mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederCES 2017Nyhed: Creative lancerer mus og tastatur til gamere

Nyhed: Creative lancerer mus og tastatur til gamere

Mange gamere kender efterhånden Creative for deres fantastiske lyd i spil og nogle af os har også kendt dem længe. De har dog også ret længe holdt sig til lyden i spillet, men tager nu det næste skridt mod at give loyale gamere mulighed for at have et komplet sæt fra producenten, idet Creative netop har annonceret at de lancerer Siege og Vanguard, som er deres mus og tastatur til gamere.

Creative Siege M04 (faktisk hedder den Sound BlasterX Siege M04) er udstyret med den populære PMW3360 optiske sensor, så det lover rigtig godt og kan sættes til en polling rate på op til 1000 Hz samt en DPI på 12.000. De to hovedknapper er udstyret med Omron mekaniske switches for både at give mere robusthed, men også mere præcision. Der vil være syv programmerbare knapper på musen og den seneste trend med indstilling af lys diverse steder.

Sound BlasterX Vanguard K08, gemmer på Creatives gaming tastatur, som ligeledes er med Auroras reaktive lyssystem, der giver brugeren mulighed for at indstille musen med 16,8 millioner forskellige farver, men det er naturligvis det mindste af det hele for det er tasterne, som er i fokus og her har man i samarbejde med Omron lavet specialudviklede og slidstærke switches der skal kunne holde til 70 millioner antastninger.

Dermed har Creative i hvert fald ingredienserne og opskriften på plads til noget der lover rigtig godt, men det vil vise sig, hvordan den færdige ”ret” falder ud og om Creative ender med at have en god debut.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer