søndag, december 22, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Blue Yeti Nano mikrofon

Test: Blue Yeti Nano mikrofon

Blue Microphones har i løbet af meget kort tid skabt sig nærmest kult status når det kommer til mikrofoner til streamere, musikere og ikke mindst gamere. Seneste skud fra stammen, Blue Yeti Nano, er Blues’ svar på de brugere, der synes at den almindelige Yeti fylder for meget på skrivebordet. Blue Yeti Nano er i henhold til producenten skrumpet i størrelse, men uden at man har gået for meget på kompromis på funktionaliteten. Der er dermed tale om en 24-bit mikrofon med USB-opkobling til computeren eller Mac’en. Den har stadig tilslutning til headset uden forsinkelse i lyden og mute-knappen er heller ikke glemt. Tanken er mindre fyld med samme power og det har vi da også tænkt os at sætte an på en prøve.

Hvad er der i æsken?

Blue Microphones formår at skabe en god unboxing oplevelse med deres produkter og Blue Yeti Nano er ingen undtagelse. Selvom indpakningen er almindelig og papir, så trækker man mikrofonen og dens indhold ud af æsken bid for bid og det kan være med til at øge spændingen for den der skal til at i gang. Indholdet består af selve mikrofonen, der i forvejen er monteret på dens fod, micro-USB kabel, gevind-adapter og manual.

Design

Selvom man godt kan drage nogle paralleller med designet på Blue Yeti Nano og dens storebror, så er der også klare karaktertræk, som er væsentligt forskellige. Mens den store Yeti er buet i både top og bund, så er kanterne på denne Blue Yeti Nano lidt mere skarpe og afskårne.

Foden på Blue Yeti Nano er nu med et ben, så at sige, men det er også en mindre mikrofon så det burde være muligt for den at bibeholde balancen trods mindre bredde i fodfæstet. Derudover er bunden af fodens bagside udstyret med en kanal, så man nu kan føre kablet ud under foden og væk fra skrivebordet, hvis det er hvad man ønsker.

På forsiden af Blue Yeti Nano er der nu kun én knap, men den har begge af de funktioner du måske kender fra den store Yeti. Det er nemlig sådan at volumenknappen både kan drejes og trykkes på, således at man kan justere volumen samtidigt med at man kan mute mikrofonen. Mens Blue Yeti Blue er forbundet til computeren så lyser der en ring omkring knappens yderside. Denne lyser grønt ved brug og rødt, hvis man vælger at mute mikrofonen. Volumenknappen er til justering af lyden i et eventuelt tilkoblet headset og altså ikke til justering af mikrofonens følsomhed. Skrueknappen er en smule mere behagelig at dreje på end forgængerens frontknap.

På bagsiden finder man ligeledes kun en enkelt knap på Blue Yeti Nano, hvilket også er en udvikling fra dens forgænger. Om det så helt er noget alle vil være tilfredse med afhænger helt om de features, som nu ikke længere er at finde i Blue Yeti Nano, er nogle man var glad for. Knapen på bagsiden er til at vælge mellem de to måder, hvorpå Blue Yeti Nano optager lyden. Den kan sættes i enten Cardioid og Omnidirectional, hvilket går ud på enten at optage fra én retning eller hele vejen rundt. Den gamle Yeti, som også er omtrent dobbelt så stor i størrelse, byder på hele fire optagelesesmåder inkl. bidirectional og stereo. Når det er sagt så er også denne indstilling nemmere på Blue Yeti Nano end den var på Yeti, hvor man skulle skrue sig til den rette indstilling. Dét som også mangler på bagsiden er faktisk den funktionalitet jeg personligt savner mest og det er gain-knappen, som på den store Yeti betød at man kunne justere mikrofonens følsomhed direkte på mikrofonen.

Blue Yeti Nano kan også afmonteres fra sin fod ved at man skruer de to store skruer i siderne af. Med et gevind i bunden har man så mulighed for at montere den på eksempelvis en mikrofonarm a la Blue Compass, hvor den efter min mening føles som værende mere til rette for en gamer eller streamer. Det skyldes at dens kompakte størrelse gør at den kommer for langt væk fra brugeren, hvis den står på skrivebordet. Med mindre man naturligvis placerer den direkte foran tastaturet, men det tror jeg ikke er så hensigtsmæssigt for dem der skal lytte til én. Selv når mikrofonen er placeret væk fra mit mekaniske tastatur får jeg brok fra min medspillere om at de kan høre tasteklikkene.

Det er også på undersiden man finder indgangen til micro-USB kablet som driver Blue Yeti Nano mikrofonen samt indgangen til headsets, som man kan bruge til at slutte et 3.5mm jack til mikrofonen. Fordelen ved at bruge denne headset-indgang er at man kan høre det som mikrofonen opfanger live og uden forsinkelse.

På nuværende tidspunkt fås Blue Yeti Nano kun i den koksgrå farve, men de andre farver bliver tilgængelige snart også. Der bliver i al fald noget at vælge imellem.

Funktionalitet

Der var på et tidspunkt, hvor udviklingen i størrelsen på mobiltelefonen gik mod jo mindre enheder des bedre og det var ikke ved at gå på kompromis med ydelse og features. Derfor behøver det i denne omgang heller ikke at være en negativ udvikling at Blue Yeti Nano er skrumpet i størrelse. I de næste par afsnit kigger vi på de funktionelle aspekter af mikrofonen og hvordan den er at anvende i dagligdagen.

