering på konsollen eller hvorfor, men jeg blev nødt til at koble den til min computer og køre en firmwareopdatering op gennem G Hub softwaren, hvorefter det dog til gengæld virkede helt fint.
![Logitech Racing Adapter 6 | eReviews.dk](https://www.ereviews.dk/wp-content/uploads/Logitech-Racing-Adapter-6-scaled.jpg)
Drejeknappen på toppen af Racing Adapter er kun mulig at bruge med Pro Racing-pedalerne fra Logitech og gør dig i stand til at justere bremsestyrken. Denne funktion havde vi ikke mulighed for at teste da vi ikke er i besiddelse af et sådant sæt.
![20250126_122125 | eReviews.dk](https://www.ereviews.dk/wp-content/uploads/20250126_122125-scaled.jpg)
Racing Adapter er dog ikke kun tiltænkt konsolbrugere, men også hvis du fx ønsker at bruge de pedaler, der følger med dit G923 på Logitechs Pro Wheel rat. På den måde kan du gennem Racing Adapteren altså mixe dit udstyr på tværs. Det kan også være du er klar til at købe rattet før du har pengene til Pro pedalerne eller omvendt.
![Logitech Racing Adapter 1 | eReviews.dk](https://www.ereviews.dk/wp-content/uploads/Logitech-Racing-Adapter-1-scaled-e1738237894730.jpg)
Konklusion
For dét Logitech G Racing Adapter er, så synes jeg selv at dens pris i skrivende stund er en smule høj, men for det den kan og så simpelt, da er det mere et spørgsmål så om pengene ikke er godt givet ud. Men i virkeligheden er den bare en “hub” af en art. Men hvis noget er simpelt er det ikke nødvendigvis fair at sige det så ikke er sin pris værdig. Det er dog dermed ikke sagt at Racing Adapter er nem at sætte op, blot at jeg synes dens funktionalitet er simpel. Så hvis du har et mix af Logitech udstyr, eller ønsker at bruge den nye håndbremse / shifter fra Logitech G sammen med din konsol, så er denne adapter uundværlig.
Pris og tilgængelighed
Set til 339,-