tirsdag, december 24, 2024
ForsideNyhederComputerToshiba lancerer laptops til den kræsne forbruger

Toshiba lancerer laptops til den kræsne forbruger

Toshiba lancerer to nye ultra-lette laptops til den kræsne forbruger. Begge laptops kommer med de seneste CPU’er fra Intel. Hvor Satellite R830 har et magnesium chassis og en 13,3’’ skærm, har R850 et chassis bygget af kunststof og en 15,6’’ skærm.

Både Satellite R830 og Satellite R850 er udviklet til at give den bedste oplevelse på farten. Satellite R830 er kun 18,3 mm på det tyndeste punkt, men alligevel er der ikke blevet gået på kompromis med hverken CPU’en eller tastaturet. Maskinen kommer med fuldt tastatur, integreret DVD-drev og en vægt på kun 1,5 kg. Satellite R850 har en større skærm på 15,6’’, hvilket giver plads til numerisk tastatur. Begge maskiner kommer med et 6-cellet batteri, der giver otte en halv times batterilevetid til Satellite R830 og otte timers levetid på Satellite R850.

Begge modeller har et avanceret kølesystem, der sikrer at man ikke skal bekymre sig om overophedning eller formindskelse af hastighed. Kølesystemet som er udviklet i samarbejde mellem Intel og Toshiba sender luft direkte mod de vigtigste komponenter og sikrer at systemet ikke bliver overophedet.

Visse modeller i Satellite R-serien kommer med en USB 3.0-port, hvilket giver op til 5 Gigabit i overførelseshastighed. Det er over ti gange hurtigere end USB 2.0, hvilket virkelig giver fart over feltet, når man overfører store filer som musik-biblioteker, film, billeder osv. USB 3.0-porten er også kompatibel med USB 2.0 og USB 1.0.

Nye StorE Art 4 – Stil med turbo på
I forlængelse af lanceringen af Satellite R830 og Satellite R850 er Toshiba også klar med nye eksterne drev i StorE Art 4 serien. Alle drev i serien er udstyret med USB 3.0, og det gør dem til den perfekte følgesvend til de nye laptops. StorE Art 4 fås med følgende kapaciteter: 500GB, 750GB og 1TB og de er alle udstyrede med software til backup.
Satellite R830 og Satellite R850 vil være i handelen i andet kvartal 2011, og StorE Art 4 er allerede i butikkerne i første kvartal 2011.

Kilde: Toshiba

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer