mandag, december 23, 2024
ForsideGaming musNyheder: Corsair lancerer nye musemåtter og mus for gamere

Nyheder: Corsair lancerer nye musemåtter og mus for gamere

Vanen tro kommer der i starten af året en masse nye annonceringer fra verdens producenter af IT udstyr og det er ingen undtagelse for gaming virksomheden, Corsair, der intrudcerer os for adskillige nye produkter både for at pynte og gøre vores spilleoplevelse bedre. Corsair kommer med både musemåtte og mus i form af deres MM350 musemåtte, Ironclaw, M65 samt Harpoon gaming mus. Alle produkter har hver deres unikke features og er videreudvikling på baggrund af den mangeårige erfaring Corsair har tilegnet sig i branchen.

MM350 musemåtte

Denne musemåtte fås i to forskellige udgaver. Begge er store i størrelsen, men mens MM350 XL er 45 x 40 cm så er MM350 Extended XL den bredde udgave på 93 x 40 cm. Begge er med 0,5 cm i tykkelsen, så der er rigeligt med gummi under håndfladen uden at det bliver for voldsomt. Anti-flos design i kanten gør at musemåtten er beskyttet mod slid så du kan spille i ro og mag i timevis. Der er tale om en overflade, som er forberedt til at musen nemt kan glide henover den vævede overflade.

M65 RGB Elite gaming mus

I henhold til Corsair er der tale om deres mest avancerede FPS gaming mus, som er bygget omkring en premium aluminiumsramme, som dermed skal holde i lang tid og til lidt af hvert. Den optiske sensor er på hele 18.000 DPI og kan naturligvis indstilles i alle tænkelige niveauer så det passer til dig som bruger. Det er også muligt at tilpasse vægten på denne mus så den vejer mellem 97 og 115 gram. Gennem Corsair iCUE softwaren kan man indstille de forskellige elementer og også justere profiler, så knapperne også gør som man vil samtidigt med at RGB-belysningen kan tilpasses.

Harpoon RGB trådløs

Her er der tale om en anden slags fleksibilitet end ved ovennævnte M65 RGB. Selvom man ikke kan justere vægten på Corsair Harpoon RGB Wireless så kan den forbinde til din PC via enten trådløs Corsair Slipstream teknologi, Bluetooth eller USB. Så du kan hurtigt skifte mellem enheder du brugere værende det stationær, laptop eller andet. Med Corsair iCUE kan du også justere forskellige indstillinger og overvåge batteritider osv. Batteriet holder i øvrigt op til 60 timer så der burde være rigelig tid til at spille i før man skal overveje kablet og lade musen op.

Corsair Ironclaw RGB

Corsair Ironclaw RGB understøtter i øvrigt Corsair iCUE softwaren, som gør det muligt for dig selv at justere både lys, indstillinger, følsomhed og gøre musen til din forlængede arm. Der understøttes også RGB-belysning på tværs, således at du kan få alle Corsair RGB produkter til at lys i takt og med det samme farveskema.

Med en utrolig præcis sensor, der kan sættes til at køre med 18.000 DPI så har du en fleksibel mus lige ved hånden, der vil hjælpe dig til sejr. Om en god mus automatisk gør dig til en bedre spiller afhænger af det udstyr du ellers kommer fra naturligvis, men alt andet lige kan man eliminere flaskehalsen og så lade det være op til øvelse og træning ellers.

De forskellige produkter kommer i handlen her i starten af året hos din lokale Corsair pusher.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer