fredag, november 22, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Sandberg PowerBar 4400 mAh

Anmeldelse: Sandberg PowerBar 4400 mAh

420-11_lg

Ved overgangen til smartphones har de fleste lært at leve med at deres batterier ikke holder særlig længe og at det er nødvendigt at slæbe opladerkabler med på selv de korteste rejser. Men hvad nu hvis man skal et sted hen, hvor strøm ikke er nemt tilgængeligt og det ikke er muligt at benytte sin bærbare computer til at oplade telefonen. Dette har Sandberg et svar på med deres Sandberg PowerBar, som er et transportabelt batteri.

Hvad er der i kassen?

I den aflange gennemsigtige pakke er der ikke meget at finde for det eneste man skal bruge er selve Sandberg PowerBar’en, USB-kabel og en mini-manual.

Design og funktionalitet

Sandberg PowerBar er en cylinderformet enhed i stål og fås i forskellige farver, hvor vi har haft i den sorte og diskrete af dem. I bunden af formen har man to USB-porte, hvoraf den ene er almindelig og den anden er mikro-USB. Mikro-USB’en bruges til at oplade selve Sandberg PowerBar, mens man kan vende kablet om og oplade enheder, der benytter mikro-USB ved at stikke kablet i den almindelige USB-port. Grundet det indbyggede batteri, der har en kapacitet på hele 4400 mAh og stålrammen føles Sandberg PowerBar tung og den vejer også 130 g, hvilket dog naturligvis er overkommeligt. Plastikken i bunden af Sandberg PowerBar føles en smule skrøbelig og billig, hvilket er ærgerligt for ellers føles enheden egentlig ganske fin, især med stålrammen og denne giver.

Opladningen med Sandberg PowerBar foregår ganske enkelt ved at man oplader det indbyggede batteri for derefter at tilslutte sin mobiltelefon og lade batteriet blive drænet mens den oplader telefonen. En fuld opladning afhænger naturligvis af telefonens batterikapacitet og den mængde af strøm denne normalt bliver opladt med for Sandberg PowerBar er i henhold til producenten i stand til at yde op til 1000 mA, men dette var vi ikke i stand til at teste for på vores Samsung Galaxy Note 2 med Android viste et batteriprogram at input var på stabile 470 mA. Med denne ydelse var Sandberg PowerBar i stand til at oplade vores telefon halvanden gang ved at vi lod telefonen lade ved cirka 20% (man lader alligevel ikke sin telefon gå helt tør for strøm før man lader). Dette må egentlig siges at være bedre end forventet for batteriet i en Samsung Galaxy Note 2 er langt større end i de fleste andre smartphones. Derimod var vi i stand til at oplade en iPhone med et væsentligt mindre batteri end Samsungen op til tre gange. Sandberg PowerBar er dermed i stand til at give en solid weekend, hvor man er uafhængig af andre strømkilder til ens mobiltelefon og sammenlignet med at man skal slæbe ekstra batterier med til sin mobiltelefon er den et godt alternativ trods at vi ikke kunne presse den til at yde helt op til de 1000 mA der var angivet.

Konklusion

Hvis du skal ud og rejse og generelt ikke ønsker at være afhængig af strøm når du skal kunne oplade din mobiltelefon, så er Sandberg PowerBar helt sikkert din ven i nød. En enkelt opladning kan forlænge din telefons batteritid i adskillige dage og den er super nem at bruge og grundet det kompakte design også nem at have med rundt. Klart et produkt vi anbefaler.

[checklist]

  • Simpel
  • Godt batteri og opladning
  • Pladsbesparende design

[/checklist]
[badlist]

  • Lav udgangseffekt

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 299,-
Find forhandler og den bedste pris på Sandberg PowerBar 4400 mAh

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Ved overgangen til smartphones har de fleste lært at leve med at deres batterier ikke holder særlig længe og at det er nødvendigt at slæbe opladerkabler med på selv de korteste rejser. Men hvad nu hvis man skal et sted hen, hvor strøm ikke...Anmeldelse: Sandberg PowerBar 4400 mAh