mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Logitech G930 7.1 Wireless Gaming headset

Anmeldelse: Logitech G930 7.1 Wireless Gaming headset

g930-gaming-headset-images

Det kan være en jungle at vælge det rigtige headset til ens spille oplevelse, især med så mange valgmuligheder, men Logitech G930 tilbyder en trådløs løsning med masser af power og 7.1 surround og dette har vi fået mulighed for at kigge nærmere på her på eReviews.dk.

Hvad er der i æsken?

Logitech G930 stammer fra den nye serie af gaming produkter fra Logitech, hvor æsken er dominant sort, mens produktet er vist på selve æsken halvt farvet og halvt i en CAD gennemsigtig udgave for at man kan se, hvor meget teknologi og tanke der ligger bag udviklingen og produktionen. Jeg synes det er en ganske fin produktpræsentation. Selve æsken er todelt, hvor den højre del er gennemsigtig så man kan se produktet og indholdet består af selve Logitech G930 headsettet, en USB-adapter samt en stander til den trådløse adapter, som også agerer som kabelorganiser når man ikke er i gang med at oplade sit headset.

Design

Logitech G930 er et headset, hvor man takket være de store og synlige knapper ikke er i tvivl om at der er tale om et gaming headset, men samtidigt er resten af konstruktionen lettere elegant, hvis man ser bort fra den store og fremtrædende mikrofon. Der er tale om et stort headset der går over øret og grundet den lettere rektangulære form i ørebøfferne giver dette masser af luft til ørerne. Selve rammen og hovedbøjlen er lavet af hård plastik, som føles robust og ikke til at rykke med. Selve hovedbøjleskinnen er metal og når man strækker Logitech G930 headsettet så er der en smule modstand og det føles ret lækkert. Vridetesten med Logitech G930 afslører dog desværre en lille dyster side af det hele, for selvom headsettet føles utroligt robust og relativt tungt, så knirker det temmelig meget og det er ikke noget som bliver bedre med tiden. Heldigvis er dette noget man kun hører når man giver den et par tviste mellem hænderne, men det sender de forkerte signaler til brugeren når man tager prisklassen i betragtning.

Eftersom der er tale om et trådløst headset så finder man alle knapperne til styring af ens musik eller spil på selve ørebøfferne og ved Logitech G930 foregår det hele på den venstre side, hvor man også finder mikrofonen. Man finder her små knapper, såsom tænd/sluk knappen samt surround knappen, mens man også har tre store knapper G1, G2 og G3 og mute-knappen til mikrofonen mens volumeknappen er en drejeknap så man hurtigt kan skrue op og ned for lyden. Efter relativt kort tid var det muligt at huske knappernes placeringer og betjene Logitech G930 mens det stadig hang på hovedet, så der er en mening med at knapperne er relativt store.

Opladningsenheden er samtidigt også holder til den trådløsemodtager, men man kan også bruge den indbyggede USB-port til andre ting, skulle man have modtageren sluttet til andre steder. Det smarte ved denne opladningsenhed er at den er hul i midten, hvilket er tiltænkt for at man kan bruge den som kabelskjuler for opladningskablet. En lækker detalje for de perfektionister, hvor kablerne skal forsvinde helt væk og det er jo netop det smarte ved et trådløst headset.

g930-gaming-headset-images (1)

Funktionalitet

Det anbefales stærkt at man installerer Logitech Gaming Softwaren (LGS) for at få det meste ud af dette Logitech G930 og det er også her man kan indstille headsettet efter egne ønsker og behov. Det er også denne der muliggør Dolby surround lyden, som man kan nyde godt af i sine spil og endda film, men som jeg personligt anbefaler man slukker for, hvis man blot skal sidde og høre musik, fordi ligesom alt andet assisterende software så bliver musikken “ændret” fra sin originalitet. Det er dog heldigvis blot en tast man skal justere på og man kan tænde og slukke for surround-funktionaliteten. Hvis man derimod spiller et spil, hvor man har mulighed for at benytte surround, så anbefaler jeg derimod stærkt at man gøre dét for med de 40mm lyddrivere som Logitech G930 er udstyret med og en, efter min mening, glimrende Dolby surround virtualisering får man mere dybde i sine spil og kan opleve dem på en helt ny måde. Hvis man ikke har mulighed for at sætte et højtalersystem op med adskillige højtalere, så er headset med surround virtualisering efter min mening den næst bedste løsning, hvis man vil opleve lyden i sine spil komme fra forskellige kilder. Ikke nok med at det bliver en federe spilleoplevelse fordi det føles mere autentisk, men det giver faktisk også fordele da man bedre ved, hvor fjenden er og på vej hen. Om det er den specielle form i hovedtelefonerne, ved jeg ikke, men lyden inden i Logitech G930 føles temmelig fyldig for ikke at tale om krystalklar. Krystalklart for det meste skal det nævnes, for eftersom Logitech G930 kører via den populære 2,4GHz frekvens oplevede jeg ikke så sjældent at der var støj på linien og også nogle enkelte gange hvor lyden slog helt ud for en kort stund. Noget som ikke må ske uanset hvor sjældent det er efter min mening.

Logitech G930 er trådløse ved hjælp af et genopladeligt batteri som i henhold til producenten skulle give op til 10 timers musiktid, men denne information er også en smule ledende for det er ikke musik jeg skal bruge mit Logitech G930 til og rigtigt nok når man har Dolby surround slået til og skruer lidt ekstra op når man spiller så forringes batteritiden væsentligt, men jeg var da alligevel i stand til at presse 7-8 timers spilletid ud af Logitech G930 og det må siges at svare til de hæftige spilsessioner og desuden kan man oplade mens man spiller.

Selvom Logitech G930 angiveligt er et PC/Mac headset, så er det faktisk muligt at slutte den til en PlayStation 4 og her virker den også som et headset, men desværre er det ikke muligt at skrue særlig højt op eller aktivere Dolby surround da denne del af det hele er softwarerelateret. Desuden er batteriindikationen i headsettet også forbundet til softwaren så her skal man være lidt mere opmærksom på, hvor længe man har spillet siden sidste opladning.

Det man heller ikke kan benytte sig af ved at forbinde Logitech G930 til en spillekonsol er de muligheder som softwaren giver og her snakker jeg ikke blot om surround, men også om de tre G-knapper, som man altså kan indspille makroer til eller blot de mest anvendte kommandoer man skal have adgang til uden nødvendigvis at skulle have fingeren på tastaturet. Det virker en smule umsonnst og jeg kunne ikke se hvad disse kunne bruges til udover at styre musikken, men mon ikke der er nogle gamere derude, hvor selv 100+ knapper på tastaturet ikke er nok.

//media.ereviews.dk/#!album-141

Surround og lydkvalitet

Headsets har vist sig at være ideele til virtualisering af en surround oplevelse, selvom de er udstyret med blot to lyddrivere. Dette kan man takke smart teknologi og udnyttelse af den menneskelige hjerne og dennes måde at bearbejde signaler på. Der er nogle få headsets/hovedtelefoner derude, der faktisk pakker adskillige lyddrivere ned i en sådan ørebøf og surround-kvaliteten bliver også potentielt bedre, men jeg er nu også ganske fint tilfreds med det som Logitech G930 formår at præstere. Der er generelt med Logitech G930 tale om en velafbalanceret lydoplevelse med masser af bredde og dybde. Min musik lød endda ganske fortrinlig, men nu har jeg også været vant til lidt af hvert. Samlet set ligger Logitech G930 lydkvaliteten langt over middel, men der er nu også et stykke op til de bedste jeg har leget med. Generelt set er dette dog en ting man ikke så nemt ligger mærke til, hvis man ikke har sammenligningsgrundlaget lige ved siden af sig. Det er på samme måde som fjernsyn i en butik virker til at have et anderledes billede, men når man kommer hjem er man jo ganske fint tilfreds blot man har købt noget ordentligt, og ordentligt, det er Logitech G930. Jeg fik testet Logitech G930 i skydespil, strategispil, racerspil og naturligvis film og musik, hvor den som nævnt præsterede ganske fint. Når man ser det og læser at det er optimeret til gaming antager man at den har tendens til at være for dyb, hvilket ikke er tilfældet og med LGS softwaren installeret kan man også selv indstille alle aspekter af lyden man får igennem ved hjælp af equalizeren.

Der, hvor mange headset falder igennem testen er ved isolering af udefrakommende lyde gennem mikrofonen for der er ikke noget mere irriterende for medspillere i den anden ende end at skulle høre på de lyde som det ikke er meningen de skal høre. Her udemærker Logitech G930 sig med en støjreducerende mikrofon, som rent faktisk også virker efter hensigten. Hvad der gør den anderledes er uvist, men trods dens tykke arm og manglende fleksibilitet er den altså budt velkommen af online communitiet, som sætter pris på at den lyd der kommer igennem er dem tiltænkt og samtidigt er god og klar.

Komfort

Til trods for den store og lettere klodsede størrelse er Logitech G930 takket være de store ørepuder og bløde skum rigtig behagelige at have på hovedet. De føles Lette når man engang får dem på hovedet, selvom man kan frygte noget andet når man står med dem i hænderne, hvor de føles en smule tunge. Der er naturligvis ikke tale om det letteste par, da de jo er trådløse og har et batteri, der skal drive dem, men ikke desto mindre trykker de hverken på hovedbund eller omkring ørerne.

Konklusion

Jeg kan nok ikke sige det ofte nok, men jeg synes at Logitech G930 har et fantastisk appellerende design, hvor gaming udstråles uden at det er for meget og knapperne er med deres røde farve med til at indikere, hvad der er tale om, men de føles alligevel ret elegante. Selvom de er en smule tunge i hænderne er de utroligt komfortable på hovedet, men samtidigt med at de er i hænderne da knirker de også, hvilket er den eneste store udfordring jeg har med Logitech G930, som ellers formår at give en ganske fin lydoplevelse uagtet om man spiller eller hører musik. Prisen er i den høje ende, men til gengæld får man en masse funktioner pakket ned i et fuldført stykke hardware.

[checklist]

  • Komfort
  • Robuste
  • Lydkvalitet
  • Surround
  • Genvejstaster og Logitech Gaming Software-indstilling

[/checklist]
[badlist]

  • Støj på linien til tider
  • Knirker i hænderne/kvalitetsfornemmelsen falder

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 1100,-

Find forhandler og den bedste pris på Logitech G930

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det kan være en jungle at vælge det rigtige headset til ens spille oplevelse, især med så mange valgmuligheder, men Logitech G930 tilbyder en trådløs løsning med masser af power og 7.1 surround og dette har vi fået mulighed for at kigge nærmere på...Anmeldelse: Logitech G930 7.1 Wireless Gaming headset