mandag, december 23, 2024
ForsideAnmeldelserThor / Blu-ray

Thor / Blu-ray

Thor er Marvels bud på en film omkring de nordiske myter, dog er der lavet en del kreative krumspring undervejs, for at få filmen opdateret så den passer til det 21. århundrede.

Thor er en helt klassisk “superhelte film”, og Marvel har vist efterhånden filmatiseret alle de superhelte der måtte have været, med svingende succes.

Filmen handler i korte træk om Thor (Spillet af Chris Hemsworth) der kommer i unåde i Asgård og bliver forvist til jorden, hvor han pludselig skal leve sammen med mennesker i det 21. århunderede, det klarer han nu meget godt og hverken biler eller barer synes at være en stor omvæltning for den noget arrogante Thor. Værre er det dog at hans far, Odin (Spillet af Anthony Hopkin), har frataget ham hans særlige kræfter da han sendte ham til jorden.

Det er dog ikke lige nemt at være Thor på jorden i det 21. århundrede, men heldigvis render han ind i forskeren Jane Foster (Spillet af Natalie Portman) som tror på hans historie om hvem han virkelig er.

Mens Thor har været på jorden er hans bror Loke (Spillet af Tom Hiddleston)) godt igang med at overtage magten i Asgård, og ønsker for alt i verden ikke at Thor skal have mulighed for at komme tilbage til Asgård. Det må Thor derfor naturligvis sætte en stopper for…

Rollelisten kan man ikke en finger på, der er tale om kendte skuespillere, måske lige på nær hovedrolleindehaveren Chris Hemsworth – som primært tidligere har medvirket i diverse tv-serier. Det gør dog ikke arbejdet ringere, for generelt synes jeg skuespillerne gør et godt stykke arbejde, det hele virker gennemført og ordenligt.

Historien bygger på de gamle myter, men der er tilført en del ekstra “fyld” for at få det til at virke mere spændende og pompøst, med masser af effekter og rendyrket action.

Jeg er personligt ikke fan af adventure / fantasy film, og det er måske grunden til at jeg finder Thor en smule langtrukket og måske endda en smule kedelig? Javist sker der ting og sager, men der er altså også en række passager der for mit vedkomne var lidt søvndyssende…

Originaltitel: Thor
Release: 13-09-2011
Instruktør: Kenneth Branagh
Produktionsår: 2011
Længde: 115 minutter
Genre: Drama, eventyr, action

Konklusion
Er man vild med denne form for superhelte film, og har ædt alle andre råt – så er Thor helt sikkert også en film for en! Er fantasy og adventure film generelt noget man dyrker, så falder Thor ganske sikkert også i rigtig god jord – for der er masser af disse elementer.

Er man til den gode historie falder Thor måske lidt igennem, for der er vist lagt mere vægt på at lave en film med fede effekter der får folk til at måbe, og er man – som mig – ikke helt pjattet med denne film-genre, så er Thor nok ikke det rigtige sted at starte med at udvide ens film-horisont.

Billede og lyd er glimrende, skuespillet ligeså, grundhistorien også, men den fangede desværre ikke mig – omend jeg er helt sikker på at den vil fange andre.

Karakter

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 199,-
Er i butikkerne nu.

Find den bedste pris på Thor / Blu-Ray

Anmeldt af
Noel Christensen

Udlånt af
Paramount Pictures

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer