fredag, december 27, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Kaspersky Internet Security 17

Test: Kaspersky Internet Security 17

Internettet er blevet både et samlingspunkt, informationsmedie, handelssted og meget mere henover tiden. Der er mange af os, som nærmest føler en vis grad af afhængighed til dette netværk, men samtidigt er vi måske ikke klar over at alt, hvad vi foretager os på det vide net, rent faktisk på den ene eller den anden måde logres og spores. Derudover er der desværre også nogle, som vil udnytte folks naive tilgang til det digitale medie til deres fordel på den ene eller den anden måde. Med Kaspersky Internet Security 17 så får man angiveligt en dækning hele vejen rundt og vi har testet, hvad det er man får for en sådan betalt service, der holder øje med en når man færdes ude på internettet.

Egenskaber og indhold

Man skal tænke på at det i dag ikke længere blot er tilstrækkeligt at være beskyttet mod ondsindet software i form af virus, som kan have til formål at enten inficere ens maskine med malware, overtage styringen af nogle dele så den kan bruge stil DDOS angreb eller lignende. Truslerne på internettet er blevet langt mere komplicerede og kan i værste fald også koste penge for de uheldigst ramte.

2016-10-03-07_31_19-kaspersky-internet-security

Eksempler på scenarier, hvor det kan komme til at koste en bruger penge er fx hvis ens dankortoplysninger bliver overvåget på et inficeret website, eller man kommer til at installere noget ransomware, som gør at hackerens software tager ens computers data til gidsel og krypterer det med en kode, hvorefter man skal betale penge for at få nøglen til denne kode, som kan være nærmest umulig at bryde ellers.

2016-10-08-21_00_36-kaspersky-internet-security

Mange af os har endvidere adskillige enheder i hjemmet med forskellige operativsystemer, og selvom det længe har været troet at Apples enheder er umulige at få virus på, så er det en gammel skrøne man skal til at komme over og stærkt overveje at installere noget beskyttende software på sin Mac.

Kaspersky Internet Security 17 byder på en lang vifte af beskyttende lag til hele internetbrugeroplevelsen. Det vil sige at foruden at man har den “basale” antivirus, så beskytter Kaspersky Internet Security 17 også dine personlige oplysninger, dine penge, dine børn og det i en samlet løsning.

2016-10-08-21_04_06-kaspersky-internet-security

Ens privatliv er vigtig og især i dag, hvor man har en stigende fokus på at store virksomheder, som har ens data også flittigt bruger dem til målrettet markedsføring. Man kan beskytte sine personlige informationer med Kaspersky Internet Security 17 og man kan også styre graden af denne beskyttelse, hvis man føler sig fortrøstningsfuld nok med det.

2016-10-12-19_49_49-kaspersky-internet-security

Installation og opsætning

Under selve installationsprocessen bliver man ligeledes introduceret til de elementer man er ved at sætte op med Kaspersky Internet Security 17 og selvom man ikke kan vælge dem fra ved installationen kan man jo læse den korte forklaring, som i øvrigt også er tilgængelig på dansk, for at man kan blive klogere og måske sågar lære noget om de internetfarer der lurer derude.

Man skal ikke foretage sig meget andet end at klikke næste nogle gange til softwaren er installeret. Til sidst har man mulighed for at oprette sin helt egen Kaspersky konto, således at man kan tilknytte den installerede softwarepakke til en bruger og på denne måde altid have adgang til softwaren, selvom man skulle have mistet sin nøgle eller computer.

2016-10-08-21_00_08-kaspersky-internet-security

Efter installationen bliver man så præsenteret for Kaspersky Internet Security 17s basale funktioner i oversigtsform og herfra kan man så tilgå de elementer man har til sigte at justere på. Skulle det være at lave en basal scanning, fordi man har en mistanke om at computeren kunne være inficeret af virus eller andet. Det er dog en feature som Kaspersky Internet Security 17 foretager per automatik i regulær basis, hvis ikke man slår denne funktionalitet fra. Desuden scanner Kaspersky Internet Security 17 alle nytilkomne filer uagtet om de er blevet downloadet eller en ekstern harddisk er blevet tilsluttet.

