søndag, november 17, 2024
ForsideAnmeldelserTest: JBL Clip 4 højtaler

Test: JBL Clip 4 højtaler

Vi har været udstyret med den seneste højtaler i JBLs Clip serie og haft den med på tur for at bringe dig vores vurdering af dens evner og om den giver mening at kigge nærmere på.

Hvad er der i æsken?

Både selve æsken og indholdet er beskedent. Det er i tråd med det som JBL fortalte os på et møde sidste år og det er at de har forhøjet fokus på miljørigtige løsninger og indpakningerne er noget af det de har valgt at fokusere på. Så i den ret kompakte æske finder man blot Clip 4 højtaleren, et kort USB-A til USB-C ladekabel og de obligatoriske papirer.

Design

JBL Clip 4 fås i ni forskellige farvekombinationer, hvoraf vi har fået en af dem med nærmest mindst iøjefaldende udtryk. Der er altså en del at vælge mellem og der burde være noget for enhver smag. Fælles for dem er dog at de er udtryksfulde, så selv vores blå har lidt forskellige nuancer og materialer, så den absolut ikke ser kedelig ud.

Højtaleren ligner lidt en hængelås og det er der også en grund til for designet er lavet med det formål at man kan hænge højtaleren fast til en taske eller andet, så den nemmere kan tages med på farten eller hænges et sted for at afspille musik takket være karabinhagen. Hagen i toppen har en flip, så du nemt kan hænge Clip 4 omkring en strop eksempelvis.

På fronten har JBL Clip 4 tre relativt store knapper at gøre godt med. Disse er udformet som ikonerne for deres funktion og de er kvag størrelse nemme at ramme og trykke på. Du kan derigennem styre musikken på farten.

På undersiden finder du to yderligere knapper, hvor den ene er til at tænde og slukke med, mens den anden er til at koble Bluetooth enheder til Clip 4. Der er på undersiden lidt ekstra af den samme gummi, som tasterne er lavet af. Denne gummi sørger for at højtaleren bliver på plads, hvis du skulle stille den på en skridsikker overflade eller et bord.

Mens kanten er metallisk og robust, så er det øvrige materiale af et slags stof og hele kombinationen gør at JBL Clip 4 står ganske flot og virker utroligt lækkert udført. Til trods for dette, så er der altså tale om en højtaler, der er IP67 rated og det betyder reelt at du kan bruge den udenfor i al slags vejr uden at være nervøs. Faktisk kan den tåle at komme helt under vand uden at tage skade.

bare rolig den kan tåle det

Funktionalitet

JBL Clip 4 virker med Bluetooth enheder og kræver ikke lang tid at blive sat op. Den er dog ikke understøttet af JBLs app funktion Partyboost, så du kan ikke udvide festen ved at have flere Clip 4 til at spille sammen om den samme lyd.

Selvom den manglende Partyboost kan være lidt skuffende for dem, der kender JBL og deres øvrige lineup med denne funktionalitet, så er det faktisk temmelig meget lyd at den lille sag på 5 Watt kan klare. Jeg var positivt overrasket over at jeg kunne spille så højt at vi i stuen sagtens kunne nøjes med at have den spillende selv til en større forsamling af gæster. Det skal dog siges at vores stue ikke er verdens største, men alligevel var lydniveauet imponerende.

Lydkvaliteten er ikke den der har lidt for at JBL Clip 4 skal kunne spille højt for også denne var helt på niveau med det jeg selv kender JBL for. Der er tale om god lyd og hele vejen rundt får man rigeligt med detaljegrad, så der er både diskant og bass og musikken lyder ganske fortrinlig.

Gummibelægningen på undersiden af JBL Clip 4 sørger i øvrigt for at højtaleren ikke ryster eller overfører lyd til den overflade den hviler på mens den spiller. En smule af lyd forsvinder alligevel når der bliver spillet udenfor, men efter min vurdering kan Clip 4 sagtens spille udenfor også.

Du kan ikke bruge Clip 4 til samtaler, da der ikke er en mikrofon indbygget i enheden, men det er en mangel jeg egentlig ikke tillægger stor værdi, da det ikke er en funktion jeg ser så mange anvende med denne type af højtaler.

Som det fremgår af navnet så er Clip 4 ikke den første i sin serie. Forgængeren Clip 3 har et væsentligt anderledes design, hvor jeg synes denne nye er en del flottere, men det er jo naturligvis en smagssag. Det du dog vil savne i Clip 4 er en aux-indgang, som Clip 3 altså har, men kan du leve uden, så har Clip 4 altså rigeligt at byde på.

Konklusion

JBL Clip 4 er egentlig ret simpel. Der er tale om en mobil højtaler, der er lavet så den er nem at have med rundt. Den har store knapper så du nemt kan styre den og så spiller den rigtig god lyd. Mere er der ikke i det, men denne simplicitet er måske også, hvad der gør den så lækker. Synes ikke der er meget at sætte en finger på ved Clip 4 andet end at feature-listen er kort og man har hverken kabel-mulighed eller mikrofon. Det den dog gør, gør den til gengæld til UG og kan klart anbefales som en rejsepartner for enhver.

Positivt

  • Praktisk design
  • Krog til at hænge højtaleren op med
  • Kan spille godt og højt
  • Flot
  • Vand og støvafvisende

Negativt

  • Ingen kabelforbindelsesmulighed (kun Bluetooth)

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har været udstyret med den seneste højtaler i JBLs Clip serie og haft den med på tur for at bringe dig vores vurdering af dens evner og om den giver mening at kigge nærmere på. Hvad er der i æsken? Både selve æsken og indholdet...Test: JBL Clip 4 højtaler