fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Creative T50 Wireless 2.0 trådløse højtalere

Test: Creative T50 Wireless 2.0 trådløse højtalere

fea_1

At Creative er i konstant videreudvikling beviser de med Creative T50 Wireless, som er erstatningen for det populære T40 sæt og er et 2.0 sæt af højtalere med en masse features tilpasset nutidens behov. Med Creative T50 er der tale om et højtalersæt til computeren i høj kvalitet, hvor man ikke har en separat subwoofer, men alt er bygget ind.

Hvad er der i æsken?

Hvis man har handlet 2.0 højtalersæt førhen, så vil man blive en smule overrasket over størrelsen på kassen af Creative T50, men ud over at gemme på de to højtalere er der også en RCA til 3.5mm adapter, strømadapter med kabel, bredere fødder og en manual.

Design

Som allerede indikeret med angivelse af kassens størrelse, så er Creative T50 ikke et kompakt skrivebordssæt man nemt rykker rundt med. Selvom jeg var forberedt på højtalerenes højde, blev jeg overrasket over, hvor dybt bagud de gik. De er dog relativt lette at håndtere, da de ikke vejer ligeså meget som man kunne få et indtryk af ved at kigge på dem. Set fra siden ligner det to halmåner idet de ovalt går bagud og i toppen har de huller, mens bagsiden er ren.

Den højre højtaler i Creative T50 sættet er den styrende enhed og på denne finder man bagtil tilslutningsmulighederne i form af strøm, lyd og videre deling til venstre højtaler, som altså forbindes med kabel. På fronten har man tre drejeknapper til hhv. bass, treble og volumen samt tænd/sluk og bluetooth knapperne. Imellem de sidstnævnte to knapper er der desuden 3.5mm indgang til hovedtelefoner. Creative T50 understøtter også forbindelse gennem NFC for kompatible enheder og det receptive område finder man i toppen af den højre højtaler.

Begge højtalere er med tre lyddrivere, hvilket er en trend startet med forgængeren T40. Disse er ikke dækket til og de er efter min mening med til at give højtaleren et iøjenfaldende design, der dog ikke går for vidt, for efter min mening er Creative T50 med sin piano-sorte overflade og drejeknapperne i aluminiumsfarve ganske elegante at kigge på og pynter fint på et skrivebord trods deres størrelse.

Funktionalitet

Creative T50 er et trådløst sæt højtalere i den forstand at de forbinder gennem Bluetooth, hvilket naturligvis har sine fordele og ulemper. Fordelen er at man slipper for forskellige adaptere når den skal sluttes til, men samtidigt er der med Bluetooth ofte en kort forsinkelse i lyden, hvilket musikelskere ikke vil ligge så mærke til for det betyder blot at en sang afspiller lidt senere og så er det ude af verden, men det er ikke så velegnet til gamere, der benytter lyd til orientering om fjender og meget andet. Med Creative T50 var der en sådan delay-oplevelse på Bluetooth-forbindelsen og det gjorde dem altså ikke velegnede til gaming med mindre jeg tilsluttede dem computeren med det medfølgende 3.5mm jackstick, hvilket jeg ikke havde noget imod da min stationære har masser af tilslutningsmuligheder. Herefter kunne jeg anvende den trådløse forbindelse til at slutte min mobiltelefon til når jeg ønskede lidt musik. Det fedeste var faktisk at den kablede og trådløse forbindelse til Creative T50 ikke udelukkede hinanden og jeg kunne lytte til musik fra telefonen mens jeg arbejdede på computeren eksempelvis.pdt_22128.2.png

Den lydmæssige sfære, som Creative T50 bringer med sig er dog ganske enestående af et PC-højtalersæt at være. Den er med til at glemme størrelsen på dem og være glad for det de er, nemlig et godt klingende sæt højtalere man kan få massevis af glæde af, hvis man går op i musik. Selv over Bluetooth er lydkvaliteten bibeholdt takket være aptX-codecen. De tre drivere sørger for at man får en velafbalanceret og nuanceret lyd uagtet hvilken musikgenre man smider efter den. Bassen er dog den jeg forventede mig mest af grundet Creative T50s størrelse, og her bliver man en smule skuffet, hvis denne del af lydspektrummet er af ypperste vigtighed for trods design og BasXport™ så efterlades man med et ønske om mere end jeg har kunne få Creative T50 til at tilbyde.

Konklusion

Når alt kommer til alt så er Creative T50 et fantastisk klingende sæt højtalere, hvor nogle nok vil komme til at savne lidt bass, men hvor lyden ellers er ganske velafbalanceret og god. Det står flot på skrivebordet takket være designet, selvom det fylder en stor del. Creative T50 føles veludført og de forskellige funktioner virker lækkert kombineret og med fantastisk klar lydkvalitet, men til prisen må jeg ærligt erkende at have forventet en smule mere bass.

[checklist]

  • Lydkvalitet
  • Bluetooth og analog spiller sammen
  • Design

[/checklist]
[badlist]

  • Bass
  • Pris

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 1.259,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

At Creative er i konstant videreudvikling beviser de med Creative T50 Wireless, som er erstatningen for det populære T40 sæt og er et 2.0 sæt af højtalere med en masse features tilpasset nutidens behov. Med Creative T50 er der tale om et højtalersæt til...Test: Creative T50 Wireless 2.0 trådløse højtalere