Hvis man gik og troede at en musemåtte blot var et stykke stof til at beskytte skrivebordet fra den hårde mus, så tager man fejl, og ligeledes hvis man troede at dette var et glemt område for gaming producenter, for Roccat bringer den seneste tilføjelse til deres arsenal i form af Taito Control musemåtten. De lover at levere dét som andre musemåtter har forsøgt i så lang tid og det er at give gameren en musemåtte, som musen problemfrit kunne glide henover, men hvor spilleren stadig har kontrollen over musen. Dette opnås med et avanceret stof, nøje udvalgt, til at levere netop disse egenskaber. Samtidigt er musemåtten bygget i høj kvalitet, så den kan holde til de mange timers gaming.