mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederGamingPressemeddelelse: ADATA lancerer nye SSD'er og RAM

Pressemeddelelse: ADATA lancerer nye SSD’er og RAM

Under ADATA’s subbrand, XPG, lancerer de hele tre nye produkter for dem der ønsker mere fart over feltet i deres computere. ADATA er kendte for at være en af de førende fabrikanter af højtydende flash-enheder være det DRAM eller NAND. De nylancerede produkter er XPG SX8200, GAMMIX S5 og GAMMIX D30, som hver især har deres respektive funktioner, der skal give dig en bedre spilleoplevelse.

XPG SX8200 Pro M.2 2280 SSD

Det er XPG’s hurtigste SSD til dato og den er bygget for entusiaster, der gerne vil maxe deres computer helt ud. Der anvendes PCIe Gen3 x4 for at levere en stabil læse- og skrivehastighed på 3500/3000 MB/s og er dermed langt hurtigere end SATA diske. SX8200 Pro understøtter desuden NVME 1.3 og bevarer en høj hastighed samt dataintegritet takket være SLC-caching, DRAM cache buffer, E2E-databeskyttelse og LDPC ECC, selv under høj belastning.

XPG GAMMIX S5 M.2 2280 SSD

Også en enhed med PCIe Gen3 x4 interface, der lader dig boote, indlæse og overføre data hurtigere. XPG GAMMIX S5 er udstyret med 3D NAND Flash, der giver dig en ydelse, som er op til fire gange hurtigere end SATA SSD for ikke at snakke om HDD. Takket være et indbygget varmedræn er der en fremragende varmefordeling som sikrer et stabilt system. Læse- og skrivehastighederne på denne enhed når op på 2100/1500 MB/s og sælges i størrelserne 256 GB, 512 GB og 1 TB.

XPG GAMMIX D30 DDR4-RAM

GAMMIX D30 ser ud som om den skal til at lette med sit vingeformede design. Gaming er næsten altid præget af udstyr, der udstråler fart og GAMMIX D30 er dermed ingen undtagelse. Den vingeformede design er atypisk, men det er nu ydelsen, der i virkeligheden tæller. GAMMIX D30 leverer høj ydelse med hastigheder på op til 4600 MHz og understøttelse af Intel X299 og AMD AM4. Det er også nemt at overclocke modulet så du får maksimalt muligt ud af den og gennem Sporting Intel Extreme Memory Profile 2.0 er det nu muligt at justere direkte fra operativsystemet i stedet for at du resolut skal gennem BIOS. XPG GAMMIX D30 er bygget med komponenter, der er udvalgt efter en streng filtreringsproces, og printplader af højeste kvalitet, der forlænger modulets levetid.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer