fredag, december 27, 2024
ForsideNyhederAppsPressemeddelelse: citizenM livsstilshotellet lancerer kontaktløse ophold på alle hoteller, der styres med...

Pressemeddelelse: citizenM livsstilshotellet lancerer kontaktløse ophold på alle hoteller, der styres med app

Is there an app for that har fået lidt ny mening her igen i COVID19 tiden, hvor vi blandt andet ser smittestop appen fra staten og flere vil gøre det nemmere at minimere risici ved spredning af virusset og citizenM er en af disse. Med deres nyeste tiltag vil de gøre det muligt at opholde sig på hotel uden at komme i kontakt med andet end det som er højst nødvendigt.

citizenM opgraderer til en ubesværet kontaktløs oplevelse. Livsstilshotellet med ”prisvenlig luksus”, der er kendt for at have genopfundet branchens traditionelle ydelser, ændrer nu måden vi rejser på med en sjov, gratis og global app. Gæster kan dermed åbne deres værelse eller oprette et nøglekort via deres egen mobile enhed. Scanning af pas ved selvbetjeningsterminaler er overflødigt – det kan klares gennem appen. Når gæster tjekker ind, kan de bruge deres telefon til at låse op for deres værelse, bestille mad og drikkevarer, kontrollere værelsesoplevelsen og derefter tjekke ud, når de er færdige med opholdet. I dag har rejsende et fornyet fokus på sundhed og sikkerhed. Med appen og den kontaktløse oplevelse kan citizenM-gæster nu føle sig ekstra trygge under hele opholdet

Som ejer og operatør af hele sin hotelportefølje har citizenM friheden til at gennemføre nye initiativer konsekvent, hurtigt og globalt. De fleste traditionelle hoteller er underlagt managementkontrakter med forskellige ejere, hvilket gør det udfordrende at gennemføre nye strategier. Siden citizenM ejer og driver alle sine lokaliteter, bliver alle beslutninger (f.eks. om hygiejne, sikkerhed eller teknologi) implementeret omgående. Som brandet udvikler sig, således udvikler det også sin tilgang til at sikre intelligent luksus for folket

Under pandemien sad CitizenM ikke på sine hænder. Hotelkæden tilpassede sig hurtigt ved at opgradere teknologiindsatsen og skabe en kontaktløs gæsteoplevelse. Alle hoteller forblev åbne for vigtige arbejdstagere, og mens konkurrenter lukkede, beholdt citizenM hele sin arbejdsstyrke. Mere end 1.000 ubrugte iPads blev doneret til velgørenhedsorganisationer over hele verden, herunder UK NHS Trusts, Hôpital Lariboisière i Paris og Hetrick-Martin Instituttet i New York, som hjælper familier og COVID-19-patienter med at holde forbindelsen. Derudover stilles mindst 1.000 værelser til rådighed for hverdagens helte i hotellernes lokalsamfund.

Livsstilsbrandet kom til verden under en finanskrise i 2008 og har siden bevist sin stærke tilpasningsevne og modstandsdygtighed. Ikke alene har citizenM udviklet smart teknologi, der har sat nye standarder i hotelbranchen, det har også implementeret fuldstændig fleksible individuelle bookinger og gratis globale aflysninger op til 24 timer før ankomst indtil udgangen af 2020 – dette gælder både for eksisterende og nye reservationer.

Sikkerhed hos citizenM

En kontaktløs oplevelse er ikke den eneste sikkerhedsforanstaltning for gæster på deres kommende rejse. Siden citizenM alene tilbyder én værelsestype, har det været nemt at implementere nye hygiejnestandarder. Værelserne har få rengøringsoverflader, der består af innovative materialer som Corian®, og ingen tæpper, sengetæpper eller chokolade på puderne. Hvert enkelt værelse er altid blevet ventileret med 100% frisk luft (i stedet for recirkuleret). Hotelbrandet er desuden gået over til en valgfri husholdningsservice for at øge hygiejnesikkerheden – medmindre gæsterne beder om rengøring, kommer ingen ind på værelset.

Som noget nyt har ethvert hotel desuden strategisk placeret desinfektionsstationer for alle gæster og ansatte. Sociale distanceringsskilte og sikkerhedsruter er tydeligt markeret. Elektrostatiske sprøjter er desuden klar til at desinficere baggage, fællesområder og værelser efter udtjekning. Desuden garanterer alle citizenMs vaskeripartnere at levere desinficeret rent linned.

Livsstilsbrandet er berømt for sit effektive serviceniveau – ultraeffektive små teams er til stede nat og dag. Gæster ser derfor ofte de samme ansigter og kommer i kontakt med færre medarbejdere end på et typisk hotel, der har 100 mennesker på arbejde på ethvert givent tidspunkt. Morgenmaden er forseglet i poser og er til rådighed som værelseslevering og takeaway. Lækker baristafremstillet kaffe og vellavede cocktails kan stadig fås i kantineM, For at begrænse fysisk interaktion har hotelkæden indført kontantløse betalinger på tværs af hele sin portefølje – husreglerne er også på plads alle locations for at yde en ekstra sikkerhed.

citizenMs nye app

For at sikre at gæster fortsat ser citizenM som det foretrukne valg frem for andre hoteller, går livsstilsbrandet et skridt videre end sin nuværende teknologi og ind i fremtiden med den nye
citizenM-app. Appen strømliner gæsteoplevelsen på tværs af alle hoteller med nogle virkelig fantastiske funktioner:

  • fuldstændig kontaktløs ind- og udtjekning
  • betaling for alle indkøb på hotellet
  • styring af rummets atmosfære – lys, persienner, temperatur
  • valg af et værelse allerede på vej til hotellet
  • bestilling af mad og drikke
  • fuld underholdningskontrol på værelset – brug telefonen som en fjernbetjening
  • in-app serviceanmodninger – ekstra puder, toiletartikler, morgenvækning
  • storbyoplevelser med lokale frynsegoder

Ud over den kontaktløse hoteloplevelse kan appen hjælpe brugerne med at opdage byens hotspots, låse op for særlige fordele og finde de mest grønne områder og løberuter. For nemheds skyld er der et søgefilter til gåafstand for at fremhæve attraktioner, der kun er en kort gåtur fra ethvert citizenM-hotel. Gæster kan nyde et prisvenligt, kontaktløst hotelophold, der understøttes af overlegen teknologi. Den nye standard er intelligent luksus for alle.

Du kan downloade appen ved at følge linket her. Download appen

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer