mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserWD My Passport Edge

WD My Passport Edge

WD eller Western Digital, behøver vist ingen nærmere introduktion. De fleste har nok på et eller andet tidspunkt haft fingrene i en intern eller ekstern harddisk med deres navn på, for de er ubetinget en af de markedsledende på dette område.

WD My Passport Edge er en 2,5″ ekstern harddisk med USB 3.0 interface, der naturligvis også er bagudkompatibel med USB 2.0. WD My Passport Edge fås i udgave til enten PC eller Mac og der er naturligvis forskel på filsystemet og så er WD My Passport Edge til Mac i metal, mens PC udgaven er i plast. Begge fås pt. kun i én udgave, nemlig med 500GB kapacitet.

Det er Windows udgaven vi tester i denne omgang.

Hvad er der i kassen?
WD My Passport Edge kommer i en fin lille æske i bedste WD stil, hvor harddisken kan ses uden pakken skal åbnes og da WD My Passport Edge er meget kompakt er dette bestemt et plus.

Se vores unboxing af WD My Passport Edge i videoen nedenfor.

[youtube id=”GYVNGQLzD9I” width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Som nævnt indledningsvis er WD My Passport Edge meget kompakt, det er en af de mindste eksterne harddiske jeg endnu er stødt, dette understøttes af målene 81,6 x 12,8 x 110 mm.

Selvom WD My Passport Edge er udført i plast, føles den stadig ganske lækker. Sider og bund er udført i ét stykke sort plast og på bunden er 4 gummifødder der sikre at vibrationer ikke forplanter sig i ens skrivebord eller anden overflade som WD My Passport Edge placeres på. Toppen er i blank plast og ligner metal, men er dog også blot plast.

Bagpå WD My Passport Edge er USB 3.0 stikket placeret og dette ligner ikke et gammeldags USB 2.0 stik, hvilket også betyder at der skal bruges et USB 3.0 stik fra WD My Passport Edge til din PC, uanset om denne er udstyret med USB 2.0 eller USB 3.0 – kablet er dog naturligvis med i pakken. Der er også blevet plads til én enkelt diode bagpå WD My Passport Edge, som blinker ved aktivitet.

Generelt er WD My Passport Edge en meget stilren og anonym enhed som ikke gør meget væsen ud af sig, hvilket som sådan er fint, for den vil nok blive solgt på at være lille og kompakt og naturligvis også på det faktum at WD My Passport Edge ikke kræver ekstern strømforsyning, da den får strøm direkte via det ene USB kabel.

Når du slutter WD My Passport Edge til din PC, ligger der allerede data på disken, bl.a. er der mulighed for at installere WD Apps, dette er en pakke bestående af følgende applikationer.

WD Drive Utilities
Gør det muligt at køre en test på drevet for at sikre det fungerer optimalt, ligesom det er muligt at indstille hvornår disken skal gå i dvale og diverse andre småting.

WD Security
Giver brugeren mulighed for at beskytte WD My Passport Edge med password, således at data kun er tilgængeligt for dem med passwordet.

WD SmartWare
En applikation til backup, du kan vælge en “simpel” løsning hvor der tages backup af de typiske elementer såsom billeder, musik, film ol., eller en mere avanceret udgave hvor man selv bestemmer nøjagtigt hvilke filer der skal tages backup af.

Der er som sådan ikke noget nyt i disse applikationer, men jeg synes det er rigtig fint at WD, som en af de få, forstår at begrænse sig. Her er kun det mest nødvendige, og modsat mange af konkurrenterne kan det rent faktisk bruges til noget. Backup applikationen er glimrende og tool-boxen med mulighed for at formatere drevet ol., er en god hjælp til dem der ikke lige er inde i formatering ol., hvis man ex. skule udlåne eller sælge WD My Passport Edge og ikke ønskede at gamle filer kunne gendannes.

Da WD My Passport Edge er en 2,5″ harddisk med USB strømtilførdel, kræves der hverken strømforsyning eller ekstra afkøling, det betyder at der ikke er blæser i WD My Passport Edge, hvilket holder støjniveauet nede på en svag summen hvis man sætter øret ned til WD My Passport Edge. Det man hører er harddisken er spinner rundt som erstattes af en meget svag “knitren” når der læses/skrives på disken, samlet set er WD My Passport Edge meget støjsvag og ikke generende på nogen måde, ydermere har WD My Passport Edge ikke tendens til at blive varm under brug.

Benchmark
WD My Passport Edge er testet på en Windows 7 baseret PC med Atto Disk Benchmark, på henholdsvis USB 2.0 og USB 3.0.

WD My Passport Edge – USB 2.0
Maks læsehastighed 30 MB/s
Maks skrivehastighed 24 MB/s.

WD My Passport Edge – USB 3.0
Maks læsehastighed 99 MB/s
Maks skrivehastighed 80 MB/s.

Til sammenligning har vi tidligere anmeldt WD My Passport USB 3.0 der opnåede en lidt hurtigere læse/skrivehastighed via USB 3.0, men ellers er der ikke de store udsving i resultaterne.

WD My Passport USB 3.0
Maks læsehastighed 110MB/s
Maks skrivehastighed 108 MB/s.

Konklusion
WD My Passport Edge er en ret lækker lille sag. Selvom den virker rimelig anonym og måske endda lidt småkedelig, så er WD My Passport Edge i et nydeligt design, fin kvalitet og virkelig lille og let, perfekt at have med på farten.

Med USB 3.0 interfacet, som også er ved at vinde indpas hos PC producenterne, er det pludselig sjovt at overfører store mængder data og derfor er WD My Passport Edge meget velegnet til backup og transport af større mængder data, forudsat at PC’en er udstyret med USB 3.0, da man ellers ikke vil få udnyttelse af den højere hastighed.

WD My Passport Edge er set til 699,- og for de penge får man en hurtig ekstern harddisk i pænt design, der ikke støjer eller fylder noget særligt og med en rigtig fornuftig ydelse, et vaskeægte “godt køb”.

[checklist]

  • Kompakt og let
  • Fornuftig ydelse
  • Gode applikationer

[/checklist]
[badlist]

  • Udført i plast

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Set til 699,-

Find den bedste pris på WD My Passport Edge

Udlånt af
Western Digital

 

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

WD eller Western Digital, behøver vist ingen nærmere introduktion. De fleste har nok på et eller andet tidspunkt haft fingrene i en intern eller ekstern harddisk med deres navn på, for de er ubetinget en af de markedsledende på dette område. WD My Passport Edge...WD My Passport Edge