søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserComputer tilbehørTest: Creative Sound BlasterX Kratos S5 PC højtalere

Test: Creative Sound BlasterX Kratos S5 PC højtalere

Creative bringer endnu et produkt til bordet, der er gearet mod gameren og er med RGB-belysning for at gøre det hele dét mere moderne. Der er tale om Sound BlasterX Kratos S5, som er et 2.1 højtalersystem med Aurora Reactive lightning system og angiveligt med enestående lyd. Det har vi fået lov at få fingrene i og deraf vores vurdering af det, som du kan læse med om her.

Hvad er der i æsken?

Den semi-tunge kasse er der ikke meget at skrive om og selve udpakningsprocessen er også ganske lige til. Indholdet er dog knap så beskedent og består af følgende:

  • 2 x Sound BlasterX Kratos S5 satellitter
  • 1 x Sound BlasterX Kratos S5 subwoofer med kablet lydstyrkekontrol
  • 1 x micro USB-kabel på 1,8 meter
  • 1 x strømkabel
  • 1 folder om garanti og teknisk support
  • 1 introduktionsvejledning
  • 1 folder om sikkerhed og lovgivning

Design

Den umiddelbare look and feel af Sound BlasterX Kratos S5 når man har fået den op af æsken er ganske god. Man har med det samme følelsen af at man har med kvalitet at gøre og alle komponenterne føles robuste. Satellitterne føles en smule lette, men om det også betyder at de ikke kan spille kraftigt nok må vi længere ned til selve den funktionelle del af testen for at finde ud af.

Forenklet set består Sound BlasterX Kratos S5 af fire dele. Den største af disse er selve subwooferen, hvorpå de andre komponenter også sluttes til, så fordelingen af signaler og justeringer går igennem denne. Satellitterne forbindes enkeltvis til subwooferen og selve fjernbetjening er monteret fast til denne uden at man kan tage den af.

Subwooferen står på fire fødder for at løfte den op fra gulvet, idet selve driveren peger nedad, hvilket ikke er unormalt, tværtimod.

Sound BlasterX Kratos S5 er designet i en tid, hvor alting naturligvis skal kunne lyse i alle regnbuens farver. Det kan argumenteres at det har taget en smule overhånd, men man kan ikke bebrejde de brugere, som ønsker at kunne give deres enheder et personligt touch og lade det hele lyse op i ens yndlingsfarver. Det samme kan man altså gøre med Sound BlasterX Kratos S5, hvor satellitterne har en LED-string på fronten, som kan have forskellige farver og effekter til at lyse.

Det overordnede design af Sound BlasterX Kratos S5 er sort, men der er en lille krølle derpå. Selve satellithøjtalerne følger som nævnt den seneste trend og giver mulighed for RGB-belysning. Belysningen kan justeres i alle regnbuens farver og ud af boksen er der nogle forudindstillede profiler til denne belysning, som man kan skifte mellem på selve subwooferen. Hvorvidt placeringen af denne knap er helt så gennemtænkt kan man naturligvis have delte meninger omkring. Personligt placerer jeg subwooferen udenfor rækkevidde, så enhver knap på denne giver ikke så meget mening for mig. RGB-belysningen kan dog også styres via softwaren og det kommer vi nærmere ind på lidt senere.

En anden knap, som også er at finde på selve subwooferen er knappen til justering af mængden af bass man ønsker i sin musik eller spil. Denne giver mere mening at placere her, idet de fleste brugere forventeligt ikke vil pille ved denne så ofte, men kunne man placere den et andet og mere tilgængeligt sted havde jeg ikke haft noget imod dette.

Apropos placering af subwoofer, så skal man være opmærksom på at kablerne til satellitterne ikke er særligt lange, hvorfor jeg selv havde lidt udfordringer med placering, idet mit skrivebord er temmelig stort og desuden kan det hæves og sænkes. Placering af subwoofer ovenpå skrivebordet giver ingen mening synes jeg.

Satellitterne fylder i øvrigt en del på skrivebordet så man skal have fundet plads til dem. Om de spiller så denne størrelse er retfærdiggjort vil vi kigge nærmere på i et senere afsnit her på siden, men det ændrer ikke ved det faktum at man skal bruge en del ledig plads omkring sin skærm. Satellitterne har ikke indbygget funktionalitet til at man kan hænge dem op på væggen, men med lidt snilde er dette naturligvis en mulighed. Personligt skulle jeg dog operere med dem på mit skrivebord og her blev pladsen trang syntes jeg.

Funktionalitet

Idet et sådant sæt højtalere hovedsageligt står fremme for offentlige skue, da lyden skal komme igennem klart og tydeligt er det naturligvis vigtigt med et fedt design. Derfor er ovenstående segment for nogle uhyre vigtigt, men det ændrer ikke ved at det nok for de fleste er mindst ligeså vigtigt, hvis ikke langt vigtigere, hvordan det hele spiller.

Vi skal i de kommende afsnit kigge nærmere på, hvordan Sound BlasterX Kratos S5 er at anvende, hvordan det spiller og hvor meget man kan tilpasse det.

Det er rart at man har en kontroller lige ved hånden, som man kan styre sin lyd gennem og også tilslutte headset og mikrofon til. Dog synes jeg at den “fjernbetjening” man har på Sound BlasterX Kratos S5 godt kunne have lidt bedre indikation af hvor ens volumen var. Derudover havde det bestemt ikke voldt nogen skade, hvis den havde lidt flere funktioner at gøre godt med, såsom LED-styring eller balance mellem game og chat lydene.

Lydkvalitet

Creative praler af at Sound BlasterX Kratos S5 er i toppen af sin klasse for denne type af systemer og dette skal man holde op imod adskillige parametre efter min mening, førend man kan sige sig enig eller ej. Hvis man sammenligner Sound BlasterX Kratos S5 med et Hi-Fi anlæg, så er der en smule lang vej op til, men det skal nævnes at Sound BlasterX Kratos S5 kan erhverves for under tusind kroner på skrivende tidspunkt.

Når det så er sagt, så vil jeg nævne at Sound BlasterX Kratos S5 spiller ganske fortrinligt til prisen. I først omgang smed jeg noget musik efter den. For at være mere nøjagtig smed jeg min test-spilleliste efter højtalerne for her har jeg lavet en blanding af rock, metal, pop, klassisk og ellers lidt af hvert, for at lytte efter udfald eller steder, hvor jeg synes at Sound BlasterX Kratos S5 ikke performer efter hensigten. Det var “desværre” ikke til at spotte. Måske er jeg ikke verdens største audiofil, men jeg går op i at den musik jeg kender og elsker også bliver gengivet ordentligt og det synes jeg at Sound BlasterX Kratos S5 formåede ganske godt. Jeg synes ikke jeg manglede dybde eller nuance i lyden på nogen måde. Man skal til musikken ganske enkelt holde sig fra alle mulige tilpasninger af lyden, som jeg kommer nærmere ind på, men hvis man spiller musikken helt rent, så får man en kvalitetsfuld lyd ud af Sound BlasterX Kratos S5 højtalersættet.

Der er både detaljer i Für Elise, såvel som i Psychedelic Pill, om end jeg ikke kan sige at jeg er besynderligt overrasket, idet Creative næsten altid har leveret god lyd til mig. Til prisen må det dog siges at være ganske godt.

Sound BlasterX Kratos S5 kan i øvrigt spille rigtig højt. Her snyder deres vægt lidt og man forventer at de slet ikke kan spille særlig højt, men de er fint i stand til at spille en mindre eller mellemstor stue op til fest.

