mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserSmash N Survive

Smash N Survive

Mange spiltitler har bevist at en kombination af biler og våben altid er velkommen, men om Smash N Survive kan køre efter opskriften kan du læse mere om her.

Smash N Survive er et yderst destruktivt spil, hvor man nærmest som i en arena befinder sig blandt andre kørere, hvor det at nå sine mål i de forskellige spilmåder kun er muligt hvis man eliminerer sine modstandere. Her er der tale om bogstaveligt talt at ødelægge og smadre konkurrencen.
Ligesom populære skydespil har det længe ikke været nok med blot at kunne spille på en eller to forskellige måder. Man har i Smash N Survive muligvis også kigget på skydespil for inspiration og der er eksempelvis en gamemode hvor man skal planet bomben som det ene hold og det andet hold skal diffuse. Dette er helt klart en god måde at bringe nyt på bordet på.

Til trods for at Smash N Survive har en såkaldt Campaign, så er der ikke meget fortælling at hente her, men man bliver blot præsenteret for forskellige løb i en kronologisk sekvens, hvor det gælder om at komme igennem den ene efter den anden. Man ville egentlig ikke savne en fortælling, hvis der ikke var lagt op til en med navnet ”campaign”, men det man derimod godt kan savne er et sted hvor man kan læse om spillets funktioner, baner, spilmåder i en god oversigt, så man ved hvad man bevæger sig ud i.

Der er er forskellige klasser af biler og de er taget som ud af en drengs notesblok med forskellige og interessante våben. Disse våben føles til tider ubrugelige, for det er ikke altid man umiddelbart ser effekten på den modstander man forsøger at anvende våbenet på, men man føler samtidigt at det er bevidst i Smash N Survive at våben ikke skal dominere spillets gang.

Med hensyn til kvaliteten af grafikken i Smash N Survive, eller mangel af samme er der ikke meget at nævneværdigt at skrive om. Det ligner desværre en titel der sagtens kunne køres på en tidligere konsolgeneration. Forventingerne er naturligvis ikke høje for et billigt spil fra PSN, men man føler stadig ikke at det lever op til de laveste standarder af 2012.

På nuværende tidspunkt er der kun multiplayer tilgængeligt for offline spillere, altså hvis man har nogen på besøg, men der skulle være tale om en gratis opdatering til online multiplayer snarest. Dette bliver et friskt pust til dette spil, for som sagt er der forskellige måder at spille på og så får konkurrencemennesket lov til at komme frem.

Det gode ved Smash N Survive er de mange forskellige biler, muligheden for at tilpasse disse biler med våben og udseende, anderledes måde at spille bilspil på og baner der varierer og spice tingene op med destruktioner.

Desværre er grafikken, kort soundtrack med den samme musik der spiller om igen og mangel på online det som trækker en el ned.

Konklusion
Smash N Survive er en titel som er nem at starte op og spille i nogle korte perioder for derefter nemt at slukke og komme videre. Det bliver dejligt med online multiplayer, men om det er nok er ikke sikkert, specielt når der er nogle få andre bud med en lignende opskrift der gør det bedre.

Pris og tilgængelighed
Smash N Survive er tilgængelig på PSN

[youtube id=”8YnkBPxcRnM” width=”600″ height=”350″]

REVIEW OVERVIEW

Gameplay
Grafik
Multiplayer
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Mange spiltitler har bevist at en kombination af biler og våben altid er velkommen, men om Smash N Survive kan køre efter opskriften kan du læse mere om her. Smash N Survive er et yderst destruktivt spil, hvor man nærmest som i en arena befinder...Smash N Survive