mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: HP Z640 WorkStation

Test: HP Z640 WorkStation

Hvis man kræver lidt mere kræft og generelt mere fleksibilitet i en professionel computer er det nødvendigt med en såkaldt workstation, der er bygget til krævende opgaver og certificeret til visse ydelsesbehov. HP Z640 er HPs svar på et sådant kraftværk og vi har fået lov at kigge nærmere på, hvordan en sådan ter sig og hvordan den er at arbejde med.

Specifikationer

En Workstation som HP Z640 bestykkes hovedsageligt efter brugerens ønsker og behov, mens nogle skal bruge mest processorkraft skal andre benytte dem til mere visuelt krævende opgaver osv. Vores udgave var et ægte monster og bestykket som følger:

  • Intel Xeon E5-2650 v3 10 Core 2,3 GHz processor
  • 32 GB DDR4 RAM ( 8 x 4 GB)
  • NVIDIA Quadro K2200 grafikkort med 4 GB GDDR5 videohukommelse
  • 512 GB PCIe M.2 SSD
  • DVD-brænder
  • Kortlæser
  • Kablet tastatur og mus

Forneden kan du se rapporten fra CPU-Z, som viser lidt flere detaljer om indholdet af denne HP Z640 Workstation:

//media.ereviews.dk/#!album-196

Design

Man forestiller sig straks at et kraftværk af en computer, som hovedsageligt skal stå under skrivebordet på et kontor eller andet sted og blot være funktionsdygtig i henhold til behovet, ikke vil være den kønneste at kigge på. Faktisk blev jeg positivt overrasket over HP Z640s ydre, som i siderne er nærmest som mørkt, børstet titanium og fronten med riller, der ganske vist er udført i plastik, men føles utrolig robuste. Det er på ingen måde en skønhed, men en diskret løsning, som man nemt kan overse i det store billede.

i_s01_z640_hero_tcm245_2169114_tcm245_1866712_tcm245-2169114

Eftersom der med HP Z640 er tale om et professionelt produkt er den designet således at dens indre komponenter er relativt nemme at tilgå. Sidepanelet kan man tage af med en hånd og uden brug af værktøj, hvorefter alle komponenter, der kan skiftes hurtigt er markeret med grønt og kræver ligeledes ingen værktøj at få ud. Strømforsyningen er eksempelvis én af disse komponenter man kan skifte ud enten hvis den går i stykker eller man generelt opgraderer maskinen så den kræver flere Watt for at køre optimalt.

20160524_183134605_iOS

Apropos håndtering er HP Z640 ligeledes udstyret med et håndtag bag på og fronten er designet således at kabinettet agerer som et håndtag også, så man nemt kan transportere sin HP Z640 rundt efter behov. Det er disse små, men vigtige, detaljer, der i deres samlede helhed gør HP Z640 til en gennemtænkt professionel maskine man som bruger kan få glæde af da den er nem at håndtere, opgradere og vedligeholde.

20160524_183112649_iOS

Funktionalitet

Ydelsen som sådan vil der ikke blive kommet nærmere ind på med HP Z640, simpelthen fordi der er tale om et professionelt behov, hvor sammensætning af hardware

Med den indmad denne HP Z640 er bestykket med er det naturligvis ikke overraskende at den yder ganske fortrinligt og jeg har ikke været i stand til at få den til at hikke endnu. Den kører ganske enkelt som smurt derudaf og så er den samtidigt utrolig stille når den blot kører. Ganske vist kommer der lidt mere gang i blæserne når maskinen bliver presset, men ikke til en så høj grad at det ikke er til at overkomme.

Som tidligere nævnt er det relativt hurtigt at opgradere HP Z640 med fornødne opgraderinger i form af mere RAM eller sågar en ekstra CPU. Det er ganske enkelt designet således at man kan addere en ekstra CPU, hvis man skulle have behov til dette og der er plads til op til 8 RAM slots, hvis opgaverne er mere hukommelseskrævende.

20160524_183231689_iOS

HP Remote Graphics Software

Vores HP Z640 testmaskine er udstyret med et kraftigt grafikkort, NVIDIA Quadro K2200, som er en serie til professionelt brug og er beregnet til vektor-grafik, hvilket skiller sig ud fra de mere gængse gaming grafikkort ved at være bygget til en anden type af opgaver end pixel-grafik. Dermed ikke sagt at NVIDIA Quadro K2200 vil performe skidt til enkelte spil, men da det ikke er hvad det er bygget til vil det være et godt GeForce grafikkort underlegent og samtidigt forventeligt koste mere. Til gengæld er vektor-grafik mere udbredt i den professionelle verden, hvor HP Z640 er tiltænkt.

Med sin regne- og grafik-kraft kan man sågar anvende HP Z640 til at dele af sin formået via HP Remote Graphics Software, som lader brugeren dele sin grafiske ydelse med andre brugere over netværket, således at disse brugere kan benytte maskiner med lavere ydelseskapacitet til at udføre mere krævende opgaver, når de eksempelvis er på farten eller blot ude på en byggeplads.

z640_gallery_img2_tcm245_2163752_tcm245_1866709_tcm245-2163752

HP Performance Advisor

En anden software, som HP Z640 er født med, som stedfæster det professionelle miljø denne maskine er tiltænkt er HP Performance Advisor. Nogle brugere er så at sige blot eksperter i deres arbejde og ønsker ikke at kunne forstå det tekniske bag en computer eller hvordan en sådan virker. HP Performance Advisor er et værktøj bygget ind i HP Z640 til disse brugere der ved hvilke programmer de bruger oftest og ønsker mest muligt potentiale ud af disse. HP Performance Advisor scanner systemet for kendt software og analyserer sig frem til hvilke indstillinger man bør sætte op for at få mest muligt ud af sin maskine. Efter min mening et ganske nyttigt værktøj, der udnytter maskinens kraft og man som bruger får den absolutte performance skræddersyet til ens arbejde.

//media.ereviews.dk/#!album-197

Konklusion

HP Z640 er en professionel maskine hele vejen rundt. Selv fra de enkelte komponenter man finder i den standard til den måde maskinen er designet på. Designet gør at den er nem at håndtere, opgradere og servicere, hvilket alt sammen er vigtige parametre i den professionelle sektor, hvor nedetid kan koste mange penge. Selv softwaren er præget af denne professionelle tilgang, hvor man med eksempelvis Performance Advisor kan få tips til at optimere ydelsen i ens HP Z640 til at yde netop til de applikationer man arbejder med uden at man selv skal gøre sig til hardware-ekspert. Ydelse og pris følges nogenlunde ad i dette segment, men man skal hverken prismæssigt, designmæssigt eller komponentmæssigt regne med at HP Z640 er en maskine man ser i hjemmet. Der er tale om en fuldblods worker og dette gør den til gengæld rigtig godt.

Bemærk venligst at prisen på vores eksemplar ikke var muligt at fastsætte da man skal tage i betragtning hver enkelt delkomponent, mens vores rating er baseret på lignende prissætninger og opsætninger.

Pris og tilgængelighed

Priser fra ca. 15000,- alt efter konfiguration.

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis man kræver lidt mere kræft og generelt mere fleksibilitet i en professionel computer er det nødvendigt med en såkaldt workstation, der er bygget til krævende opgaver og certificeret til visse ydelsesbehov. HP Z640 er HPs svar på et sådant kraftværk og vi har...Test: HP Z640 WorkStation