fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Creative Live! Audio A3

Test: Creative Live! Audio A3

Leder du efter et lydkort, som kan det hele så du slipper for flere produkter koblet til din computer, så er det måske Creatives Live! Audio A3, der gemmer på svaret. Det er et USB-lydkort med XLR opkobling af flere kilder og en del indstillingsmuligheder. Vi har i hvert fald set nærmere på det her i testen.

Hvad er der i æsken?

Af et produkt i denne prisklasse, så havde jeg forventet mere af selve indpakningen. Jeg har dog også respekt for virksomheder, der gør mindre ud af boksen for at gøre mere ud af selve produktet og i samme omgang tænke på miljøet, selvom det sidstnævnte egentlig ikke er noget vi får at vide fra Creative. Jeg tænker bare at mindre indpakning må være lig med mindre belastning (umiddelbart, selvom jeg ved at verden er lidt mere nuanceret end dét).

Design

Sammenlignet med æsken, så er det produkt man tager ud ret lækkert udført og det er nok derfor jeg følte det nødvendigt at nævne i ovenstående. Creative Live! Audio A3 lydkortet føles nemlig ret robust og de knap 1 kg (890 gram) gør til at det ligger solidt på et bord eller hvor du placerer det.

Også knapperne, som der er en del af på toppen, føles ret gode, solide og med en tilpas god modstand i dem. De fleste knapper i toppen er drejelige, men du har også to du kan trykke på.

Den ene knap til direkte monitorering er ret fin i både størrelse og feel, men den anden knap, som er til for at mute den indkomne lyd er lidt for blød til min smag. Den bløde vandring gør at jeg ikke altid ved om jeg har trykket på den eller ej. Heldigvis lyser knappen rødt når den er aktiv, så det er til at finde ud af.

På fronten har Creative Live! Audio A3 to 1/4″ udgange til hovedtelefoner. Hvis du bruger et 3.5mm jackstik skal du derfor have en adapter. De to udgange er på hver sin side af midten, så man burde ikke kunne tage fejl af dem.

På bagsiden finder du to indgange til mikrofoner/instrumenter via XLR forbindelse, knap til at aktivere 48V og knapper til at skifte mellem om du indspiller via mikrofon eller instrument, input fra AUX via 3.5 mm jackstik og så et par balance/unbalance udgange bag på også. Derudover er der også USB-C tilslutningen, som du forbinder til din computer.

Enheden er sort og mat, hvilket egentlig er ganske flot, men det er en fedtfingermagnet uden lige. Det fremgår af billedet herunder at det kan være svært at holde Audio A3 rent for det er trods alt en enhed man forventer at røre ved.

Den sorte farve er brudt med streger på knapperne, så man ved, hvor meget man har skruet op/ned, men kontrasten i det sorte og hvide er efter min mening ikke kraftig, så uden lys på Audio A3 enheden kan det være svært at se de hvide tekster og streger.

Funktionalitet

Rent funktionelt så er Audio A3 ret godt bestykket med en masse porte. Ved første øjekast kan det undre at man har to indgange til mikrofon og to hovedtelefonudgange, men er man content creator eller laver lydindhold på anden vis, så giver det egentlig ganske fin mening.

Med to porte til mikrofoner og headsets kan man nemlig sidde to og tale samtidigt og uden at skulle flytte én mikrofon mellem hinanden. Det virker måske lidt overkill for den menige bruger, men det er netop formålet med Audio A3, altså at stille et værktøj til rådighed for nogle, der har brug for lidt mere fleksibilitet til når de skal lave indspilninger.

Der er ikke noget nødvendigt software involveret i processen, så du slutter bare Creative lydkortett til din computer og går i gang. Der medfølger kabel hertil og det går fra USB-C i selve kortet til USB-A til din computer. Det betyder at du nok skal bruge en adapter eller converter, hvis du som jeg arbejder på Mac.

Lydkvaliteten via Creative Audio A3 er ganske glimrende og du kan med det rette udstyr tilsluttet få en rigtig fin lydoplevelse for både afspilning og indspilning af lyd. Enheden både afspiller og indspiller med op til 24 bit nemlig og det giver en fantastisk lyd til dig, der vil have en kompromisløs mixer, der dog er til at betale.

Du kan naturligvis bruge den ved bare at have et headset sat til, så du har en alsidig enhed, der kan bruges til flere scenarier, såsom podcast indspilning, instrumentindspilning og bare afspilning af lyd og sågar også gaming. Der er mange muligheder, om end jeg selv havde haft det bedst med et 3.5 mm jackstik input til hovedtelefoner, da jeg tænker disse er mere udbredt for folk i denne prisklasse.

Det fede ved Audio A3 er at den har individuelle knapper til justering af lyden for de forskellige både input såvel som output. Jeg ville som nævnt ønske de var lidt bedre markeret så det var nemmere at kende forskellen på knapperne og se dem. Det gælder dog om at sørge for at der er lys i lokalet, så burde alt være godt.

Konklusion

Jeg startede egentlig med at nævne at indpakningen til Creative Audio A3 ikke levede op til det høje prisniveau på lydkortet. Jeg har valgt at lade den formulering stå, selvom jeg i min gennemgang af Audio A3s mange feature og kvaliteten af samme har konstateret at den er “billig” set i forhold til, hvad man får. Selv hvis man vælger Audio A3 bare for at have den som DAC og altså et lydkort til analoge hovedtelefoner, så har kvaliteten af lyden værdi i sig selv, men udover det får du altså en mixer, udgange til to hovedtelefoner, ind og udgang til telefon så du kan indspille på farten. Alt sammen i én og samme enhed, som ikke fylder alverden. Jeg ville nok personligt ikke slæbe den med på tur, men det er ikke fordi man ikke kan have den med i tasken. For podcastere, streamere, selv gamere og andre der laver noget med lyd, så er Audio A3 den komplette schweizer-kniv og så til en overkommelig pris.

Positivt

  • Mange funktioner
  • To hovedtelefonudgange
  • God og klar lyd
  • Nem opsætning og brug

Negativt

  • Mørkt design svær at se i mørke
  • Fedtfingermagnet

Pris og tilgængelighed

Set til 169 EUR på Creatives officielle hjemmeside.

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Leder du efter et lydkort, som kan det hele så du slipper for flere produkter koblet til din computer, så er det måske Creatives Live! Audio A3, der gemmer på svaret. Det er et USB-lydkort med XLR opkobling af flere kilder og en del...Test: Creative Live! Audio A3