fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserComputerTest: ASUS ROG G20CB gaming desktop

Test: ASUS ROG G20CB gaming desktop

I og med at både processorer og grafikkort er begyndt at kræve langt mindre strøm end før var et nødvendigt onde i stationære computere, så er der begyndt at dukke kompakte kabinetter op i højere grad rundt omkring. Et af disse er ASUS ROG G20CB, som angiveligt trods størrelsen skal kunne give den samme gaming oplevelse, som et langt større kabinet og det har vi naturligvis sat os for at teste med adskillige parametre for øje. De kompakte størrelser har klart deres fordele, men går man på kompromis og med hvad eventuelt? Det kan du læse med om i vores dom over denne lille men kraftfulde PC.

Hvad er der i æsken?

Man er nok ikke i tvivl om at æsken til ASUS ROG G20CB indeholder noget med gaming kvag dens ydre præg med sort dominant farve og blanding med rødt i vanlig ROG stil. Indholdet består af selve computeren, en temmelig stor ekstern strømforsyning, en ganske standard mus og et ganske almindeligt tastatur, samt en masse overflødige papirer.

Specifikationer

Intel Core i7-6700 Skylake processor 3,4 GHz med fire kerner
16 GB DDR4 RAM (2 SO-DIMM slots)
NVIDIA GeForce GTX 1080 med 8 GB GDDR5X videhukommelse
Front porte: 1 x hovedtelefon, 1 x mikrofon, 2 x USB 3.0
Bagside porte: 2 x USB 3.1, 2 x USB 3.0, 2 x USB 2.0, 1 x HDMI, 7.1 Surround audio, 1 x Ethernet, 1 x Kensington-lås
Indvendigt: 2 x SATA, 1 x M.2 PCIe x4
Dimensioner: 104 x 340 x 358 mm
Vægt: 6,38 kg

Design

Med blot 9,5 liter er ASUS ROG G20CB ikke nødvendigvis det som fylder mest på ens skrivebord, hvis altså man følger den trend, hvor både PC og skærm skal stå ovenpå skrivebordet. Mit setup er netop således at det hele står på skrivebordet, men det skyldes at jeg ofte tester forskellige ting, der skal sluttes fra og til maskinen, hvor jeg i modsat fald nok havde placeret kabinettet på gulvet eller på anden vis væk fra mit skrivebordsareal.

Man skulle tro at et så kompakt kabinet som det på ASUS ROG G20CB ikke skulle kunne skabe opmærksomhed og uden at være for iøjefaldende, formår dette kabinet faktisk at fange blikket alligevel. Det er sågar uden at det skyldes den belysning, som man kan aktivere på det, men mere de skarpe kanter, hvor den røde farver er holdt til minimalen. ASUS ROG G20CB er efter min mening et af de flottere kompakte kabinetter derude og fordi man har valgt at placere tingene kompakt omkring et custom motherboard, så er dette også muligt.

På fronten har man adgang til to USB 3.0 porte, lyd og mikrofon samt DVD-drevet. På bagsiden har man lidt mere at byde på med 2 x USB3.1, 2 x USB3.0, 2 x USB2.0, 1 x HDMI via selve bundkortet, 7.1 surroundlyd opkobling, Kensington lås, RJ45 og to strømstik. På selve grafikkortet, GTX 1080, fandt man yderligere 2 x DisplayPort, 2 x HDMI og 1 x DVI, så trods kompaktheden vil jeg nærmest kaldet det et overflod af tilslutningsmuligheder. Man vil dog kigge langt efter et optisk lydstik, hvilket jeg bestemt synes mangler på en sådan lækker maskine som denne og især når man tænker på den målgruppe denne PC henvender sig til.

I siderne på ASUS ROG G20CB er der ikke meget at hente, da den her hverken har porte eller er gennemsigtig. De skarpe linier får hele designet til at virke mere smalt end det i virkeligheden er, men smalt er det dog det til trods. Der er tale om en temmelig kompakt, men stadig kraftigt speccet maskine, som gennem dette minimalistiske design gør den ideel til dem der gerne vil have en maskine, der enten fylder mindst muligt eller bare er nem at flytte rundt.

Man kan foretrække en kompakt maskine af flere årsager. Dette kan eksempelvis være, fordi man simpelthen ikke har så meget plads at gøre godt med, eller fordi man ønsker en kraftig maskine stående i stuen, hvor et traditionelt stort kabinet simpelthen ikke ville gøre sig. Man skal dog lige huske at strømforsyningen til ASUS ROG G20CB ikke er af samme kompakte form, som kabinettet. Den er naturligvis mindre, men der er tale om et temmelig stort eksternt fyldeelement, man lige skal have in mente når man skal flytte sit setup.