Software

For at udnytte Sound BlasterX Kratos S5 til det fulde og åbne op for lidt mere specielle funktioner anbefales det at man installerer softwaren, BlasterX Acoustic Engine Pro. Denne softwarepakke gør det muligt at indstille lyden for både højtalerne, men også for det headset man måtte have sluttet til fjernbetjeningen til at bruge.

//media.ereviews.dk/#!album-263

Det vil sige man kan tilpasse mikrofonen og forvrænge lyden på denne, så man lyder anderledes overfor sine medspillere. Jeg skal hilse og sige at det ikke er alle, som synes det er lige sjovt, men hvis man enten vil have noget sjov eller bare skjule sin rigtige stemme fra fremmede er det en fin gimmick.

Det er også igennem softwaren at man kan aktivere og tilpasse lydsfæren, således at denne fokuserer på de lyde, som er vigtige i FPS eller en anden genre. Dette kan give dig som spiller fordel, idet du eksempelvis nemmere vil have ved at høre fodspor end andre omkring dig.

Gaming og surround

Der er mange indstillingsmuligheder med forskellige profiler til forskellige spil som nævnt. Jeg har ikke mulighed for at vurdere, hvad der er god lyd i MOBA spil, da jeg ikke spiller nær seriøst nok, men i skydespil kan jeg godt mærke at spillet bliver mere medrivende og intenst ved den rette profil. Man skal dog huske at denne profil ændrer ved den måde som spiludvikleren har tiltænkt man skal nyde spillet, så det kan godt være man misser nogle detaljer og giver afkald på disse for at drage nytte af de fordele som Creative mener at give.

Det er også i spil, eller film, at det giver mening at aktivere den surround-funktionalitet som Sound BlasterX Kratos S5 gør mulig. Til at starte med var jeg skeptisk, idet jeg ikke kunne forestille mig at to højtalere, der hver pegede deres vej skulle kunne give mig en fornemmelse af ægte surround. Det er heller ikke sådan at Sound BlasterX Kratos S5 på magisk vis formår at gøre dette, det ville simpelthen være for meget at forlange og forvente af et 2.1 system, men det giver overraskende nok en smule mere dybde og retningsfornemmelse end almindelige højtalersæt af samme type gør det. Det var jeg alligevel en smule overrasket over, selvom det ikke er meget og man skal lytte efter det.

Konklusion

Hvis man har pladsen til dette sæt, så bør man også ynde sig at give det plads på ens skrivebord. Om man vil benytte sig af belysningseffekterne er naturligvis helt op til en selv og jeg ville personligt gøre det at jeg slukker for det med det samme. Ikke fordi belysningen er dårligt lavet på Sound BlasterX Kratos S5, tværtimod så lyser det godt og klart med en del effekter som option, men fordi jeg ikke synes det helt hører hjemme at mine højtalere skal kunne lyse.

Lydmæssigt er der nærmest intet at belemre Sound BlasterX Kratos S5 for, idet dette sæt spiller rigtig godt uanset musik-genre eller spiltype. Man skal ikke gøre sig de store forvenntinger til surround-funktionaliteten, men det er vel også et eller andet sted at forvente. Det giver ganske vidst en effekt, men det er ikke nok til at få mig op af stolen dog.

Kort sagt, så spiller Sound BlasterX Kratos S5 rigtig godt til prisen og leverer en fantastisk spilleoplevelse med utrolig mange detaljer i lyden, hvor subwooferen sørger for at bragene gør at man føler sig en del af det hele.

 

[checklist]

  • God lyd
  • Enkelt design
  • Aurora-belysning (om man vil det eller ej)
  • Mangfoldig software

[/checklist]
[badlist]

  • Føles enkelte steder lidt for billig

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 954,-

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Creative bringer endnu et produkt til bordet, der er gearet mod gameren og er med RGB-belysning for at gøre det hele dét mere moderne. Der er tale om Sound BlasterX Kratos S5, som er et 2.1 højtalersystem med Aurora Reactive lightning system og angiveligt...Test: Creative Sound BlasterX Kratos S5 PC højtalere