Det er blevet tid til endnu en fed Humble Bundle, som i denne omgang byder på adskillige titler fra Square Enix spilproducenten. Det indebærer titler som Hitman og Mini Ninjas, som sikrer timevis af underholdning for et valgfrit beløb.
For dem der ikke kender Humble Bundle projektet, så tilbydes der spil til et valgfrit beløb, hvor man ligeledes selv vælger fordelingen mellem producenter, indie-udviklere osv. Man kan altså i første omgang nøjes med at give 1 dollar for hele 6 spil, men betaler man over gennemsnittet, som på skrivende stund er 8,26 $ får man yderligere 6 spil, hvoraf det ene er det nye Hitman Absolution. Skulle man have lyst til at gå all in og betale knap 15 $, så aktiverer man hele pakken af spil og med en gennemsnitspris på under 1 $ per spil laver man et røverkøb. Selv for en ikke-gamer ville det være tåbeligt ikke at slå til og forære det væk som gaver eksempelvis.
Læs mere om alle spillene her https://www.humblebundle.com/