Smartphone-producenten Human Mobile Devices (HMD) annoncerer er i dag sit samarbejde med en af markedets førende producenter af smartwatches til børn, Xplora.
Det strategiske samarbejde er et perfekt match mellem de to virksomheder: hvor begge har fokus på at producere ansvarlige og digitalt ”mindfulde” enheder til børn og unge.
Målet med samarbejdet mellem HMD og Xplora er at kombinere deres ekspertise og hjælpe med det stadig stigende behov for at skabe produkter specifikt udviklet og produceret til børn, så de introduceres til teknologi på en sund og balanceret måde.
Partnerskabet kommer i forlængelse af HMD’s lancering af ”The Better Phone Project” tidligere på året med det formål at samarbejde med forældre for at skabe de bedste teknologiske forudsætninger hos forældre. I forbindelse med lanceringen af projektet udgav HMD en global undersøgelse baseret på 10.000 adspurgte forældre, hvor over halvdelen fortrød, at de havde givet deres børn en smartphone for tidligt.
”Vi glæder os til at kombinere vores styrker og evner med Xplora for at lave teknologiske løsninger skræddersyet til børn og unge og deres behov.
Hos Human Mobile Devices sætter vi mennesket forrest, og vores team har det mindset igennem hele udviklingsfasen af både hardware og software for at sikre den nødvendige kvalitet og sikkerhed. Det betyder, at vi kan være med til at skabe en sundere og mere positiv relation til teknologi,” siger CEO og bestyrelsesformand hos HMD, Jean-Francois Baril.
Se herunder den fulde pressemeddelelse (på engelsk), og ræk endelig ud, hvis du er interesseret i at høre mere.