søndag, december 22, 2024
ForsideNyhederMobilWorkSnug og Plantronics indgår samarbejde med Skype Access – og giver dig...

WorkSnug og Plantronics indgår samarbejde med Skype Access – og giver dig verdens storbyer som arbejdsplads

Forestil dig, at du med hjælp af en laptop, en mobiltelefon og et headset kan tage dit kontor med dig overalt. Med denne vision har WorkSnug og Skype Access indgået et samarbejde, som gør det endnu enklere at opnå internetadgang – til fordel for de mobile arbejdsstyrker.
For knapt et år siden blev iPhone-applikationen WorkSnug introduceret for københavnerne, som siden har taget visionen om at have storbyen som arbejdsplads til sig. Uanset om man er på farten i København eller på forretningsrejse i verdens storbyer, viser Augmented Reality-applikationen vej til det nærmeste offentlige sted med arbejdsvenlige faciliteter. Og med Skype-samarbejdet kan WorkSnug-brugere nu også få anvist hvor, man kan opnå hurtig og nem ’pay-as-you-go’-internetadgang via Skype Access.

“Hos Skype fokuserer vi på, at det skal være nemt, billigt og tilgængeligt for alle at være i kontakt med familie, venner og kolleger – uanset hvor man befinder sig,” fortæller Shadi Mahassel, produktchef for Skype Access. “WorkSnugs mobilapplikation gør det nu endnu nemmere for Skype-brugere at finde vej til Skype Access-hotspots, så man kan være online i løbet af et øjeblik – når man har brug for det.”

Med Skype Access kan brugerne få hurtig internetadgang på udvalgte hotspots via deres Skype-profil og tilknyttet Skype Credit – og undgår derved at skulle oprette profiler hos diverse hotspot-udbydere eller hive dankortet frem. Samtidig undgår man overtakseret internetadgang, da man betaler for den reelle tid, man er online takseret pr. brugte minut.

Siden lanceringen af den community-baserede applikation WorkSnug har brugere verden over kunne dele deres erfaringer fra lufthavne, cafébesøg, museer, biblioteker og lignende ved at anmelde stederne ud fra arbejdsmæssige parametre som internetadgang, mulighed for strømtilslutning, støjniveau, betjening osv. – og dermed give de andre brugere et indtryk af, hvor der findes arbejdsvenlige steder midt i storbyerne, og hvor optimalt stedet fungerer som mobil arbejdsplads.

“WorkSnug-konceptet handler først og fremmest om at understøtte den mobile arbejdskultur og med integrationen af Skype Access i applikationen får vores brugere mere frihed til at vælge et optimalt arbejdssted med enkel internetadgang,” siger Richard Leyland, grundlægger af WorkSnug.

Støj er en barriere
Feedback fra WorkSnugs brugere peger på, at den største barriere for at arbejde i det offentlige rum er støj fra omgivelserne, der forstyrrer koncentrationen. Plantronics har udviklet en decibelmåler, som er integreret i applikationen og det gennemsnitlige støjniveau på offentlige steder er målt til 67dB, hvilket er væsentligt højere end det anbefalede støjniveau for arbejdssteder, hvor man formår at opretholde den optimale koncentration*. En løsning ifølge Plantronics er at inkludere et støjreducerende headset i arbejdstasken.

“Vi kender om nogen til udfordringerne ved at arbejde i støjfyldte miljøer og fokuserer særligt på at udvikle værktøjer, der kan understøtte de mobile arbejdsstyrker – uanset hvorfra de arbejder,” fortæller Stuart Bradshaw, marketing manager EMEA hos Plantronics. “Derfor allierer vi os med strategiske samarbejdspartnere, der deler denne vision – så vi sammen kan tilbyde teknologiske løsninger, der gør den mobile arbejdsform tilgængelig og effektiv.”

Plantronics udbyder Skype-certificerede headsets med modellerne .Audio 646 og .Audio 655, der begge byder på støjreducerende mikrofoner og avanceret DSP-teknologi, som til sammen eliminerer baggrundsstøj og dermed sikrer, at brugeren kan høres klart og tydeligt. I samarbejde med Skype udbyder Plantronics headsettet .Audio 655 med 20 % i rabat, når det købes via Skype Shop.

Som en udvidelse til WorkSnug har Plantronics desuden udviklet “Plantronics VoIP Checker”, som er et værktøj til at tjekke kvaliteten af WiFi-netværk i forhold til parametre som netværksforstyrrelser, forsinkelser og downloadhastighed. Dermed kan brugerne på forhånd tjekke, om et givent netværk er stabilt nok til at foretage VoIP-opkald, eller om det bedst kan svare sig at anvende en mobiltelefon.

WorkSnug er tilgængelig som applikation til iPhone, iPod Touch og Blackberry. Se mere på www.worksnug.com

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer