mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserTest: ASUS Cerberus Gaming headset

Test: ASUS Cerberus Gaming headset

0bqj52O0TKKxWffo_setting_fff_1_90_end_500

Det er nærmest blevet kutyme i dag at gaming produkter skal være mere alsidige end tidligere og er dermed gjort kompatible med flere platforme på samme tid. ASUS kommer nu med deres ASUS Cerberus gaming headset, som virker med både PC, PS4 og mobile enheder. Der er tale om et simpelt stereo headset med fokus på både gaming og hverdagsbrug. Lad os se om de to ting kan gå hånd i hånd.

Hvad er der i æsken?

ASUS Cerberus leveres i en simpel sort æske, som er gennemsigtig i et stykke så man kan se ind til headsettet og eventuelt vurdere om man kan lide designet. Æsken er desuden fyldt med tekst og illustrationer, der fortæller om dens mange features og ellers består indholdet også af kabel converter fra 4-pin jack til to 3-pin til henholdsvis lyd og mikrofon. Derudover er der en ekstra 4-pin til specielle mobile enheder og en manual.

Design

Når man får ASUS Cerberus headsettet i hænderne første gang tænker man ikke umiddelbart at der gemmer sig to 60mm lyddrivere bag konstruktionen, idet de virker lettere kompakte, men bag de 100mm store ørebøffer er der altså ganske store og kraftige lyddrivere. Trods dette er ASUS Cerberus hverken tunge eller klodsede. Tværtimod er der tale om et meget let headset og endda måske for let. Konstruktionen giver ikke efter når jeg vrider med det i hænderne, men det føles heller ikke just robust. Delene føles en smule tynde og skrøbelige uden altså nødvendigvis at være det.

Ellers er ASUS Cerberus diskret designet med røde metalliske detaljer få steder til at give produktets design mere dybde end, hvis det blot var sort, mørkt og dystert. Det virker positivt på selve headsettet uden nødvendigvis at sende signal til omverdenen at der er tale om et gaming produkt. En gamer vil stadigvæk ikke være i tvivl, men det skyldes mere brandet ASUS end så meget andet, idet ASUS Cerberus har en aftagelig mikrofon og sagtens kan bruges på farten. Kablet har en indbygget mikrofon, som anvendes med mobile enheder når den aftagelige mikrofon ikke er monteret.

Hovedbøjlen på ASUS Cerberus er en svævende en af slagsen, hvilket betyder at hovedbunden hviler på et fleksibelt stykke påsat med ståltråde som giver sig efter hovedets størrelse og form. Det betyder at man ikke behøver at indstille headsettet og fornemmelsen på toppen af hovedet er egentlig ganske behagelig.

Funktionalitet

Hvis man skal sætte sin ASUS Cerberus til en PC, så har man lige pludselig masser af kabel hertil for når forlængerkablet til PC sættes til 4-pin får man en samlet længde på 2,5 meter. For mit eget vedkommende blev det måske en smule for meget endda, idet dette hæver vægtfornemmelsen på headsettet, især hvis kablet bare ligger på gulvet, men det er den mindste udfordring man sagtens kan arbejde sig ud af ved at sætte kabel op på anden vis. ASUS Cerberus kræver dermed ikke hokus pokus eller drivere for at blive sat til og virker ganske enkelt out-of the box. Simpelt og hurtigt.

Lydkvalitet

Tiden er kommet til at finde ud af hvad det er de 60mm store drivere kan præstere og som det første kan jeg da hurtigt bekræfte at de kan spille højt. Lydniveauet kunne måske endda være endnu højere, hvis lydkilden kunne levere varen for jeg mærkede på intet tidspunkt forvrængning i ASUS Cerberus eller andre tegn på at den var presset til sit maksimum. Lyden går altså ganske fint og klart igennem og især på de lave toner brillerede headsettet med en fantastisk bass, der virkelig slog igennem. Takket være det omsluttende design med god isolation forblev det meste af musikken ved brugeren og det kan mærkes. Bogstaveligt talt giver ASUS Cerberus virkelig en kraftig lyd, der kan mærkes grundet de kraftige vibrationer. Det falder dog en smule igennem som værende helt så alsidigt efter min mening, idet det med dens fokus på bass og de lave toner ikke er helt så fantastisk til den type af musik, hvor bass ikke er så vigtig. Det er de høje toner jeg godt kunne have ønsket at være mere tilfreds med, men til gaming gør det faktisk ikke spor efter min mening. Man hører i hvert fald skuddene, eksplosionerne, racerbilens motorlyd og meget mere klart og tydeligt.RVdAg1kXx9GdzWUu_setting_fff_1_90_end_500

Hvis man er træt af at have en mikrofon for munden og overvejer at tage den aftagelige mikrofon på ASUS Cerberus ud for at benytte den på det indbyggede kabel så skal man lade være, for lydkvaliteten er ikke den samme og støjreduktionen er SLET ikke den samme. Her præsterer ASUS Cerberus dog i begge tilfælde over middel i forhold til det jeg har testet i tiden forløb. Den aftagelige mikrofon er lang og fleksibel nok til at man kan placere den efter ønske og behov.

Komfort

På den fleksible hovedstøtte af ASUS Cerberus kunne man godt savne en smule mere fylde eller blot at troppen var blødere, men det er faktisk ikke den der volder de største udfordringer for mit eget vedkommende. I siden bliver mine ører presset til en sådan grad at det efter mindre end en time begynder at gøre ondt at have headsettet på hovedet. Presset er mere nøjagtigt under ørerne og jeg blev ofte nødt til at holde pause fra dem ved at hænge dem om halsen og spille videre, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Naturligvis kan dette være en helt personlig erfaring da vi alle har forskellige hovedfaconer osv., men jeg har også prøvet headset, hvor det ikke har været et issue, hvorfor jeg føler det er ganske nævneværdigt her.Z7ohFLOYT98ifAfp_setting_fff_1_90_end_500

Konklusion

Indledningsvis stillede vi spørgsmålet, hvorvidt gaming og hverdagsbrug kunne gå hånd i hånd, og det har vist sig ikke at være helt så ligetil at svare på, for hvad nogle har brug for til dagligt er ikke nødvendigvis det samme som andre ser vigtigt. ASUS Cerberus formår fint at ramme gamere i deres forskellige miljøer, men personligt manglede jeg komforten til de lange gaming sessioner og den fantastiske og omsluttende musikoplevelse til farten. Dermed ikke sagt at ASUS Cerberus falder helt igennem, idet komforten sagtens kan være en personlig erfaring grundet hovedform og min musiksmag adskiller sig måske fra andres i den forstand at de dybe toner af ASUS Cerberus’ hovedtelefoner vil være yderst passende. De kan i hvert fald spille højt og klart og det til en fornuftig pris.

[checklist]

  • Flot design
  • Relativt god lyd
  • Kraftig bass
  • Langt kabel

[/checklist]
[badlist]

  • Komfort (kan være personlig oplevelse)
  • Høje toner

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 399,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er nærmest blevet kutyme i dag at gaming produkter skal være mere alsidige end tidligere og er dermed gjort kompatible med flere platforme på samme tid. ASUS kommer nu med deres ASUS Cerberus gaming headset, som virker med både PC, PS4 og mobile...Test: ASUS Cerberus Gaming headset