tirsdag, november 5, 2024
ForsideAnmeldelserTurtle Beach Ear Force DSS2

Turtle Beach Ear Force DSS2

Vi har tidligere anmeldt et produkt af Turtle Beach, som er producenten der har sat sig som mål at give gamere verden over den ultimative lydoplevelse med deres spil. Med deres lyd-processor, Turtle Beach DSS2, bringer de et produkt, der på papiret kan konverterer et hvilket som helst stereo-headset eller -høretelefoner til surround. Vores opgave har været at se om dette er lykkedes for Turtle Beach.

Hvad er der i kassen?
I pakken finder man Turtle Beach DSS2 Surround Sound processoren, et digitalt optisk, USB-kabel som er nødvendigt for at give strøm til adapteren og et 3.5 mm kabel. Der er altså i pakken ikke mere end højst nødvendigt, men så er man også godt sikret og det burde ikke være nødvendigt med yderligere tilbehør for at kunne nyde godt af Turtle Beach DSS2’s funktioner.

Design og funktionalitet
Turtle Beach DSS2 har på bagsiden en USB-indgang som skal bruges til at give strøm til enheden. Dette kan man gøre fra sin konsol eller computer. Det er også på bagsiden man finder den optiske lydindgang så man kan tilslutte en digital enhed til sin Turtle Beach DSS2 og dermed få mest muligt ud af enheden. Både PS3, Xbox 360 Slim og nyere MacBook Pro har som standard disse udgange og opsætningen i deres respektive menuer er ganske ligetil at komme i gang med. Skulle du have lyst til at bruge Turtle Beach DSS2 med en PC, der ikke har en optisk lydudgang, så er der hjælp at hente hos Turtle Beach, der med deres Audio Advantage Micro II giver dig et USB-lydkort med optisk lydudgang. Derudover finder man en analog lydindgang som et alternativ, samt en AUX-indgang, skulle man eksempelvis have lyst til at høre noget musik fra sin MP3-afspiller mens man spiller. Lyden fra MP3-afspilleren eller andre analoge enheder vil dog ikke blive konverteret til Surround.
På forsiden af Turtle Beach DSS2 finder man også en USB-tilslutning, men denne bruges til at give strøm til et headset der bruger strøm fra USB. Udover dette er der lokaliseret et 3.5 mm jack, hvor den bearbejdede lyd er blevet konverteret til Surround kommer ud til dit headset. Dertil er der en skrueknap til justering af volumen og ved et tryk på knappen kan man slukke lyden helt, hvilket må siges at være meget bekvemt, skulle ens headset ikke have denne funktion.
På den ene af de to langsider finder man en slider til at slukke/tænde for Turtle Beach DSS2, mens man på den anden langside findder knapper til Equalizeren, Surround Angles, og Surround tænd/sluk knapper. Disse knappers funktioner vil vi uddybe en smule senere. På toppen af Turtle Beach DSS2 er der blå LED-lys der fortæller om hvilke funktioner der er aktiveret og fungerer, såsom Surround, Dolby Digital og digital indgang.

Vi kan forestille sig at det kan være svært at få et menneskes øre til at tro at to lyde, der kommer fra den samme kilde skulle komme fra to forskellige steder, men ikke desto mindre er dette hvad producenten påstår Turtle Beach DSS2 er i stand til. Og det er endda ikke nødvendigt at benytte et af deres specielle headsets til formålet. De påstår at kunne gøre det med et hvilket som helst headset der går om hovedet. Det vækker skepsis i selv de mest loyale gamere og vi er opsatte på at få denne tese testet.

Ved at du forbinder din Turtle Beach DSS2 til eksempelvis en PlayStation 3 ved hjælp af et optisk kabel sørger du for at sende et digitalt surround sound til enheden. Derefter sætter du Turtle Beach DSS2 til at omforme denne lyd til dit stereo-headset, men på en sådan måde at dine ører hører surround. Første udfordring tænker man bør være menneskets anatomi, idet alle mennesker er forskellige og dermed er det også uundgåeligt at vores ører er anderledes. Dette har man dog tænkt på og ved tryk på den ovennævnte knap omkring Surround Sound Angles (vinkler) kan du finde den indstilling der passer til dine ører. Der er desværre ikke noget LED-lys der fortæller dig, hvilken indstilling der er aktiveret, så man skal høre sig frem til den indstilling der passer en bedst. Så hvis to personer deler en Turtle Beach DSS2 og har forskellige ører vil de skulle høre sig frem hver gang de skal til at spille. Det havde været smart med en indikation på hvilken af de seks mulige indstillinger der er aktiveret. Den same manglende information gælder for Equalizeren, som har nogle forudindstillede værdier for bass, treble osv., men man kan altså ikke se hvilken en af disse der er aktiveret. Det er so mom Turtle Beach glemmer at ikke alle er lydeksperter som dem selv.

Det er naturligvis ikke alle spil, der fokuserer på surround, men når man har fundet et passende spil og sat Turtle Beach DSS2 til vil man hurtigt lægge mærke til at der er en tydelig forskel. Man kan endda bruge den knap på Turtle Beach DSS2 der tænder og slukker for surround-effekten for hurtigt at skifte og dermed opleve forskellen med det samme. Man bliver overrasket og føler at det headset man har på hovedet lige pludselig kan meget mere når det er forbundet til Turtle Beach DSS2. Undertegnede testede adskillige headsets og alle sammen udviste en tydelig forskel, der specielt viste sin styrke i skydespil. Sammen med Turtle Beach PX3, der også kan benytte såkaldte Presets, var Turtle Beach DSS2 en vigtig asset i våbenarsenalet da Presets blev intensiveret ved at man nu vidste nøjagtigt, hvor fjenden befandt sig. Det er naturligvis den selvsamme lyd der kommer fra spillet ud til høretelefonerne, men man vænner sig til surround-effekten og når man slukker denne er forskellen nemmere at mærke end når man tænder, så vær opmærksom på at du vil have svært ved at undvære en Turtle Beach DSS2 skulle du først være kommet i gang.

Trods sin mangfoldige funktionalitet viste det sig at Turtle Beach DSS2 havde en mangel, som vi ikke kunne komme udenom uanset hvad vi forsøgte. Lydniveauet kan ikke skrues ligeså højt op når man har forbundet sit headset via Turtle Beach DSS2 som den kan, hvis man blot forbinder den direkte til sin PC eksempelvis. Det maksimale lydniveau er nævneværdigt forskelligt og desværre noget man ikke kan undvære at lægge mærke til.

Konklusion
Turtle Beach DSS2 formår at konvertere et stereo-headset til surround, og samtidigt at tage højde for at mennesker har forskellige ører og præferencer. I nogle spil vil man opleve at det som Turtle Beach DSS2 har at tilbyde blot er lir for ens ører, mens det i andre spil decideret vil give spilleren fordele over andre spillere der ikke på samme måde kan høre retningen af lydene. Under alle omstændigheder får man sig en fed spiloplevelse, forudsat man kan leve med ikke at kunne skrue ligeså højt op som man måske har været vant til.

Pris og tilgængelighed
Set til $79.95

Find den bedste pris på Turtle Beach Ear Force DSS2

Udlånt af
Turtle Beach

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi har tidligere anmeldt et produkt af Turtle Beach, som er producenten der har sat sig som mål at give gamere verden over den ultimative lydoplevelse med deres spil. Med deres lyd-processor, Turtle Beach DSS2, bringer de et produkt, der på papiret kan konverterer...Turtle Beach Ear Force DSS2