Turtle Beach, som er blandt de førende producenter når det kommer til gaming audio har annonceret at de kommer med Elite Pro 2 + SuperAmp Pro performance gaming audio systemer til henholdsvis PS4 og Xbox One. Der er tale om gaming headsets i den høje pris- og kvalitetsklasse, som i øvrigt er designet og udviklet i samarbejde med professionelle eSports udøvere fra blandt andet OpTic Gaming. Elite Pro 2 bliver afløsere til headsettet af stort set samme navn fra 2016. Der var tid til fornyelse og med Elite Pro 2 mener Turtle Beach at kunne levere den perfekte balance mellem forstærket lyd, fantastisk byggekvalitet og komfort, samt integration med moderne ”is there an app for that”-mentalitet, idet Elite Pro 2 understøtter indstilling gennem app.
Bygget til professionelle og for at vinde er mottoet bag Elite Pro 2, som med kvalitetslyd, indstillingsmuligheder, god komfort og meget mere skal give dig som spiller en fordel over konkurrenterne, idet du vil kunne høre bedre, høre mere og kunne holde ud af at have headsettet på hovedet længere tid ad gangen uden pause grundet den gode komfort. Turtle Beach har udstyret Elite Pro 2 med eSports-tunede 50mm Nanoclear lyddrivere og en aftagelig mikrofon med TruSpeak teknologi.
Den elegante Elite SuperAmp forstærker giver samtidigt en ny måde for gamere at indstille og styre deres gaming lyd på. Der er en stor drejeknap som man styrer hele showet med og det skal da også være nemt at gå til når man i kampens hede kan blive angrebet fra alle sider. Det er også denne som sikrer at man kan få surround på både sin Xbox One og PS4. Det skal bemærkes at der er tale om to separate headsets og det til Xbox One er hvidt, mens det til PlayStation 4 er sort.
Hvis du vil lære mere om Turtle Beach Elite Pro 2 kan du følge linket her til producentens hjemmeside: https://www.turtlebeach.com/pages/elite-pro-2-superamp-headsets og alternativt kan du forvente det snarligt kommer i handlen, hvor du for alvor kan prøve kræfter med det.