fredag, november 22, 2024
ForsideNyhederGamingNyhed: Razer lancerer en TKL udgave af deres populære BlackWidow Chroma V2...

Nyhed: Razer lancerer en TKL udgave af deres populære BlackWidow Chroma V2 til gamere

Razer er på vej med en mere kompakt udgave af deres gaming tastatur, navnlig Razer BlackWidow Tournament Edition Chroma V2, som er rettet mod eSportsudøvere takket være sit kompakte design fokuseret på gaming. Ligesom på andre Chroma produkter vil dette tastatur have baggrundsbelysning i alle regnbuens farver og som del af den nye trend fra producenten vil der også være en aftagelig håndledsstøtte med blød polstring.

Razer BlackWidow Tournament Edition Chroma V2 vil være tilgængelig med Razers egne mekaniske switche; grøn, orange og gul, således at spillere kan vælge deres præfererede taster til at spille og skrive med. Med en levetid på 80 millioner antastninger skal man vælge sit nye tastatur og switche med omhu, for sandsynligheden for at man når at slide det af indenfor en overskuelig fremtid er ret lille.

Tastaturet er i øvrigt med et TKL design, hvilket betyder at man ikke har de numeriske taster i siden. Dette er fordi de færreste gamere alligevel bruger denne del og derfor får disse mere plads på skrivebordet og i tasken under transport.

Razer BlackWidow Tournament Edition Chroma V2 bliver tilgængeligt i butikkerne i løbet af august 2017 med en vejledende udsalgspris på 149,99 EUR, så der er noget at glæde sig til allerede.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer