mandag, december 23, 2024
ForsideNyhederBilledeToshiba går 3D i dansk design

Toshiba går 3D i dansk design

Toshiba annoncerer ankomsten af den nye REGZA WL serie, der er virksomhedens første 3D LED fjernsyn. Fjernsynet kommer på markedet i en tid, hvor der kommer mere og mere 3D-indhold. Serien er udviklet til at give den største og bedste oplevelse i hjemmebiografen. Den nye serie er spækket med de seneste Toshiba features indenfor 3D.

REGZA WL768 udvider horisonten i hjemmebiografen med 40’’, 46’’ eller 55’’. Seerne kan nu nyde tv-indhold i 3D (når det kommer), Blu-ray 3D eller andre 3D-enheder, og dermed er der åbnet for en ny flerdimensional verden. Integreret Wi-Fi opkobling og applikationer til YouTube gør det muligt at få adgang til alverdens indhold på nettet. Det tungt feature-spækkede fjernsyn har et let og stramt udseende, som er designet i samarbejde med JACOB JENSEN DESIGN. REGZA WL passer ind i et hvert moderne hjem med sit lette og minimalistiske design.

Designet i samarbejde med JACOB JENSEN DESIGN
I samarbejde med JACOB JENSEN DESIGN har Toshiba skabt et moderne, elegant, tidløst og super tyndt (kun 2,89 cm) fjernsyn i en harmonisk kombination af kvalitetsmaterialer som glas og metal. Det tynde chassis kombineret med frontglasrammen og den sorte baggrund i højglans skaber et fantastisk udtryk, der gør tv’et tidløst. Endvidere har REGZA WL integreret touch-panel på fronten, der lyser op, når det bliver berørt. Dermed fremstår glasfladen ’ren’ og uden forstyrrende elementer.

Fantastisk billedkvalitet I 3D og 2D
Alle REGZA WL768 modellerne har Full HD panel med LED Edge baggrundsbelysning. LED skærmen giver den bedste 3D billedkvalitet med en dynamisk kontrast på 7.000.000:1, der præcist viser alt fra det hvideste hvide til den dybeste sort. Kraftcentret i serien er Toshibas MetaBrain, og alle modellerne har endvidere en lang række af Toshibas forbedrende billedteknologier, herunder Resolution+ og Active Vision M200HD Pro

Active Vision M200HD Pro har en refresh rate på 200Hz, der giver rolige og ikke-hakkende billeder, når man ser sport eller film med hurtige bevægelser. En række nye innovative Toshiba teknologier er også blevet inkluderet herunder 3D, der giver den ultimative hjemmebiografoplevelse. REGZA WL768 serien tilbyder:

  • Aktiv blænde: Regza WL768 serien benytter en aktiv blændeteknologi til at bibeholde Full HD billede kvaliteten, når man overgår til 3D mode.
  • Intelligent 3D: Kompenserer for almindelige udfald ved brug af blændebriller, herunder tab af lysstyrke på grund af den alternative mørkfarvning af beskuerens øjne og ændringen i farvekontrast. Alle REGZA WL768 modellerne er udstyret med Toshibas Intelligent 3D teknologi. Intelligent 3D optimerer automatisk tv-skærmens lysstyrke og farvegengivelse, så snart den opdager et 3D signal.
  • 3D Resolution+: Toshiba har yderligere forfinet sin Resolution +. På grund af den begrænsede broadcast-båndbredde vil 3D-indhold med sandsynligvis blive udsendt i et “side-by-side” format med et enkelt 1080p billede til at sende billeder til venstre og højre øje. Det resulterer i lavere opløsning og skarphed, end det er muligt fra en Blu-ray 3D ™-disk. Ved at bruge komplekse algoritmer analyserer den nye 3D-Resolution + hvert enkelt billede og forbedrer kant, detaljer og tekstur i næsten real time. Dermed får man skabt et 3D-billede nær Full HD kvalitet fra et side-by-side indgangssignal. Resultatet er en skarpere, mere detaljeret og forbedret 3D TV-oplevelse.

Fleksibel opkobling med online video adgang
REGZA WL serien tilbyder en lang række avancerede tilslutningsmuligheder. Hver model har mulighed for fire HDMI-tilslutninger og har ligeledes to USB-porte, som understøtter JPEG og MP3-afspilning, mens den integrerede Wi-Fi-løsning gør det muligt at se internet-indhold som f.eks. YouTube videoer. WL-serien har en specielt udviklet applikation til afspilning af YouTube-videoer, som kan betjenes fra fjernbetjeningen. Der kan også kobles mus og keyboard til fjernsynet.

Ejere af REGZA WL kan også koble tv’et til deres hjemmenetværk og dermed streame digitalt indhold direkte til fjernsynet fra Windows 7 certificerede enheder. Musik, video og billeder kan let sendes fra laptops og medieservere til REGZA WL ved hjælp af Toshiba Media Controller, der benytter drag-and-drop i sit interface og gør det let streame indhold.

Førsteklasses billeder kræver lyd i første klasse
Den imponerende visuelle 3D oplevelse, som REGZA WL768 giver, bliver fuldendt af en fyldig og klar lyd fra de integrerede højtalere. Bass-gengivelsen kommer fra en integreret subwoofer med et output på 10 watt i 40’’ og 46’’ udgaven. 55’’–udgaven har en udgangseffekt på 20 watt i subwooferen. Audyssey EQ equalizing systemet kompenserer for akustiske irritationer forårsaget af dominerende eller under-repræsenterede frekvenser.

REGZA WL-serien har også en fantastisk lyd, takket være Dolby Volume og Toshiba SoundNavi teknologi. Dolby Volume holder lyden på samme niveau på tværs af kanaler og lydkilde, imens SoundNavi giver en stærkere lyd gengivelse, der brugerne mulighed for at optimere de integrere højtalere, når fjernsynet er monteret på væggen.

REGZA VL vil være i handlen i slutningen af oktober 2010.

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer