tirsdag, november 5, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Plantronics BackBeat GO 2

Anmeldelse: Plantronics BackBeat GO 2

BackBeat GO2

For den yderst aktive, der gerne vil have sin musik med sig på en løbetur er det ikke altid nok med et almindeligt headset, der går i ørerne. Her er der andre faktorer der også spiller ind, så man ikke bliver forstyrret, men kan leve sig ind i løbeturen og få mest muligt ud af denne. Plantronics BackBeat GO 2 mener at byde på alt det og mere til. Lad os tage en løbetur eller to og se om de kan levere varen.

Hvad er der i kassen?

Plantronics BackBeat GO 2 leveres i en lækker rød pakke med låg, som gør sig godt på udstillingsvinduet og man trækker headset og andet indhold ud. Udover headsettet har man et lækkert etui med opladekabel indbygget, ladekabel og ekstra 4 ørepuder.

Se vores unboxing af Plantronics BackBeat GO 2 nedenfor.

[youtube id=”Iy-ks33F0V4″ width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet

Der er umiddelbart ikke noget revolutionerende ved Plantronics BackBeat GO 2 designet, da den har en sort overflade med en snært af gråtone nogle steder (modellen fås også i hvid). Ved første øjekast virker øretelefonerne til at være temmelig store og upraktiske at have hængende i ørerne, men overraskende nok er de hverken tunge eller ubehagelige. Tværtimod, så beviser Plantronics endnu en gang at de har styr på både teknikken og ergonomien. Dette muliggøres med en lav vægt og dygtig ingeniørkunst for selv når man løber føles Plantronics BackBeat GO 2 ikke tunge eller hængende ud af ørerne.

BackBeatGO2 Case

Lydisolationen sikres med de medfølgende ørepuder, hvor man ud af 3 sæt kan vælge det som passer bedst til ens ører. Størrelserne varierer bemærkelsesværdigt, så det burde være muligt at finde noget der passer til en.

Det smarte medfølgende opladekabel gør det muligt at oplade sin mobiltelefon eller anden enhed samtidigt med at Plantronics BackBeat GO 2 lader fra den selvsamme USB-port. Plantronics BackBeat GO 2 er fyldt med sådanne designmæssige perler, der viser at producenten har tænkt på det hele. Et andet eksempel er det medfølgende opbevaringsetui, som har et indbygget genopladeligt batteri og mikro-USB kabel, så man kan oplade sine Plantronics BackBeat GO 2 mens man er på farten også. Batteriet i etuiet var ganske fint i stand til at genoplade de indbyggede batterier i Plantronics BackBeat GO 2, som i øvrigt holder lidt over 10 timer ved almindeligt brug. De cirka 10 timer er en smule mindre end det som producenten selv annoncerer med, men deres tests var muligvis med mindre volumen. Etuiet er rødt og sort, hvilket ikke helt stemmer overens med selve headsettets farver, men det føles lækkert og kompakt. Faktisk er det en smule for kompakt, idet selve headsettet knap nok kan være i uden at man presser lidt fra toppen. Det gør dog at hele setuppet fylder mindre i jakkelommen. Opladning af Plantronics BackBeat GO 2 foregår i øvrigt ved at man åbner en lap på den ene øretelefon og sætter ladekablet til, hvor en rød lampe bliver erstattet af en blå når den er ladet op.

Når man tænder for Plantronics BackBeat GO 2  er der en stemme der oplyser om batteritiden er lav, medium eller høj, hvorefter den nævner om telefonen er forbundet. På lydsiden hverken skuffer eller overrasker Plantronics BackBeat GO 2 positivt. Det er et par trådløse headset og som forventet mangler man en smule på toppen og bunden da de er batteridrevne, men ikke desto mindre var lydisolationen god, skulle man vælge de rigtige ørepuder og man kunne derfor ganske fint fordybe sig i sin musik. Mikrofonen virker også upåklageligt og overraskende nok selv når man løber, for designet af Plantronics BackBeat GO 2 er således at kablet mellem de to øretelefoner går bag om nakken.

BackBeatGo 2 lifestyle image.

Konklusion

Designet af Plantronics BackBeat GO 2 skiller sig ikke besynderligt meget ud fra mængden, men det er de små designmæssige detaljer og features, der gør Plantronics BackBeat GO 2 til et så fuldendt produkt som det i virkeligheden er. Det er bl.a. etuiet med lader, den lette vægt, trådløs bluetooth funktionalitet og god lyd, der gør at man med Plantronics BackBeat GO 2 får en god “partner” til løbeturen.

[checklist]

  • Design
  • Etui med indbygget batteri/oplader
  • Batteritiden

[/checklist]
[badlist]

  • Musik-gengivelsen
  • Etuiet er småt

[/badlist]

 

Pris og tilgængelighed

Set til 497,-
Find forhandler og den bedste pris på Plantronics BackBeat GO 2

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

5 KOMMENTARER

  1. Under mig over at der gives negativ på lyden når du samtidig skriver sådan om lyden:

    På lydsiden hverken skuffer eller overrasker Plantronics BackBeat GO 2 positivt. Det er et par trådløse headset og som forventet mangler man en smule på toppen og bunden da de er batteridrevne, men ikke desto mindre var lydisolationen god, skulle man vælge de rigtige ørepuder og man kunne derfor ganske fint fordybe sig i sin musik

  2. Hej Jimmy,

    tak for din observation. Netop ud fra min kommentar læses, efter min mening, at lydsiden ikke er imponerende. Den er simpelthen OK. Jeg bruger stadig dette headset den dag i dag, så det er bestemt ikke slemt, men sammenlignet med deciderede medie-hovedtelefoner med kabel får mam simpelthen mere, hvor Plantronics BackBeat GO 2 giver andre fordele og funktioner. De har ikke decideret dårlig lyd, men vi bliver nødt til at opstille de punkter som dem der læser anmeldelserne bør være opmærksomme på, efter vores mening. Håber du kan bruge mit svar, ellers må du sige til.

  3. Ved i hvordan man parrer sin HTC one med backbeat go2? For lige meget hvad jeg gør kan jeg ikke finde ud af det.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

For den yderst aktive, der gerne vil have sin musik med sig på en løbetur er det ikke altid nok med et almindeligt headset, der går i ørerne. Her er der andre faktorer der også spiller ind, så man ikke bliver forstyrret, men kan...Anmeldelse: Plantronics BackBeat GO 2