søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Logitech Crayon pen til iPad

Test: Logitech Crayon pen til iPad

Logitech byder med deres Crayon pen et alternativ til Apples egen pencil, når det handler om at skrive på din iPad, som Crayon altså er kompatibel med. Vi har taget noter og tegnet i flæng for at bringe denne vurdering af Logitech Crayon.

Hvad er der i æsken?

Vores testeksemplar af Logitech Crayon kom i en “bulk” indpakning, så jeg kan ikke udtale mig om selve æsken, men indholdet er udelukkende pennen og en lille instruktion.

Design

Logitech Crayon skiller sig ud fra en almindelig pen ved at være fladtrykt, om end den har runde kanter. Den føles dog og virker mere firkantet end rund i sin form omkring omridset.

Selve pennen er dog 163 mm høj og 12 mm bred med en 8 mm dybde. Samtidigt vejer den 20 gram og det er naturligvis ikke meget, men af en pen at være har den faktisk en fin tyngde – i hvert fald for min voksenhånd.

Logitech Crayon fås i to forskellige farvekombinationer. Hele basen på produktet er den samme grå metalliske grå, idet dette stykke også er lavet af aluminium. På top og bund er der gummi som så enten kan fås i grå eller orange og vores testeksemplar var af sidstnævnte, hvilket gør at den skiller sig lidt nemmere ud. Faktisk betyder det også at den er lidt nemmere at spotte i bunden af tasken, hvis man skulle have smidt den derned.

I toppen af Logitech Crayon er der en gummilap, som beskytter lightning-porten på pennen. Allerede efter at være åbnet et par gange, så var der et lille mellemrum i gummiet når man ellers lukkede det ned og det var min OCD ikke synderligt glad for.

Man kan diskutere valget af Lightning tilslutning til opladning, men Crayon blev altså lanceret tilbage i 2018 og virker i øvrigt med alle iPads siden samme år. I en nyere udgave ville jeg nu gerne se en USB-C port naturligvis.

På toppen omkring den orange gummilap er der også en knap, som bruges til at tænde og slukke for pennen med. Det er i øvrigt også pennens eneste knap, så det vil sige man har ikke nogen knap til at bruge som viskelæder eller en anden funktion. Man kan dog argumentere at denne begrænsning ligeså vel kan skyldes at det ikke understøttes i iOS.

I bunden af Logitech Crayon er der en hvid “spids” , som er den del, der kommer i berøring med din iPads skærm. Denne er udskiftelig og kan købes separat. Den er hård, men ved berøring med skærmen føles den på en måde blød og ikke som noget, der vil ridse skærmen.

Funktionalitet

Jeg er ikke den mest kreative person, så for mit vedkommende blev Logitech Crayon mest af alt brugt til at tage noter med. Jeg arbejder på at forbedre (læs gør pænnere) min håndskrift, som ganske naturligt har lidt af at jeg bruger et tastatur så meget som jeg gør. Det var helt rart med Logitech Crayon at blive fordret til at bruge hånden og en pen mere.

I skrift synes jeg at Logitech Crayon og skærmen på min iPad har et fantastisk samarbejde (har ikke PanzerGlass på min skærm skal det nævnes). Det føles en anelse for blødt til at jeg vil kunne sammenligne det med ægte papir, men skriveoplevelsen er alligevel behagelig og føles naturlig.

Logitech Crayon har en indbygget funktion, der genkender, når din håndflade er på skærmen sammen med iOS, hvilket betød at jeg ikke følte at min hånd kom i vejen for min tegne og skrive aktiviteter.

Det jeg dog lidt savner, fordi jeg har tegnet på et Wacom “bræt” og med deres pen engang, er at Logitech Crayon ikke er trykfølsom. Det vil sige du kan ikke trykke hårdere på skærmen og få en tykkere streg ud af det eksempelvis. Der har Wacom i øvrigt lavet en anden pen man kan kigge på, hvis denne funktion er meget vigtig. Til gengæld er Logitech Crayon i stand til at registrere at du vipper med pennen, så du på denne måde kan lave variation i dine streger alligevel. Denne del fungerer, men er slet ikke så versatil som det ville være, hvis man kunne trykke sig frem til den tykkelse af streg man ønsker eksempelvis.

Tegnet med Crayon

Min søn på fem, som i øvrigt elsker at tegne, var vældig begejstret for Logitech Crayon og kunne sagtens spendere en time på bare at tegne med den i forskellige apps på iPaden. For ham var form og størrelse ikke et issue, men uden at han kunne (ville?) sætte flere ord på oplevelsen med at skrive med den pen. Det virkede for ham som om at jeg stillede spørgsmål var underligt, så jeg lader mig selv tro det måske skyldes han føler det er en naturlig ting og så er det en god ting i denne sammenhæng.
Batteri og opladning

Det er i toppen at man finder pennens eneste lys, som er en lille diode, der lyser grønt eler rødt afhængigt af batteriets status. Når man er under de 10% får man et rødt lys, som så begynder at blinke når du er under 5%.

Tegnet med Logitech Crayon

Batteriet holder i 7,5 timer i henhold til Logitech, men jeg har ikke haft mulighed for at tegne og skrive i så lang tid ad gangen, så jeg bliver nødt til at basere det på at jeg i adskillige dage kunne tegne og skrive inden lampen begyndte at lyse rødt når jeg tændte for Crayon pennen. Lyset er lille, men alligevel iøjefaldende nok til at man spotter det og så er det i øvrigt muligt at quick-charge så man får 30 minutters brug af en 2 minutters opladning. Det er ikke meget, men en fin feature, hvis man skulle glemme at lade op.

Hvis du glemmer at slukke pennen, så gør den det af sig selv efter en halv time. Jeg havde selv foretrukket det var et kortere interval, men tænker at andre kreative sjæle måske sagtens kan lide at lade tankerne køre i en rum tid og så ikke ønsker at skulle tænde for pennen hver gang.

Konklusion

Kort fortalt er Logitech Crayon til dig, der ønsker et alternativ til Apples egen pencil, som er en anelse dyrere at købe, men det man skal være opmærksom på med Crayon er at den ikke har en trykfølsom spids og det kan derfor være en anelse sværere at lave detaljerede sketches og lignende. Den er dog utrolig nem at bruge, præcis og ligger rigtig fint i hånden.

Positivt

  • God form
  • Flot design
  • Præcis og behagelig at bruge
  • Pris ift. Apple Pencil

Negativt

  • Opladning via Lightning stikket
  • Ingen trykfølsom spids

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Logitech byder med deres Crayon pen et alternativ til Apples egen pencil, når det handler om at skrive på din iPad, som Crayon altså er kompatibel med. Vi har taget noter og tegnet i flæng for at bringe denne vurdering af Logitech Crayon. Hvad er...Test: Logitech Crayon pen til iPad