2016-10-08-21_03_19-kaspersky-internet-security

Brugeroplevelse

Første gang jeg skulle starte en applikation op som brugte mit webcam efter at have installeret Kaspersky Internet Security 17 blev jeg lettere overrasket, idet der poppede en besked op, som gjorde mig opmærksom på at nu var der et program, som forsøgte at tilgå mit kamera. Nogenlunde det samme scenarie udspillede sig når jeg skulle indtaste mit password i min browser, og her dukkede en besked blot op og sagde at det var sikkert at indtaste denne for siden var blevet checket af Kaspersky Internet Security 17.

2016-10-03-07_31_57-kaspersky-internet-security

Ovennævnte features er heldigvis noget man kan slå fra, for det er måske ikke alle, der ønsker disse adviseringer og features. Jeg føler i virkeligheden ikke at jeg er en paranoid type, men i medierne hører man ofte om at sikkerhedseksperter på internetområdet udtaler sig om at webcams ikke nødvendigvis ikke udspionerer os selv når vi ikke ved det. Nogle kan måske også huske at Mark Zuckerberg, facebook-stifteren, har et billede af sig selv, hvor man kan se en computer i baggrunden bag ham have et klistermærke over webcammet. Noget må der jo så være om snakken og derfor synes jeg det er rart at Kaspersky Internet Security 17 adviserer mig om alle de ting der sker, som jeg måske ikke er bevidst omkring.

2016-10-03-07_32_15-kaspersky-internet-security

Forældrekontrol er den feature af Kaspersky Internet Security 17, som skal gøre brugeren i stand til at beskytte deres børn fra uhensigtsmæssigheder og farlige hjemmesider, der kan volde både dem og computeren skade.

2016-10-03-07_32_27-kaspersky-internet-security

Man har naturligvis en del kontrol over de ting som er aktive i Kaspersky Internet Security 17 og man har muligvis lært af den kritik brugerne retter mod andre af sådanne beskyttende løsninger, hvor en deaktivering af en feature giver advarselsbeskeder konstant til man får dem aktiveret igen. Det er ikke tilfældet med Kaspersky Internet Security 17, som antager at brugeren er en voksen person, der kan tage en beslutning om, hvilke features denne har brug for og hvilke er overflødige.

Antivirusprogrammer har tidligere været årsag til ydelsesnedsættelse på ens computer, især når de laver scanninger i tide og utide, men denne problematik oplevede jeg ikke under den tid jeg anvendte Kaspersky Internet Security 17. Det hører dog også til featurelisten som et punkt og softwarepakken er dermed optimeret til større effektivitet uden at genere brugeren.

Konklusion

Kaspersky Internet Security 17 gør det en moderne sikkerhedssoftware bør gøre og det er at beskytte brugeren, men ellers holde sig i baggrunden. Naturligvis er der nogle situationer, hvor det er ok at den hopper frem, såsom at fortælle at man nu eksempelvis er i fare, har bevæget sig ind på en usikker hjemmeside eller at ens webcam er aktiveret af et eller andet program. Jeg oplevede at min computer blev en smule sløvere under scanninger, men det var ikke så voldsomt at jeg ikke kunne arbejde uhindret videre og det så ud som om at Kaspersky Internet Security 17 suspenderede scanninger når jeg kørte spil og fuldskærmsprogrammer, så ydelsen i disse kunne optimeres. Det er svært at vurdere, hvorvidt Kaspersky Internet Security 17 beskyttede mig mod alt, for det er først når det går galt at man opdager sikkerhedshuller, men udover sikkerheden så er det også vigtigt at man føler en software er nem og overskuelig og det må det siges at være.

2016-10-08-21_03_34-kaspersky-internet-security

Pris og tilgængelighed

Set til priser fra 299,-

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Opsætning og brug
Design
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Internettet er blevet både et samlingspunkt, informationsmedie, handelssted og meget mere henover tiden. Der er mange af os, som nærmest føler en vis grad af afhængighed til dette netværk, men samtidigt er vi måske ikke klar over at alt, hvad vi foretager os på...Test: Kaspersky Internet Security 17