tirsdag, november 5, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Razer BlackWidow Ultimate Stealth 2014

Anmeldelse: Razer BlackWidow Ultimate Stealth 2014

razer-blackwidow-ultimate-gallery-01

Et gaming tastatur i dag er nærmest blevet synonym med mekaniske taster og det er også en af disse vi har fået lov at kigge på i denne omgang, hvor det er Razer BlackWidow Ultimate Stealth, som står for skud. Det erstatter for mit vedkommende det gamle BlackWidow Ultimate, så der er en del at leve op til og lad os se på om det lykkedes.

Hvad er der i æsken?

Den tunge kasse indeholder foruden Razer BlackWidow Ultimate Stealth ikke andet en tastaturet, manualen og de obligatoriske stickers. Hvis man køber det nede i en butik har man i øvrigt en lille udhuling ind til tasterne, så man kan prøve at klikke på dem inden man køber det.

Design

Når man har pakket det hele op finder man ud af, hvorfor æsken er så tung som den er og det er naturligvis selve tastaturet der vejer op imod de 1,5 kg, hvilket er utænkeligt for den almindelige kontorarbejder, men ikke desto mindre så er det en nødvendighed med mekaniske tastaturer som Razer BlackWidow Ultimate Stealth, hvor hver tast er med en individuel mekanisme. Selv det vævede stofovertrukne kabel er tungere end, hvad man normalt er vant til.

På form og design går Razer tydeligvis efter mottoet “Don’t fix what ain’t broken”, hvor Razer BlackWidow Ultimate Stealth i slukket stand er identisk med sine brødre. Der er tale om et helt igennem sort tastatur, med en grålig skrift på tasterne, som lyser op i Razer-grøn, forudsat man ønsker dette da denne belysning er noget man kan styre gennem Razer Synapse softwaren. Baggrundsbelysningen er i øvrigt det lille ekstra man får med Ultimate serien, som man ikke gør med den billigere almindelige BlackWidow-serie Overfladen er mat hele vejen pånær i midten under mellemrumstasten, hvor man har Razer logoet på et glat stykke.

Det diskrete designvalg gør Razer BlackWidow Ultimate Stealth velegnet til et bredere publikum og altså ikke nødvendigvis kun gamere. Ved at man kan slukke baggrundsbelysningen virker det for en almindelig forbruger et ganske almindeligt tastatur, men samtidigt er der en hvis charme over det, så en gamer ikke er i tvivl om, hvad der er tale om. Den matte overflade, som Razer BlackWidow Ultimate Stealth er omsluttet af er ikke besynderligt modstandsdygtigt overfor fedtpletter, men med en smule knofedt og en klud kan det nemt renses af.

Foruden de almindelige cirka 105 taster man ser på stort set alle tastaturer er Razer BlackWidow Ultimate Stealth udstyret med en række af fem makrotaster i venstre side. Dette er de eneste ekstra taster man har i sammenligning med andre tastaturer til trods for at Razer BlackWidow Ultimate Stealth er et gaming tastatur, men medietaster og andre funktioner kan så aktiveres med FN-knappen.

Det tunge kabel, der blev nævnt tidligere skyldes muligvis at Razer BlackWidow Ultimate Stealth optager to USB-porte for at give brugeren den forventede stabilitet og funktionalitet, hvor det ene kabel bruges til strøm og det andet til data (cirka) og ud over dette er Razer BlackWidow Ultimate Stealth udstyret med 3.5 jack-kabler til lyd og mikrofon, så man kan slutte sit headset direkte ind i højre side af tastaturet, hvor man også finder en ledig USB-port. USB-porten er placeret på hovedet, hvilket kan virke meget mærkeligt, men det kan skyldes at nogle af Razers konkurrenter har deres logoer på den øverste side af USB-indgangen på eksempelvis deres mus og headset, hvorfor det så bliver flippet nedad og gjort usynligt. Ellers har jeg ikke nogen forklaring til, hvorfor det skulle være nødvendigt.

Funktionalitet

Længe har jeg været vant til at få en clicky feedback mens jeg skre, idet det almindelige BlackWidow tastatur har den nostalgiske klik-lyd, men Stealth udgaven, som vi har fået lov at teste i denne omgang er netop konstrueret således at man får sine mekaniske fordele, men uden klik-lyden, hver gang man taster. Indledningsvist savnede jeg ikke denne klikkende lyd mens jeg skrev, faktisk føltes det en smule befriende endelig at være en smule mere stille mens man skrev eller spillede og konen var også meget mere positivt stemt overfor Razer BlackWidow Ultimate Stealth, selvom vi begge konstatererede at man nok ikke gør et mekanisk tastatur ligeså stille som et almindeligt membrant et grundet den indbyggede mekanisme alligevel skal gøre sit og det kan mærkes. Den er denne feedback, der endegyldigt giver fordelen til mekaniske tastaturer i samspil med at Razer BlackWidow Ultimate Stealth har 10-key rollover og antighosting så man kan taste en tast ned med hver finger og så hurtigt man overhovedet (læs umenneskeligt) kan uden at det låser tastaturet eller – vigtigst af alt – at tastaturet aktiverer en forkert knap.

Til denne Razer BlackWidow Ultimate Stealth 2014 har Razer udviklet deres egne mekaniske switches, og om dette skyldes leveringsudfordringer på de populære Cherry, eller om Razer ville lave nogle bedre switches eller noget helt tredje er en smule svært at vurdere. Jeg kan ikke lave en direkte sammenligning på mit gamle og det nuværende Razer BlackWidow Ultimate Stealth, eftersom det gamle var clicky, og det var her jeg begyndte at savne klik-lyden for i direkte sammenligning med stealth knapperne manglede jeg en smule taktilt feedback i fingerspidserne. Den klikkende lyd afgiver en smæld i selve tasten når den bliver aktiveret og noget som egentlig kun ens fingerspidser kan mærke, men det er en smule savnet. Det er ikke dermed sagt at de nye Stealth knapper ikke giver en feedback for det gør de, men det føles blot af mere med clicky-taster. De nye Razer switches, som Razer BlackWidow Ultimate Stealth er udstyret med, har endda en længere forventet levetid end Cherry med 60 millioner antastninger per tast mod 50 millioner. Dette er i direkte kontrast til membrane taster, som forventes at have en levetid på cirka 5 millioner.

//media.ereviews.dk/#!album-143

Makrotasterne til venstre for standard-layoutet skiller sig ikke ud fra de andre taster på tastaturet og det giver til tider nogle udfordringer, især, hvis man som jeg arbejder med almindelige tastaturer til dagligt på arbejde, hvor jeg er vant til at CTRL-knappen er den der er yderst til venstre, hvorfor jeg tit har fanget mig selv i at kombinere M5+C knapperne når jeg forsøgte at kopiere noget. Det lækre er jo så at jeg kan bruge Synapse softwaren til at indstille M5 til at virke nøjagtigt som CTRL eller endda som CTRL+C, så jeg blot skal klikke på en knap ad gangen til de mest gængse handlinger. Synapse softwaren er det bindende led mellem Razer BlackWidow Ultimate Stealth og ens spil for denne software gør det muligt at indspille de mest gængse funktioner og tilmed have forskellige profiler, som endda kan aktiveres automatisk ved at man kører den pågældende applikation eller spil. Der er ikke mange indikatorer der kan fortælle brugeren, hvilken profil man har valgt, men til dette formål brugte jeg baggrundsbelysningens intensivitet, hvor skriveriet blev lavet med slukkede lys og spillene jeg spillede havde forskellig lysstyrke. Man har endda en makroindspilningstast på tastaturet, som man kan anvende til på farten at tildele en makro, som man ved man kommer til at bruge i den enkelte profil. Makroknappen aktiveres ved hjælp af fn-knappen og ved siden af makroen finder man game mode knappen, hvis funktion man afstemmer i Synapse, hvor man kan vælge at slukke for alt+tab eller Windows knappen. For dem der har prøvet at smide sig selv ud af et spil, så kender man irritationsmomentet. Det er disse små detaljer, som Synapse er fyldt med, der gør Razer BlackWidow Ultimate Stealth til en gamers drømmeprodukt for man er i stand til at skræddersy sin spilleoplevelse og det hele spiller som det skal. Skift af profiler foregår smidigt når først man har fundet ud af, hvordan man vil anvende det.

De mekaniske taster har naturligvis deres fordel i at de giver en bedre følelse af det man taster, men det er deres robusthed, der efter min meningen gør dem så velegnede til gaming for de kan tåle nogle tæsk, som almindelige tastaturer ikke kan. Jeg har tit fanget mig selv midt i et slag LoL, hvor min champ var stunned at jeg hamrede min ability-knap adskillige gange for at være sikker på den blev aktiveret i samme øjeblik stun var ovre og når adrenalinen kører er det nemt hurtigt at miste fornemmelsen af, hvor hårdt man slår tasterne ind. Jeg ved i hvert fald at mit gamle Razer BlackWidow Ultimate klarede flere tæsk end jeg tror noget almindeligt tastatur ville kunne klare og her et par uger med den nye Razer BlackWidow Ultimate Stealth tør jeg godt antage det samme gør sig gældende med de nye Razer switches, som i øvrigt, efter min egen fornemmelse, føles en smule mindre tunge at arbejde med end Cherry, dog savner jeg den taktile feedback.

Jeg havde en summende fornemmelse i audio-tilslutningen på mit gamle Razer BlackWidow Ultimate, men denne udfordring lader det til at Razer har fået fixet. Det er jo altid positivt at udviklerne er klar over de udfordringer de til tider har med deres produkter og dermed forbedrer dem til de næste generationer. razer-blackwidow-ultimate-gallery-04

Konklusion

Razer BlackWidow Ultimate Stealth er en af de produkter, hvor fornyelsen og forbedringen er sket på papiret og på indmaden, hvor man derimod har valgt at bibeholde det designmæssige og det vil jeg sige har været den rette beslutning. Der er dog ikke sket besynderligt meget andet end at man har fået nye switches som den vigtigste del og det er der nogle der vil kunne lide, mens andre måske slet ikke vil kunne mærke det. Hvis man ser isoleret på Razer BlackWidow Ultimate Stealth så er der tale om et robust og holdbart gaming tastatur, men uden meget udvikling på selve hardwaren er det Synapse softwaren der gør den til det den er.

[checklist]

  • Stealth tasterne (mere stille)
  • Synapse softwaren
  • Makroindspilningstast på farten
  • Baggrundsbelysningens adskillige niveauer
  • USB og lyd tilslutninger

[/checklist]
[badlist]

  • Mangler lidt taktil feedback
  • Mat overflade + fedtfingre = pletter

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 949,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Et gaming tastatur i dag er nærmest blevet synonym med mekaniske taster og det er også en af disse vi har fået lov at kigge på i denne omgang, hvor det er Razer BlackWidow Ultimate Stealth, som står for skud. Det erstatter for mit...Anmeldelse: Razer BlackWidow Ultimate Stealth 2014