På den anden side er ASUS ROG G20CB også ideel og nem at have med rundt til eksempelvis venner eller events. Kompaktheden gør at den kan proppes ned i en pose og transporteres under armen. Selvom dette er tilfældet, så havde jeg set at man havde implementeret en mere håndgribelig løsning, hvor man eksempelvis kunne have integreret et håndtag eller lignende i designet, som man har set det fra andre producenter af kompakte PCere.

Ønsker man derimod at kunne skille sig ud fra mængden til et event eller bare godt kan lide at ens gaming area er sat op med ens yndlingsfarver, så er dette også muligt med 8 millioner forskellige farver fra de indbyggede farvede lys i kabinettet af ASUS ROG G20CB. På fronten har man Maya-inspirerede mønstre, hvor lyset slipper igennem og giver en enestående lysmæssig fremtoning.

Man skal anvende den medfølgende software til at indstille belysningen på sit ASUS ROG G20CB kabinet og der er tre områder man kan indstille til enten at lyse individuelt eller ensartet. Det er også muligt at lade lyset reagere i takt med musikken, selvom jeg personligt nok vil synes det er mere forvirrende end godt er. Hvorvidt man ønsker belysning og effekter fra sit kabinet er en smags sag, men med ASUS ROG G20CB har man om ikke andet muligheden og det kan også lade sig gøre at indstille belysningen, således at det er relativt diskret og i netop den farve, der matcher resten af ens gaming setup om man vil.

Det medfølgende sæt mus og tastatur var i øvrigt en lille skuffelse ved det hele. Naturligvis forventer man ikke et ASUS ROG Claymore ligger i kassen, men når der til gengæld ligger noget meget billigt plastik, så kan man ikke undgå at blive en smule skuffet, når man også ved at ASUS kan gøre det bedre.

Jeg er helt med på at mange gamere alligevel nok vil købe et andet sæt og sågar måske også et andet brand, så vil disse jo naturligvis helst ikke betale for at der ligger noget top tunet i æsken til den PC de har købt. Men det medfølgende sæt er bare for ringe til dem der gerne vil have en fuld løsning og bliver nødt til at gå ud og investere i en mus og tastatur alligevel.


Funktionalitet

På nær lige mus og tastatur er der faktisk ikke noget kvalitetsmæssigt at pege af på ASUS ROG G20CB, som er en rigtig solidt bygget PC med godt indmad. Man kan naturligvis finde den i mange forskellige afskygninger og i både Intel Core i3 samt i7 afhængigt af behov og budget.

Den er relativt nemt og hurtigt sat op, men man skal lige finde plads til dens eksterne strømforsyning, som kan være en lille irritation for nogle. Jeg har heldigvis plads på skrivebordet, men synes gerne at jeg var foruden at det stod og fyldte dér.

Performance

På papiret og indmadmæssigt har ASUS ROG G20CB temmelig meget power, men det er først når alt dette bliver sat på prøve at det viser sig, hvor effektiv konstruktionen og sammensætningen er. Eksempelvis nytter det ikke noget at man kan smide det kraftigste grafikkort og den stærkeste processor i maskinen, hvis denne ikke er i stand til at lede varmen videre ud, således at disse komponenter kan holdes kølige nok til at operere under top ydelse.

Samtidigt er ASUS ROG G20CB således bygget at den under tomgang kører med 22 dB i lydniveau (oplyst af producenten) og når man presser den kommer denne ganske vist på overarbejde og fanerne begynder at snore lidt hurtigere, men selv under hæftige loads forbliver ASUS ROG G20CB ganske stille under drift.

Selvom tingene, der er pakket ind i kabinettet står temmelig tæt, så ser det altså ud til at man har formået at give køling nok gennem designet, for det indikerer den ydelse, som maskinen bliver ved med at kunne yde selv efter længere sessioner.

Man kan i nedenstående se vores resultater ved at køre 3Dmark og PCmark møllen gennem maskineriet. Naturligvis er meget af dette afhængigt af de komponenter man har i maskinen, men komponenternes samspil kan i høj grad også være afhængig af kvaliteten af de ting der er valgt som skal spille sammen. Vi har tidligere påvist at eksempelvis en SSD ikke bare er en SSD og de kan have meget forskellige ydelsesniveauer, hvilket også vil influere en computers evne til at afvikle spil og andre programmer, ganske logisk.

//media.ereviews.dk/#!album-238

Under 3Dmark kunne vi køre Time Spy v1.0, hvor denne ASUS ROG G20CB scorede som følger:

  • 6.236 i Time Spy v1.0 overordnet
  • Graphics score 6645
  • Graphics test 1 43,32 FPS
  • Graphics test 2 38,56 FPS
  • CPU score 4.625
  • CPU test: 15,54 FPS

I PCmark 8 Home Conventional 3.0 fik vi følgende med ASUS ROG G20CB:

  • 4.400 samlet point
  • Casual gaming 112,49 FPS
  • Video chat playback 1 v2 30,01 FPS

//media.ereviews.dk/#!album-239

Udvidelse og opgradering

Den kompakte kabinetstørrelse har både sine fordele, men den har også sine udfordringer. Det bør være usagt at et kabinet, hvor der er fokus på størrelse vil være nogle kompromiser. Dette er punktet, hvor netop dét gør sig gældende. Hvis man pakker en ASUS ROG G20CB op, som i øvrigt er relativt nemt at gøre, selvom man skal bruge en skruetrækker, så finder man ud af at grafikkortet eksempelvis er placeret på en anden vinkel end man ville se det i andre almindelige størrelse kabinetter. Der er en adapter sat på PCIe stikket og den er lige til at tage af og sætte på et andet grafikkort efter ønske og behov.

Grafikkortet fylder i øvrigt også en del af den samlede plads til rådighed, og så kan man tænke sig frem til, hvor meget, eller hvor lidt, plads der i virkeligheden er. Komponenterne, som man gerne vil opgradere er lidt svære at nå ind til grundet kompaktheden. Nærmest uanset, hvad man ønsker at få adgang til kræver at man fjerner grafikkortet først og det er uanset om man vil opgradere den store harddisk eller SSD’en. SSD og M.2 kræver nærmest at hele kabinettet splittes ad førend man kan få disse ud og erstatte dem med noget andet. RAM klodserne skulle man nærmest tro var lidt mere lige til, men også her kræver det faktisk at man tager processor-kølingen af fra bundkortet. Køleelementerne er i øvrigt alarmerende tæt på selve RAM-klodserne, så ved lang tids brug tror jeg ikke nødvendigvis at det er så sundt. I hvert fald hvis man presser sin maskine til det yderste ofte.

Der er, som beskrevet i ovenstående, altså mulighed for at opgradere sin ASUS ROG G20CB, men det er begrænset, hvor meget man kan gøre ved den. Eksempelvis er RAM-slots med SO-DIMM, altså den RAM type man kender fra bærbare computere. Derudover er der kun to af disse slots, så man maksimalt kan komme op på 32 GB. Det er normalt nok for de fleste af os i dag, men begrænsningen skal man alligevel lige være opmærksom på.

Derudover er der kun plads til ét grafikkort, hvilket også bør være mere end rigeligt for de fleste af os, men det betyder altså at man på sigt ikke kan nyde godt af et SLI eller CrossFire setup.

Konklusion

Kompakte kabinetter er blevet lidt af et hit for tiden, føler jeg i hvert fald, og det skyldes at man sagtens kan få en temmelig god ydelse ud af en lille størrelse. Dette beviser denne ASUS ROG G20CB, som vi har testet også glimrende. Der er tale om en fuldblods gaming PC når det kommer til ydelse uden tvivl. Man skal dog være opmærksom på at man mangler lidt opgraderingsmuligheder i fremtiden, hvis det er vigtigt for én. Jeg ved mange foretrækker addering af komponenter og skift end at skulle skifte hele maskineriet, men med ASUS ROG G20CB har man altså hverken mulighed for særlig mange RAM-slots eller SLI opsætning af grafikkortet. Dog er det der er tilgængeligt mere end rigeligt for de fleste af os og mere til. Den testede maskine var med Intel Core i7 og GTX 1080, som kan køre mange spil i fuld opløsning og med en stabil og acceptabel framerate. Jeg så gerne at der var tænkt lidt mere mobilitet ind i det hele ved eksempelvis at strømforsyningen gjorde at det hele fyldte lidt mere men at den var indbygget og så kunne det være rigtig fedt med et håndtag til transport, men foruden det er der tale om en ganske solid gaming PC med et super flot design, der tilmed også kan lyse. Jeg så også gerne et bedre sæt tastatur og mus, men det er formalia.

[checklist]

  • Kompakt og flot design
  • Belysning
  • Solid ydelse
  • Støjsvag

[/checklist]
[badlist]

  • Opgraderingsmuligheder
  • Medfølgende tastatur og mus

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til priser fra 7999,-

 

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

I og med at både processorer og grafikkort er begyndt at kræve langt mindre strøm end før var et nødvendigt onde i stationære computere, så er der begyndt at dukke kompakte kabinetter op i højere grad rundt omkring. Et af disse er ASUS ROG...Test: ASUS ROG G20CB gaming desktop