Der er ingen tvivl om at nogle brugere vil synes at mangel på en gain knap og de forskellige indspilningsmåder er en mangelvare ved Blue Yeti Nano. Man skal blot huske at det ene ikke nødvendigvis behøver at udelukke det andet. Blue Yeti Nano er udviklet som et mindre alternativ og dermed til et bestemt publikum, som ikke nødvendigvis behøver alle funktionerne. Med Omnidirectional og Cardioid optagelse er de fleste podcastere, streamere og gamere godt dækket ind nemlig.

Software

Sammen med Blue Yeti Nano lancerede producenten også deres Blue Sherpa software og dette er deres første produkt, som understøtter det. I skrivende stund er Sherpa i beta og dermed kan man forvente at det både er ustabilt og vil måske også se anderledes ud når der er tale om et færdigt produkt.

Umiddelbart er softwaren ganske simpel og lige at gå til. For Blue Yeti Nanos vedkommende bliver man præsenteret for to menuer, hvor den ene side justerer mikrofonens følsomhed og den anden headsettets volumen. Derudover kan man skifte indspilningsmåde direkte fra Windows. Det gør betjeningen af Blue Nano Yeti noget nemmere, hvis man skulle have den lokaliseret en smule afsides og udenfor armslængde fra en selv.

Lydkvalitet

Blue Yeti Nano er udstyret med to kapselmoduler til at indfange lyden og det er én mindre end storebroren. Derimod er Blue Yeti Nano en 24-bit mikrofon, hvor den almindelige Yeti “blot” er 16-bit. Dette giver Blue Yeti Nano en dybere datakompression og på papiret mere detaljeret lyd.

Til at starte med valgte jeg at bruge Blue Yeti Nano ved at have den stående på skrivebordet. Ikke fordi det for mig var det optimale sted at placere min mikrofon, idet jeg ved at enhver mikrofon i så fald ville opfange mit mekaniske tastatur, men simpelthen for at teste dens evne til at opfange min stemme på afstand. I forhold til storebroren kæmpede Blue Yeti Nano og jeg skulle generelt tale en smule højere for at få den samme effekt. Det skyldes ikke så meget indmaden i Blue Yeti Nano, efter min vurdering, men derimod at den store mikrofon ganske naturligt kom tættere på min mund.

Efter at jeg fik monteret Blue Yeti Nano på mikrofonarmen og bragt den tættere på min mund, så blev tingene langt bedre. Jeg var dog i forhold til tidligere nødsaget til at rykke min arm således at jeg fik en mere direkte vinkel på min mund mod mikrofonen. I modsat fald, hvis jeg talte med en for stor vinkel til mikrofonen, så ville den simpelthen ikke opfange min stemme tilfredsstillende nok. Jeg skulle nærmest dreje hovedet lidt for at dette skete og så var det nemmere at placere mikrofonen mere direkte. Dette galdte for begge indspilningsindstillinger.

Det optagne er dog det vigtigste og her er det at man med Blue Yeti Nano finder ud af, hvorfor dem, som er seriøse omkring deres lyd, i større og større grad går væk fra mikrofoner indbygget i headsets og mod dedikerede løsninger. Lydkvaliteten i en fuld størrelse mikrofon kan man simpelthen ikke få ned i en kompakt størrelse uden også at gå på kompromis. Blue Yeti Nano skuffer ikke når det kommer til detaljegraden og måden, hvorpå lyden lyder naturlig i stedet for kunstig, som det ofte ender med at være tilfældet i headsets. Du kan lytte til en indspilning af Blue Yeti Nano i nedenstående klip.

Headset opkobling

Det fede ved at slutte sit headset direkte til Blue Yeti Nano mikrofonen er at man ufiltreret kan høre sin egen stemme og dét som ens medspillere, alt andet lige, hører når de spiller med en. Man kan bruge denne lyd til enten at styre mikrofonen væk fra larm eller til at justere sin egen stemme, så man ikke råber unødigt bare fordi man ikke kan høre sig selv. Der er dog tale om en ganske simpel lyddriver, så game lyden der går videre mod headsettet også er ikke mulig at indstille med surround effekter eller lignende. Hvis man dog er til den direkte gengivelse fra spillet, så er der intet at frygte. Lyden er kvalitetsfuld og detaljeret gennem Nano Yetiens driver.

Konklusion

Påtænker du at streame, lave podcast eller blot game med ekstra god lyd, så byder Blue Yeti Nano på en kompakt mikrofonoplevelse med masser af lyd trods størrelsen. Budgettet springes samtidigt ikke og du får detaljeret og klar lyd i et både flot og kvalitetsfuldt design. Der er både kælet for de visuelle samt praktiske detaljer, så Blue Yeti Nano fremstår flot på ens stream eller bare i opsætningen derhjemme. Den er nem at betjene og indstille og man får også mulighed for at benytte en dedikeret software til hurtig indstilling, hvis man skulle synes det er nemmere end at bruge de ellers forbedrede knapper på selve enheden. Alt i alt har man med en bundsolid mikrofon at gøre, der leverer rigtig god lyd, om end man skal snakke lidt højere end man måske skulle med den oprindelige Yeti, men når det kommer til detaljegrad og god lyd så er dét i hvert fald på plads.

[checklist]

  • Flot og kompakt design
  • Lydkvalitet
  • Knapper nemme at betjene
  • Hul i foden til kabelstyring
  • Gevind til montering på forskellige mikrofonarme

[/checklist]
[badlist]

  • Ingen gain knap
  • På skrivebord bedst egnet til podcastere

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 949,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Blue Microphones har i løbet af meget kort tid skabt sig nærmest kult status når det kommer til mikrofoner til streamere, musikere og ikke mindst gamere. Seneste skud fra stammen, Blue Yeti Nano, er Blues' svar på de brugere, der synes at den almindelige...Test: Blue Yeti Nano mikrofon