søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Corsair H1500 Gaming 7.1 headset

Test: Corsair H1500 Gaming 7.1 headset

CG_H1500_01

Fra tidernes morgen at have været og stadig er kendte for at producere komponenter til PC, så er Corsair nu også med til at levere udstyret til gameren og i denne omgang skal vi kigge på deres kablede Corsair Gaming H1500 headset med virtuel 7.1 surround, store drivere og et fedt design. Gaming sektoren, især på dette segment, er yderst fyldt op med god konkurrence så lad os se nærmere på, hvordan dette headset klarer sig kontra mængden.

Hvad er der i æsken?

Den sort gule farvekombination er gennemgående på både æsken, men også på selve headsettet man tager op. Indholdet i den store æske, der er gennemsigtig i den ene side så man kan se ind til produktet og dets design, er dog ganske beskedent og indeholder ud over headsettet ikke andet end en manual.

Design

Corsair Gaming H1500 er et ret stort headset, som fylder en del i hænderne, men alligevel føles den hverken tung eller klodset. Størrelsen skyldes delvist de 50mm store lyddrivere, men også at toppen er en tyk og lækker hovedpude , der er blød på begge sider. Hovedpuden er af kunstlæder og i en sort/gul farvekombination, som også er de farver der gør sig gældende på resten af headsettet. Indersiden af ørebøfferne er gul samtidigt med at der er en gul ring omkring dem.

De 50mm store lyddrivere er omsluttet af stofspuder, der går over ørerne, hvilket også er det som jeg personligt foretrækker i et headset jeg skal bruge adskillige timer ad gangen, idet varmeudviklingen er mindre og huden nemmere kan ånde. For mit eget vedkommende er stof klart at foretrække, med mindre andet er lavet så åndbart at det ikke kommer til at genere mig. Generelt set er Corsair H1500 dejligt komfortable at have på hovedet og vigtigst af alt mens man spiller lange sessioner ad gangen så føles de behagelige til trods for at de isolerer omkringliggende lyde på en god måde.

Som nævnt er Corsair H1500 et par store hovedtelefoner, men de føles på ingen måde tunge. Dog har dette en lille downside og det kommer af at de afgiver en smule nervøse knirkende lyde når man vrider dem i hænderne. Her mærker man at konstruktionen hovedsageligt er af plastik, på godt og ondt. Jeg har ikke fornemmelsen af at de er ved at give op, men på samme tid føler jeg ikke det er et headset, der kommer til at holde evigt under intense gaming sessioner, hvor de bliver smidt af og på hovedet i en ragequit eller lignende.CG_H1500_03

Mikrofonen på Corsair H1500 befinder sig på venstre øretelefon og er temmelig lang. Dens fleksibilitet er yderst begrænset, men bør være nok for at de fleste kan indstille den efter ønske og behov. Ud af samme øretelefon går USB-kablet, som man bruger til at forbinde til computeren og halv meter nede finder man en meget lille og beskeden fjernbetjening, som blot er udstyret med volumenknapper og en mute-knap. Aktiverer man muteknappen bliver man orienteret herom ved at dens lys skiftevis blinker rødt og blåt, hvor det ellers lyser konstant blåt. For mange ville dette ikke skabe et problem, men personligt så jeg helst at farven blot skiftede til konstant rød så man vidste den var mutet, idet blink aldrig er godt, eftersom det kan henlede opmærksomhed.CG_H1500_05

Funktionalitet

Ved at forbinde Corsair H1500 med USB til computeren er det faktisk et plug and play headset og man behøver ikke tænke over så meget mere, men man kan også installere den relaterede software fra producenten og dermed få lidt flere indstillingsmuligheder. Softwaren er separat fra Corsair Utility Engine, som man anvender til mus/tastatur fra samme producent. Selvom headsettets software ikke giver nær så mange muligheder for tilpasning, som eksempelvis tastaturerne så ville jeg hellere end gerne have haft at det var samlet under en app frem for flere. Man har faktisk kun en fane i denne software og her kan man indstille lydniveauet, mikrofonen, aktivere surround og ellers indstille equalizeren.2015-05-14 14_13_22-Corsair Gaming Headset Control Panel

Lyden

Lydoplevelsen med Corsair H1500 er ganske fornøjelig og der er et bredt og balanceret lydspektrum, hvor bassen er en smule dominant som udgangspunkt, men det er noget der kan tones ned i softwaren. Bassen er, hvis sat til sit højeste, ganske heftig og med Dolby Digital aktiveret får man så meget blus på at høretelefonerne vibrerer i takt med eksplosionerne i spil og film, samtidigt med at man selv er lige ved at få en hjernerystelse. Det er naturligvis en overdrivelse, men hvis man skruer nok op får man en ny dimension på sin lydoplevelse. Efter min opfattelse mangler Corsair H1500 en smule af de høje toner, uanset hvor meget man leger med equalizeren, men i bund og grund er der tale om en god lydoplevelse til dette segment, hvor man naturligvis har fokuseret på den godt isolerede actionoplevelse, hvilket man får takket være det lukkede design på dette headset.

Gennem softwaren til Corsair H1500 kan man som noget lidt andet end hos mange konkurrerende headsets indstille hvorvidt man ønsker den fulde 7.1 surround oplevelse eller nedtonet til færre kanaler, hvis man eksempelvis ved at de spil man spiller kun understøtter 5.1 og ønsker den mere autentiske virtuelle surround-oplevelse, hvis man da overhovedet kan sige det. Man skal have ualmindeligt god hørelse for at høre forskel på 5.1 og 7.1 efter min mening, men i hvert fald kan jeg konstatere at det virtuel surround har til formål er at skabe en følelse af at man er midt i spillet eller filmen og på den måde kan orientere sig via både billede og lyd, som kun kan være en fordel. Dette formår Corsair H1500 at bringe på bordet uden problemer og indlevelsen bliver helt klart bedre og jeg kan kun anbefale at man går efter virtuel surround, hvorend “fake” man synes den er, for den er under alle omstændigheder bedre end stereo. I spil vel at mærke, for hvis man vil nyde sin musik, så er denne sjældent tunet til surround og her kan man hurtigt via softwaren indstille stereo midlertidigt. Det er ydermere interessant at softwaren til Corsair H1500 muligvis også installerer nogle bagvedliggende drivere for uden softwaren er det yderst besværligt at styre volumen på lyden i dette headset og det er nærmest enten tændt eller slukket uanset hvad volumen siger i Windows. Det bør dog være den mindste bekymring og nem at leve med da man alligevel med softwaren installeret har de andre muligheder for at tilpasse lydoplevelsen med.CG_H1500_02

Når jeg gamer mangler jeg ærligt sagt ikke de høje toner så meget som jeg gør når jeg hører musik og min musikalske oplevelser foregår hovedsageligt ikke mens jeg spiller. Den lyd, der til gengæld er uhyre vigtig for mig mens jeg spiller er den kommunikative del, idet jeg foretrækker at spille multiplayer, hvor jeg også kan kommunikere med andre og her er det vigtigt at man kan høre og forstå hinanden. Selvom dette naturligvis også er sagen med Corsair H1500 så mangler jeg alligevel en smule mere kvalitet på mikrofonens lyd. Selvom det er noget man ikke selv kan høre, så er det vigtigt at blive hørt på samme vis. Tag ikke fejl, for der er ikke tale om en dårlig mikrofon, men det er en lille flaskehals i dette ellers gode headset.

Komfort og brug

Med 3 meters kabel er man godt rustet til at have frihed til bevægelse med sit Corsair H1500 på hovedet og det er dejligt at se en lille og kompakt fjernbetjeningsenhed, der ikke vejer alverdens og dermed heller ikke trækker i hovedtelefonerne mens man spiller, som det ellers er set med andre producenters lignende produkter. Dette tilføjer til den i forvejen gode komfort, som Corsair H1500 byder når man bruger det. Jeg tror det skyldes det lette design, men også de store og bløde puder, som er 3-dimensionelle i den forstand at de tilpasser sig hovedformen og på den måde bidrager til at enhver bruger kan have glæde af dem. Jeg tog adskillige gaming sessioner med Corsair H1500 på hovedet uden at mærke andet end en smule strammen, men mit hoved er også større end gennemsnittet og denne problemstilling er noget jeg nærmest har vænnet mig til oftest er reglen end undtagelsen.CG_H1500_04

Konklusion

Der er rigtig meget som Corsair H1500 gør rigtigt, såsom en fantastisk komfort toppet med konge lyd og surround effekt, hvilket alt sammen gør det til et fantastisk headset til gaming og anden form for action. Det lille minus jeg knytter til denne positivisme er dog at jeg kunne godt tænke mig en bedre byggekvalitet (eller følelse heraf) og så mangler den en smule balance til at være ligeså velegnet til almindelig musik, som det er til bass-heftigt musik og gaming. Der er ingen tvivl om at Corsair H1500 er et gaming headset og til dette formål er det også ganske fornuftigt med god funktionalitet og samtidigt er prisen ikke helt dårlig.

[checklist]

  • God lyd og surround
  • Komfort
  • Software til tilpasning
  • Pris

[/checklist]
[badlist]

  • Mikrofon kunne være bedre
  • Mangler en smule ved høje toner

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 599,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Fra tidernes morgen at have været og stadig er kendte for at producere komponenter til PC, så er Corsair nu også med til at levere udstyret til gameren og i denne omgang skal vi kigge på deres kablede Corsair Gaming H1500 headset med virtuel...Test: Corsair H1500 Gaming 7.1 headset